Aarhus Universitets segl

Organisering og implementering af SPS for elever med læse/skrivevanskeligheder

Hvad skal der til for at styrke arbejdet med at støtte elever med SPS? Dette kursus er for dig, som arbejder med SPS og gerne vil inspireres til at styrke den systematiske og praktiske støtteindsats for elever med læse- og skrivevanskeligheder.

Målgruppe

Kurset er målrettet fagpersoner, herunder lærere/undervisere og støttepersoner, der arbejder med SPS til elever med ordblindhed på en ungdomsuddannelse eller FGU - eller gerne vil i gang med det. Endvidere er kurset relevant for SPS-koordinatorer og pædagogisk ledelse, der ønsker at kvalificere og styrke SPS-arbejdet generelt.

Som deltager på dette kursus får du:

  • Metoder til praktisk at organisere SPS-støtte på skoleniveau
  • Metoder til praktisk at implementere støtteformer og samarbejder omkring SPS – både individuel støtte og SPS i undervisningen/på hold. 
  • Redskaber til at arbejde praktisk med co-teaching i undervisningen 

Formål og indhold 

Et stigende antal unge efterspørger og modtager SPS på deres uddannelse. Dette stiller krav til, at man som institution skaber gode rammer for støtteindsatser og samarbejde på tværs i organisationen. Samtidig stiller det krav til nye arbejdsmåder, som gør det muligt at skabe sammenhæng mellem den specialpædagogiske indsats og den faglige undervisning.  

Dette kursus giver fag- og støttepersoner indblik i muligheder for at etablere, koordinere og styrke støtteindsatsen for elever med læse-/skrivevanskeligheder. Kurset sætter fokus på, hvordan der konkret kan skabes et samarbejde mellem ledelse, administration, specialpædagogiske medarbejdere og undervisere.  

På kurset introduceres til forskellige fokusområder i processen med at styrke den specialpædagogiske faglighed, herunder konkrete metoder inden for co-teaching. Der gives desuden eksempler på redskaber til at arbejde praktisk med støtte undervisningen, bl.a. gennem modellering. 

Som deltager får du mulighed for at bringe egne erfaringer i spil og for at blive klogere på udviklingsperspektiver i egen organisation. Målet er dermed, at du som deltager arbejder med materialer, der kan tages med hjem og arbejdes videre med. 

Arbejdsform 

Arbejdsformen veksler mellem oplæg fra undervisere og workshops, hvor det er muligt at arbejde med og drøfte egne erfaringer og udfordringer. 

Undervisere

Sanne Skovsgaard har arbejdet som ordblindeunderviser og SPS-koordinator på SCU i Skanderborg (campus for ungdomsuddannelserne HHX, HF og EUD/EUX). Sanne har arbejdet med implementering af LST og støttestrategier som inkluderende tilgang i undervisningen i 10 år. Endvidere er hun optaget af uddannelse af lærerteams og organisatorisk samarbejde på tværs af funktioner indenfor SPS-området.  

Laura Kongskov har arbejdet som læse-/skrivevejleder for studerende med læse-/skrivevanskeligheder på Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet i 16 år. Laura har desuden undervist universitetsstuderende i læse-/skrivevanskeligheder og i studiestrategier og afholdt efteruddannelseskurser for gymnasiale læsevejledere og andre støttepersoner, der varetager SPS-opgaver. 

Kursus efterår 2024

Praktisk information

Tid: Onsdag d. 27. november 2024 kl. 9.30-15.30 (morgenbrød og kaffe/te fra kl. 9.00).

Sidste frist for tilmelding er d. 13. november 2024

Sted: Konferencecentret, Aarhus Universitet. Adressen er bygning 1427-149 lokale M1, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Aarhus C

Deltagerantal: Maks 25 personer.

Forplejning: Morgenbrød og kaffe/te. Frokost og drikkevarer. Eftermiddagskaffe/-te og lidt sødt.

Pris: 2.200 kr. pr. deltager inkl. forplejning, men ekskl. evt. transport.

Ved afbud til kurset skal du hurtigst muligt kontakte kursusholder. Hvis der er flere tilmeldinger end pladser, bliver der oprettet en venteliste. Du vil ca. 1 uge før kurset modtage en mail med nærmere program og en deltagerliste.

FIND BYGNINGEN

App’en AU FIND kan hjælpe dig med at finde alle bygningsnumre på AU.

Faglig kontaktperson

Administrativ kontaktperson