Aarhus Universitets segl

Forskerkontakt til dit projekt

Før du kontakter en forsker

Du kan få en masse gode råd om, hvordan du finder den helt rette forsker til at hjælpe dig med dit projekt på Forskerspirers hjemmeside.

Mange forskere kender desværre ikke til Projekt Forskerspirer, og det kan derfor være en god ide at vedlægge eller vedhæfte en kort introduktion til projektet, når du kontakter forskeren. Introduktionen finder du her.

Find en forskerkontakt

Når du skal finde en forsker på Aarhus Universitet, kan du benytte dig af universitetets søgefunktion: "Find en forsker" til at finde frem til den rette person til dit emne. Vælg: "Vælg emne", så får du mulighed for at indkredse din søgning.

Hvis du kender navnet på den forsker, du gerne vil i kontakt med på Aarhus Universitet, kan du finde telefonnummer og e-mail her.

Har du brug for ekstra information, eller fandt du ikke den forsker, du gerne ville?

Du er altid velkommen til at kontakte projektkoordinator på Københavns Universitet Marianne Wilcken Bjerregaard eller projektkkoordinator på Aarhus Universitet Rikke Bendixen, hvis du har brug for yderligere hjælp til at finde en forskerkontakt.