Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Didaktikuddannelserne, Emdrup

Studentermedhjælp søges til NCUM | Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning

Ansøgningsfrist 25. jan

Forventet start 1. mar

  • DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Didaktikuddannelserne, Emdrup Tuborgvej 164 2400 København NV

  • Tidsbegrænset deltidsstilling 1. mar 2021 - 30. nov 2023 10 timer pr. uge ID: 5122

Søg stillingen
Vi søger en administrativt dygtig studentermedhjælper til opgaver i det nyetablerede NCUM – Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning ved Afdelingen for Fagdidaktik, DPU med start 1. marts 2021.

Dine opgaver vil fortrinsvis være af administrativ karakter. Du vil skulle lave kontering, rejseafregninger, rejsebookinger, mødeplanlægning, referater, korrekturlæsning, opdatere hjemmeside og hente statistik fra vores digitale platforme. Vi forventer ikke, at du har erfaring med vores systemer i forvejen, da du vil få en grundig introduktion til det hele.
Der kan komme andre opgaver i forbindelse med centerets arbejde med at formidle forskning, drive netværk og etablere udviklingsprojekter, som udvikler matematikundervisningen i Danmark.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med NCUM’s 4 ansatte og vil i hverdagen referere til aktivitetskoordinator Tina Hudlebusch. Det forventes, at du har interesse for didaktik, matematik og formidling. Du skal kunne arbejde selvstændigt og indgå i konstruktivt samarbejde i gruppen. Det forventes desuden at du har godt styr på dansk retskrivning. Der vil først og fremmest være opgaver af administrativ og praktisk karakter, og du vil blive del af en afdeling med høj faglighed og et generelt godt humør.

Det vil være en fordel, hvis du har et par års studieerfaring med dig i bagagen.

Du kan læse mere om NCUM på centerets hjemmeside: https://ncum.dk


Arbejdssted
Aarhus Universitet, DPU, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Du vil kunne løse en del af dine opgaver hjemmefra.

Yderligere information
Yderligere information om jobbet kan fås ved henvendelse til aktivitetskoordinator Tina hudlebusch: tihu@edu.au.dk eller 23382444

Ansøgning og ansættelse
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Skriv en kort ansøgning, og vedlæg dit CV og dit karakterblad.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten.

Ansættelsen er tidsbegrænset med udløb af centerets foreløbige bevilling 30. november 2023 og anslås til at være gennemsnitligt 10 timer om ugen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.



 

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 275 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Spørgsmål til stillingen?

Tina Hudlebusch AC-fuldmægtig, DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Sekretariatet, Emdrup tihu@edu.au.dk

Spørgsmål til ansøgning og proces?

Administrationscenter Arts - HR, AR, Emdrup +4587151737 emply.ar.hr@au.dk

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: mandag den 25. jan 2021 kl. 23:59 CET