Aarhus Universitets segl

Hvad får du ud af at være med i SubUniversity?

At træffe et studievalg er en stor beslutning. Der er mange dilemmaer man står overfor, og det kan være svært at vide, hvordan man kommer igang. Det er noget af det man kommer til at arbejde med, når man er med i SubUniversity. 

Til SubUniversitys tredje dagsseminar i 2020 arbejdede deltagerne med at blive "Selvsikre tvivlere". De fik to gode råd: 

1. Vær nysgerrig - på verden, på andre, på dig selv og på det du tror du ved
2. Vær optimistisk - Du har indflydelse på fremtiden og på tilfældighederne, og du er allerede igang med at udforske og forandre. 

Under workshoppen arbejdede alle mentorgrupper med at hjælpe hinanden og andre med, hvordan man kan håndtere seks forskellige dilemmaer. Nedenfor kan du folde fanerne ud og se alle deres gode råd. Måske er der et du selv kan bruge?

"Hvad sker der, hvis jeg vælger forkert og slet ikke er lige så god som de andre på mit studie?"

Vær realistisk

  • Hvis du ikke kan læse noget bestemt, så vend det om og se optimistisk/nysgerrigt på det næstbedste
  • Man skal kombinere optimismen med realismen. 
  • “Hvad kan jeg så i stedet for?”
  • Accepter og udnyt nye veje 
  • Noget andet kan blive mindst lige så godt. Måske gør det mig mere glad at passe ind i andet sted? 

Kend alle dine muligheder

  • Er der en anden måde at komme frem til målet.
  • Er der en anden uddannelse eller andet der kan føre  dig hent til målet 
  • Vær realistisk om dine kompetencer og muligheder
  • Giv ikke op, kæmp hårdt for hvad du ønsker dig
  • Dit bedste er altid godt nok

Undersøg krav og vær sikker på om der er grund til at være bekymret.

  • Spørg andre, og hør hvad kvote 2 kræver?
  • Gå all in mod kvote 2, og sørg for erfaringer du kan bruge. 
  • Søg altid kvote 2 hvis du i tvivl (hvis du opfylder kvote 1 kommer ind via denne). 
  • Hvis man ikke kommer ind, så skal man bare prøve igen, vær tålmodig og få mere viden.

Altid jagt drømmen, men hav gerne flere drømme

  • Hvis man virkelig gerne vil, kan man finde en alternativ vej
  • Selvom man har en drømmeuddannelse, er det en god ide at være åben for andre muligheder
  • Man kan sagtes få et godt liv selvom man ikke fik det job man først regnede med. Mange uddannelser fører også til de samme jobs.

Man kan blive ved med at søge ind, hvis man virkelig brænder for det

  • Vær forberedt på at man skal kæmpe for det
  • Er det det værd? 
  • Man bliver nødt til også at have en plan B

Gå andre veje mod drømmen

  • Hvad er det helt præcis drømmen er (prestige, arbejde, arbejdsformer og arbejdstider)?
  • Er det jobbet eller elementer jeg søger/drømmer om. 
  • Hvad er det af uddannelsen der er noget for mig? 
  • Hvis det er jobbet man ønsker, så kan det være at der er andre veje man kan gå for præcis dette job.

"Skal jeg vælge efter at selve uddannelsen er spændende, eller er det ok, at uddannelsen er kedelig, så længe at jobbet bagefter er fedt?"

Spændende job, kedelig uddannelse

  • Overvej om det er en uddannelse for dig. Er der andre uddannelser, hvor der er de samme jobmuligheder? forskellige uddannelser kan give samme job. 
  • Få det bedste ud af det. Brug job som motivation, og se det som en udfordring.
  • Jobbet varer længere tid end uddannelsen. Prøv at se, om man kan komme igennem uddannelsen. Stop hvis det bliver for træls.
  • Nogle fag på uddannelsen kan være kedelige mens andre er spændende - det skifter! 
  • Overvej hvad man ikke kan lide ved uddannelse - hvor central er den ting i forhold til jobbet? -
  • Overvej hvad man selv kan gøre for at gøre uddannelsen mere spændende
  • Selvom at interessen er vigtigt, skal man tage i betragtning, at man skal kunne finde arbejde efter.
  • Man skal overveje om det er jobbet værd, at tage en hård uddannelse.
  • Vær sikker på, at jobbet er fedt (have prøvet fx i praktik), så kan man måske leve med, at studiet er mere kedeligt
  • Overvej med sig selv, om man er passioneret nok omkring jobbet til at gå igennem uddannelsen

Kedeligt job, spændende uddannelse

  • Det er vigtigt at få et interessant job efter uddannelsen. Man er aldrig 100% sikker på fremtiden, så man skal gøre det der føles spændende i nuet. 
  • Man får et federe job, hvis man fordyber sig i et fag man synes er spændende. 
  • Man skal læse noget der ligger i ens personlige interesse,og man føler man er god til. 
  • 5 år er lang tid, hvis man ikke er interesseret i det, man arbejder med.
  • Man skal ikke fastlåse sig på et job. Man kan ændre mening undervejs. Måske har man andre interesser end man troede
  • Motivationen vil være højere på en spændende uddannelse, hvilket giver et fedt job i sidste ende. 
  • Overvej om man kan finde en vej, hvor jobbet alligevel er spændende.  Det kedelige job kan blive interessant nok, hvis arbejdsmiljøet er fedt. 
  • Man kan blive positivt overrasket  - man behøver ikke nødvendigvis at gå den 'traditionelle' vej efter uddannelse til et job, da det kan være en bred uddannelse med flere muligheder end man lige går og tror.

Snak med andre

  • Snak med nogen der har været i samme situation
  • Snak med andre, der har læst det samme og valgt det fra - ligner deres situation min? Hvilke erfaringer har de gjort?
  • Samtale med studievejleder
  • Løn skal ses som en bonus og ikke et krav til uddannelsesvalg
  • Vælg efter egne behov og ikke andres forventninger
  • Sparring med venner og familie der kender en godt 
  • Prøv at snakke med en, der har jobbet, og find ud af, hvad jobbet rent faktisk er (stemmer forventninger med realiteten?)

Generelle råd

  • Hænger uddannelse og job ikke sammen? Behøves det være enten eller? 
  • Man skal passe på sig selv, og finde en gylden mellemvej. 
  • Finde en balance og finde motivation i det man synes er fedt - åbne sin horisont. Der er mange spændende jobs og mange spændende uddannelser. 
  • Undersøg muligheder - er der måske en alternativ vej til det job, man ønsker?
  • Snak med folk på lignende studier - kan måske skabe en anden vej til det samme job
  • Vælg efter interesse. Gerne for både uddannelse og job. Hvis du ikke finder uddannelsen spændende, er det heller ikke sikkert, at du finder jobbet spændende
  • Det er vigtigt at vælge efter interesse, da det kan være svært at gennemføre hvis man ikke har interesse for uddannelsen - ligesom det kan være svært at holde motivationen oppe hvis jobbet på den anden side ikke er fedt. 
  • Se det an - prøv at ændre studievaner (fx læse anderledes /med nogle andre / lignende)

"Er jeg klar til at vælge uddannelse, eller skal jeg tage et sabbatår?"

Grunde til at tage et sabbatår

Det er meget individuelt, om et sabbatår er godt at tage. 

  • Et sabbatår kan give nye perspektiver. 
  • Måske har man nogle ting man gerne vil opleve i sit sabbatår, som at komme ud at rejse
  • Hvis man har brug for at læse nogle fag op for at komme ind på den uddannelse, man ønsker, så kan man tage et sabbatår. 
  • Hvis man gerne vil spare penge op, så man ikke behøver have et studiejob fra starten af, kan man tage et sabbatår. 
  • Måske kan man bruge sit sabbatår til at få noget kendskab til den uddannelse eller den branche, man er interesseret i. 
  • Få relevant erfaring som  kan bruges, hvis man skal søge ind via kvote 2. 
  • Undgå at blive skoletræt
  • Mindeværdige oplevelser
  • Rum og plads til at tænke
  • Opsparing
  • Nye oplevelser, nye mennesker
  • Dannelse

Grunde til at starte med det samme

Det er meget individuelt om det er godt at starte med det samme

  • Man er allerede inde i studierytme. Man kan risikere, at man kommer ud af rytmen med at studere. Hvis man er i en god rytme og er motiveret kan det være en god ide at fortsætte direkte.  
  • Hvis man er i tvivl om sin uddannelse, kan man også undlade at tage et sabbatår, og så bare prøve en uddannelse af - så bruger man ikke meget energi på at være i tvivl, før man prøver det.
  • Det er ikke sikkert at et sabbatår gør, at man ikke er i tvivl om hvad man skal vælge
  • Man er tidligere færdig

"Jeg vil gerne læse, men det er svært at skulle flytte fra min familie og venner. Hvordan ved jeg, om jeg kan klare at stå på egne ben i en ny by på en ny uddannelse?"

Spring ud i det - man lærer af processen

  • Man skal se på de positive sider og komme ud af sin comfortzone 
  • Man lærer gennem processen. 
  • Spring ud i det - Man finder ud af det hen ad vejen, og hvis det går helt galt, kan man jo altid flytte hjem igen eller vælge om
  • Accepter at det kan være svært i starten, men at det bliver bedre
  • SIG JA! til ALT i studiestart.

Opsøg fællesskaber

  • Start ud med at bo sammen med folk, enten du kender eller med nye mennesker.
  • Man kan opsøge fællesskaber i ens studieby, både arrangeret af studiet, men også bare af medstuderende.
  • Tag initiativ.
  • Start på studiet og finde venner der, mens man pendler hjemmefra - Så vente med at flytte
  • Studiet tager nok meget tid til en start, så der ikke er så meget tid til hjemve, og man finder hurtigt nye venner i rustiden

Lav aftaler og planlæg overgangen på forhånd

  • Prøv det af. Man kunne evt. flytte til ens studieby en måned eller to før studiestart, for at fornemme byen, og hvordan det er at bo alene. evt. få et arbejde og en lille omgangskreds), så overgangen bliver mere blid
  • Man kan vælge den universitetsby, der ligger tættest på, så der ikke er så langt hjem, og så man kender lidt flere. 
  • Man kan tage noget med hjemme fra, som gør at man føler sig mere hjemme, billeder, minder osv. 
  • Få en ugentlig maddag der hjemme. 
  • Hent hjælp fra forældre, spørg ind til de praktiske tips. 
  • Hvis man har hjemve, så lav ofte aftaler med familie og venner hjemme fra
  • Se på mulighederne, der er weekender til at se familie og venner, forhåbentligt får man også ny venner.
  • Vi har også mobiltelefoner, så kan man arrangere daglige telefonopkald.

Husk, du er ikke alene

  • Man skal huske, at mange andre også er langt væk hjemme fra, så man er ikke alene. Man skal bare deltage i en masse aktiviteter og arrangementer. 
  • Man kan få noget tryghed ved at flytte sammen med nogen andre, der har boet ude et stykke tid, eller nogen man kender hjemme fra (men forventningsafstem) 
  • Prøv af, om du kan bo med eksempelvis din bedste veninde, ved at rejse med hende i dit sabbatår. 
  • Har man svært ved at bo alene skal man måske have en roomie, men har man svært ved at skulle dele badeværelse med nogen, man ikke kender,  skal man måske bo alene. 
  • Man kan prøve at tale med én, der allerede er flyttet hjemme fra, og se hvordan det er. 
  • Man skal sørge for at holde sig beskæftiget

"Jeg er bekymret for, at mit snit ikke bliver højt nok. Skal jeg jagte drømmen eller finde noget andet?"

Overvej hvor følelsen af "forkert" kommer fra

  • Er det faktiske det forkerte studie, eller er det "bare" fordi man føler sig dårligere end de andre
    • Man behøver ikke at være den bedste, for at man har valgt det rigtige
    • Der er ingen, der kan bestemme, hvordan man er den bedste til sit studie - bare gør dit bedste
    • Alle på uni prøver at dumpe på et eller andet tidspunkt
    • Bare fordi det er svært eller hårdt i starten, er det ikke ensbetydende med at det er det forkerte studie - enhver start er svær. Man skal give det en reel chance

Giv det en ordentlig chance

  • Hvis man har valgt forkert, kan det mere betragtes som erfaring frem for en fejl
  • Bare fordi det er svært eller hårdt i starten, er det ikke ensbetydende med, at det er det forkerte studie - enhver start er svær. 
  • Giv det en fair chance, inden du beslutter dig
  • Og husk at det er okay at vælge forkert og der er ingen skam i at skifte studie

Snak med andre

  • Snak med medstuderende. Fortæl hvad du har svært ved -  du er helt sikkert ikke den eneste.
  • Snak med din studievejleder om evt. nye muligheder, studieskift og hvad du bekymrer dig om
  • Hvis man interesserer sig for studiet, men ikke er den bedste, så skal man kæmpe, og tænke man ikke er alene. Prøv at søge efter fællesskaber 
  •  Man kan hjælpe hinanden - Udveksle kompetencer

Vær optimistisk - tro på dig selv!

  • Lav et reality check - alle har styrker og svagheder. 
  • Man er ikke defineret af sit studie. Kompetencer kommer andre steder fra også. 
  • Husk på alle har forskellige styrker og svagheder. Det hele skal bruges på arbejdsmarkedet
  • Vær optimistisk i forhold til dig selv og dine egne evner.

Kig på dine muligheder

  • Prøv at finde en motivation, som f.eks. jobmuligheder efter studiet
    • Lav en pro/con liste 
    • Hvis man ikke er interesseret i det, kan man skifte studie eller tage nye valgfag. 
    • Fokuser på dig selv, og undgå at sammenligne dig med andre.
    • Brug din nysgerrighed til at finde andre alternativer til uddannelse.

"Der er mange i min familie som har den samme type jobs. Hvordan kan jeg vælge det jeg selv har lyst til og ikke bare det andre forventer?"

Du er din egen person

  • Man er sin egen person. Du skal vælge for dig selv og ikke for andre. 
  • Fokus på hvad du synes er interessant --> du kommer ikke igennem en uddannelse hvis du ikke har interesse for den
  • Det er dig der skal bruge uddannelsen resten af livet - ikke din familie

Snak med familien

  • Tag en god og fornuftig snak med forældre. Forklar situationen og dine oplevelser og følelser. 
  • Gør det klart at råd er ok, men man skal selv have lov til at danne erfaringer. Vær respektfuld fra begge sider, hav forståelse for generationskløft.