Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Caroline Søeborg Ahlefeldt - eksternt bestyrelsesmedlem

Caroline Søeborg Ahlefeldt har en stærk erhvervsorienteret profil med erfaring fra topledelsesniveau i flere globalt orienterede virksomheder. Hun har mere end 25 års erfaring med startup-virksomheder og iværksætteri, blandt andet som stifter af landets første internetbureau, MouseHouse, i 1992.

Hun er i dag medlem af en række bestyrelser og råd og er desuden en kendt foredragsholder. I 2015 udnævnte Berlingske Tidende hende til ”en af de 100 mest betydningsfulde kvinder de sidste 100 år”.