I 2020 markerer vi 100-året for grænserevisionen, der via en folkeafstemning i 1920 forenede det nordlige Slesvig/Sønderjylland med Danmark. Denne forening betød samtidig en opsplitning af Slesvig, idet en tilsvarende folkeafstemning i den nordlige del af Sydslesvig viste markant flertal for at opretholde et tysk tilhørsforhold. Dermed blev grænsen mellem Danmark og Tyskland trukket det sted, hvor den ligger i dag. Grænsedragningen betød imidlertid, at der nord for grænsen blev etableret et tysksindet mindretal, mens der omvendt syd for grænsen fortsat eksisterede et dansksindet mindretal. Selv om grænsedragningen altså har vist sig holdbar i 100 år, var den i lang tid i mellemkrigstiden og igen efter Anden Verdenskrig genstand for strid og national konflikt. Forelæsningen her vil sætte fokus på, hvordan 1864, genforeningen, besættelsen, grænsen og det nationale spørgsmål har påvirket det dansk-tyske forhold og mere bredt dansk udenrigspolitik. Det er historien om et ærkefjendeforhold, der i dag afløst et tæt naboskabsforhold såvel i grænselandet som i det dansk-tyske forhold generelt.
Anbefalet læsning