Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Elever

Udvælgelse af elever

SubUniversity er målrettet dygtige elever der har potentialet for at gennemføre en universitetsuddannelse, men som har en barriere for at vælge denne uddannelsesvej, hvad enten den er geografisk eller de kommer fra et ikke-akademisk hjem. 

Hvilke elever kan deltage i et mentorforløb hos SubUniversity?

For at en elev kan deltage i et mentorforløb med SubUniversity, så skal:

  • eleven gå i 1. g på udvælgelsestidspunktet
  • eleven har potentialet til at gennemføre en universitetsuddannelse, uden at de på nuværende tidspunkt har det store kendskab til til eller bor langt væk fra universitetet
  • det tilstræbes, at eleverne ved udvælgelsen ikke deltager i andre talentforløb
  • eleven skal reflektere over faglige og personlige interesser og hvad de drømmer om, og sammen med SubUniversity-koordinatoren undersøge hvilke faglige områder der appellerer mest til eleven
  • eleven vide, at der er mødepligt til dagsseminarerne
  • eleven skal efter hvert dagsseminar dele deres oplevelser og erfaringer, efter nærmere aftale med SubUniversity-koordinatoren

Hvordan kan elever blive introduceret til SubUniversity?

Det en rigtig god idé at introducere sine elever til Subuniversity ved at lade tidligere SubUniversity elever fortælle om deres erfaringer ude i klasserne eller på et fælles møde.       

Hvordan udvælger man elever?

Der findes flere forskellige måder, man kan udvælge sine elever på:

Erfaringer viser, at det har rigtig stor betydning for eleverne når de bliver "prikket" og får en personlig henvendelse. Det giver dem en tro på, at de er gode nok til SubUniversity og det opleves som en tillidserklæring fra skolens side. Har man flere elever der ønsker at være med, end man har pladser, så kan man opstille skrappere krav om, at eleverne skal kunne deltage på alle dagsseminarer. 

Man kan også bede eleverne om, at skrive en ansøgning med informationer om deres familiemæssige baggrund, forældres job og uddannelse, hvad de forventer at få ud af at deltage, om de har deltaget i andre talenttilbud og en beskrivelse af deres fremadrettede ambitioner.