Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jordens klima og livets udvikling

 

Kom og hør - eller se via livestreaming – Lektor Mads Faurschou Knudsen fra Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, holde en forelæsning om jordens klima og global opvarmning.  

Jordens klima ændrer sig og det globale samfund står overfor store udfordringer. Nøglen til at forstå disse udfordringer ligger bl.a. i fortidens klima. For snart 30 millioner år siden begyndte Jordens klima gradvist at blive koldere, og afkølingen endte i en række af istider. Under disse istider spredte store isskjolde sig både på den nordlige og sydlige halvkugle, og Danmark blev næsten helt dækket af is. Isen forandrede verden for altid. Den skabte nye landskaber og den ændrede betingelserne for livets udvikling.

Foredraget beskriver de voldsomme klimaforandringer fra kolde istider til varme mellemistider, og forbinder fortidens naturlige forandringer til de nutidige klimaforandringer som drives af en ny kraft – nemlig mennesket. Denne tidsrejse viser tydeligt, at selvom mennesket nu er den dominerende drivkraft bag den globale opvarmning, så er mekanismen den samme som altid – Jordens klima reguleres hovedsageligt af atmosfærens indhold af CO2. Spørgsmålet er så, hvad vi kan lære af fortidens dramatiske historie. Er fremtidens istider nu aflyst? Vil isen på Grønland og Antarktis smelte bort? Bliver Jorden ubeboelig som Venus som følge af havniveaustigninger, eksterme orkaner og lange tørkeperioder?  

Målgruppe:

Forelæsningen er målrettet gymnasielærere og elever i Geovidenskab, Naturgeografi, og fysik, men har relevans på tværs af fag som et alment dannende element i gymnasieuddannelsen.  

Anbefalet læsning om emnet:

Kommer snart