Biologien, Ingeniørvidenskaben og kunstige hjerteklapper

Praktisk information

Afholdt d. 23. november 2018

Målgruppe: Gymnasielærere og elever i fagene biologi C, B og A, fysik B og C, samt bioteknologi A og andre interesserede i gymnasieskolen

Ingeniører fra Aarhus Universitet og læger fra Aarhus Universitetshospital arbejder sammen om at blive klogere på hjerteklappernes funktion for at gøre behandlingen af hjerteklapsyge patienter bedre. Efter denne forelæsning vil du vide mere om moderne hjerteklapbehandling og teknologien bag.

Mere end 200.000 mennesker får hvert år udskiftet deres syge hjerteklap med en kunstig for at genskabe et normalt blodstrømningsmønster og pumpefunktion. Kunstige hjerteklapper kan være fremstillet af metal- og grafitlignende strukturer. De kaldes for mekaniske hjerteklapper. De har en lang holdbarhed, men giver øget risiko for komplikationer som for eksempel blodpropper. Andre er lavet af væv fra dyr og kaldes biologiske hjerteklapper. De giver en mere naturlig blodgennemstrømning, men forandringer i vævet kan efter en årrække påvirke deres funktion.

Peter Johansen er lektor ved AU Engineering. Han forsker i teknologi til behandling af hjerte-/karsygdomme og underviser ingeniørstuderende i Biomedicinsk teknologi

Forelæsningen sætter fokus på:

Sygdomme der gør, at hjerteklapperne ikke længere enten kan åbne tilstrækkeligt eller lukke helt tæt, og hvilken betydning der har for patienten.
Udviklingen af forskellige typer af kunstige hjerteklapper, og hvad deres fordele og ulemper er.
Den nyeste internationale forskning i hjerteklapper og samarbejdet mellem læger og ingeniører.

Hvordan kan forelæsningen bruges i undervisningen?

Forelæsningen berører både kernestof (blodkredsløb, et udvalgt organsystem) og supplerende stof (sygdom) i biologi og bioteknologi.

Peter kommer i forelæsningen omkring hjertets pumpefunktion, hvilke konsekvenser det har hvis sygdomme påvirker hjerteklappernes funktion, og hvordan kunstige hjerteklapper kan genskabe normal blodgennemstrømning.
Lægger op til en efterfølgende snak i klassen omkring koblingen imellem teknologien og biologiske systemer.
Forståelse for hvordan teknologiske metoder kan anvendes til at løse klinisk fysiologiske problemer/udfordringer.
Foredraget giver et rigtig godt eksempel på anvendt fysik. Fagtermerne tryk, viskositet og cavitation gennemgås.
Forelæsningen kan desuden give eleverne en forståelse for mulige karriereperspektiver

Anbefalet læsning om emnet:

http://eng.au.dk/nyheder-og-arrangementer/nyheder/vis/artikel/ingenioerstuderende-udvikler-bioreaktor-der-skal-gro-aegte-hjerteklapper/

Tilmeld dig Aarhus Universitets nyhedsbrev til gymnasieskolen