Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hurtige ryttere, større muskler og mere sex – et foredrag om doping, sport og sundhed

 

Kom og hør – eller se via livestreaming – lektor Ask Vest Christiansen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet fortælle om doping, hvordan det virker, og hvorfor det bruges.

Doping har været en konstant del af reportagerne fra cykelsporten de sidste to årtier. Atleternes præstationer kan først godkendes, når de har afgivet en negativ dopingprøve. Den omfattende kontrol retfærdiggøres som det, der skal sikre fair konkurrencer og en sund sport. Men har man egentlig begreb om det, man vil bekæmpe i elitesporten?

Også blandt motionister er der i dag langt større fokus på præstationsfremmende stoffer end tidligere. Det er ikke kun bodybuildere, der er på steroider. Også helt almindelige unge mænd og kvinder kombinerer styrketræning i fitnesscentret med brug af doping og sætter hårdt ind med ambitiøse træningsprogrammer og avancerede kostregimer. Den muskuløse krop er idealet, og anabole steroider genvejen.

Foredraget undersøger doping i eliteidrætten og brugen præstationsfremmende stoffer i fitness- og styrketræningsmiljøerne.

Praktisk information

Tid og sted: 

  • Onsdag d. 21. oktober 2020 kl. 14:00-15:00
  • HUB’ens eksperimentelle undervisningslokale, bygning 1910, lokale 217, Trøjborgvej 82-84, Aarhus Universitet eller livestreamet på dit gymnasium.
  • Det er gratis at deltage i forelæsningen. Forelæsningen er på dansk.

Målgruppe:

Forelæsningen er målrettet gymnasielærere og elever i fagene idræt, biologi og samfundsfag og andre interesserede i gymnasieskolen. 


Anbefalet læsning:

  • Christiansen, A. V. (2018). Motionsdoping: Styrketræning, identitet og kultur. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, kapitel 1
  • Christiansen, A. V., & Møller, V. (2007). Mål, medicin og moral: om eliteatleters opfattelse af sport, doping og fairplay. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kapitel 1