Aarhus Universitets segl

Om Læse- skrivevejledning

På Rådgivnings- og støttecentret har vi et team af læse-/skrivevejledere med speciale inden for læse-/skrivevanskeligheder og matematikvanskeligheder på videregående uddannelser.

Vores læse-/skrivevejledere støtter studerende på AU, som ønsker afklaring omkring oplevede læse-/skrivevanskeligheder eller matematikvanskeligheder. Desuden støtter de studerende, som er berettiget til specialpædagogisk støtte (SPS) på baggrund af dysleksi eller dyskalkuli. Du vil møde en af vores læse-/skrivevejledere i forbindelse med:

  • Test og udredning for dysleksi (ordblindhed) eller dyskalkuli (talblindhed)
  • Instruktion i læse-skrivestøttende it-værktøjer
  • Individuel studiestøtte med fokus på at udvikle strategier til håndtering af læse- og skriveopgaver på studiet
  • Opstart af forløb med faglig støttelærer med fokus på strategiudvikling til at håndtere tal- og matematikvanskeligheder på studiet  

Du kan læse mere om støttemuligheder på baggrund af læse-/skrivevanskeligheder eller matematikvanskeligheder på AU’s hjemmeside for specialpædagogisk støtte. Her kan du også booke en aftale med en SPS-vejleder: SPS 

I denne pjece kan du læse lidt mere om studiestøtte hos Rådgivnings- og støttecentret 

I denne pjece kan du læse mere om dysleksi på videregående uddannelser

I denne pjece kan du læse mere om dyskalkuli (talblindhed) på videregående uddannelser

Kampen for drømmejobbet

Merveille er uddannet fra Aarhus Universitet og arbejder som erhvervsjurist. Hun fandt først på universitetet ud af, at hun har dysleksi. I denne artikel kan du kan du læse mere om, hvad det har betydet for Merveille at få kendskab til dysleksi og få støtte ved RSC under sin uddannelse.

Merveille kæmpede i flere år: Kendte ikke til usynligt handicap