Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Astrid Söderbergh Widding - eksternt bestyrelsesmedlem

Astrid Söderbergh Widding (født 1963) har været rektor på Stockholms Universitet siden 2013. Hun er professor i filmvidenskab, og den humanistiske forskningsprofil har hun suppleret med en bred naturvidenskabelig indsigt takket være hvervet som formand for ”The Principals’ Council” i Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse – en svensk forskningsfond, som årligt uddeler 1,8 mia. svenske kroner til forskning inden for medicin, teknologi og naturvidenskab.

Astrid Söderbergh Widding har desuden et dybere kendskab til Aarhus Universitet fra 2016-2017, hvor hun var medlem af det bedømmelsesudvalg, som varetog institutionsakkrediteringen af Aarhus Universitet.