Aarhus Universitets segl

Medborgerskab i Danmark: Rettigheder, deltagelse og medlemskab

Praktisk information

Afholdt d. 27. november 2019

Målgruppe: Primært gymnasielærere og elever i samfundsfag, men har relevans på tværs af fag som et alment dannende element i gymnasieuddannelsen.

 

Medborgerskab er politisk hurra-ord nummer et - i kommunerne, på udlændingeområdet, i skoler og gymnasier. At være medborger er at gøre noget godt for fællesskabet, deltage i politik, gøre sin pligt – og have det man i gamle dage kaldte ”borgerdyd”. Men i Danmark er begrebets bredere betydning (som det havde indtil midten af det 19. århundrede) blevet fortrængt. Som det svenske medborgarskap refererede det også til de lige rettigheder, der giver medborgeren sikkerhed, frihed og politiske handlemuligheder. Og det henviste især til medlemsskabet af en stat, hvor man kan have rettighederne og udøve sin deltagelse - det vi kalder statsborgerskab. Alle tre aspekter er vigtige og understøtter hinanden. Tilsammen giver de (nogle af) os en særlig status af selvbestemmelse, tilhørsforhold og anerkendelse. Forelæsningen forklarer tredelingen og tager temperaturen på dansk medborgerskab:

  • For sociologen T.H.Marshall udvikledes rettighederne i tre faser med først de civile, så de politiske, og endelig de sociale – hvor især de sidste stod i spænding til kapitalismens markedskræfter. Går det fremad eller tilbage med de medborgerlige rettigheder?
  • Politikere bekymrer sig ofte om borgernes politiske deltagelse og samfundssind. Men hvad siger forskningen? Er unge gode medborgere?
  • De danske krav til at opnå statsborgerskab er de mest restriktive i Europa. Man skal være en virkelig god medborger før man får sit rødbedefarvede pas. Vi ser på to undersøgelser. En om hvor mange der lever på medborgerlig anden klasse, og hvad det betyder; en anden om at befolkningen har nogle helt andre opfattelser af rimelige krav til statsborgerskab end politikerne. 

Anbefalet læsning om emnet:

  • Per Mouritsen (2015). En plads i verden – Det moderne medborgerskab. København: Gyldendal (især kapitel 1).
  • Per Mouritsen (2015). ”Der er lang vej fra medborgerskab til statsborgerskab!”, Politologisk årbog 2014-2015, side 74-77. København: Reitzels Forlag.
  • T. H. Marshall (2003). Medborgerskab og social klasse. København: Reitzels Forlag. Bogen indeholder en fin indledning ved Jørgen Loftager.
  • Emily Cochran Bech, Kristian Kriegbaum Jensen, Per Mouritsen og Tore Vincents Olsen (2017). ”Hvem er folket? Flygtninge og adgangen til dansk statsborgerskab”, Politica årg. 49, nr. 3: 227-248.