Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Munkensdam Gymnasium

Velkommen til planlægningssiden for undervisningsdagen på Munkensdam Gymnasium torsdag den 10. september 2020.

Det rullende Universitet skal på dagen undervise gymnasiets 32 klasser (STX)

Nedenfor kan I se et overblik over planlægningsforløbet samt hvem der har ansvaret for de forskellige opgaver i forbindelse med undervisningsdagen. Siden vil løbende blive opdateret.  


Referat af planlægningsmødet

Download hele referatet af planlægningsmødet her

Valg af undervisere og emner

Mandag den 17. august 2020 sender DrU et katalog over mulige studenterundervisere. Senest mandag den 24. august 2020 sendes kataloget med 32 valgte undervisere retur til DrU.

Kataloget indeholder bl.a. en beskrivelse af undervisernes oplæg, ønsker til faciliteter i undervisningslokalet, forslag til relevante fagområder etc.

Når I har udvalgt de undervisere, I ønsker, skal I sætte kryds til venstre ud for underviseren i excel-arket og sende det retur til DrU. Er det ikke muligt at imødekomme en undervisers angivne ønsker til remedier, informeres DrU herom.

  • Blå farvemarkering:
    Enkelte undervisere tilbyder to undervisningsemner, hvoraf det ene vil være markeret med blå. Det er derfor vigtigt, at I senere i skemaet markerer, hvilket undervisningsemne I har valgt for den pågældende underviser. I må selvfølgelig gerne vælge et emne med en studenterunderviser til en klasse i første modul og et andet emne med samme studenterunderviser til en anden klasse i sidste modul.
  • Grøn farvemarkering:
    Markerer at underviseren er nyansat og medbringer dugfriske emner.

Skemalægning

I kan her se og downloade det detaljerede skema for undervisningsdagen.

Der er lavet aftale om følgende ringetider:

Tidspunkt    

Aktivitet

Modul 1

kl. 08.00-09.30

Klasseundervisning ved studenterunderviser A

Pause

kl.  09.30-09.50

Pause

Modul 2

kl.  09.50-10.35

Studie og studieliv ved studenterunderviser A

Modul 2 

kl. 10.35-11.20

Fagdating

Frokostpause

kl.  11.20-11.50

Frokostpause

Modul 3

kl.  11.50-13.20

Klasseundervisning med studenterunderviser B

Sådan forberedes eleverne på undervisningsdagen

Information til eleverne om dagens indhold:

Det er vigtigt, at gymnasiet forbereder elever og medarbejdere godt på dagen og dens rammer.  Erfaringen viser, at jo bedre forberedte eleverne er på dagen, jo bedre oplevelse vil de få.

Nogle gymnasier vælger at informere eleverne til en fælles morgensamling, mens andre vælger at bruge en lektion i klassen på at forberede eleverne på dagen. Ud over generel oplysning om dagens forløb må også påregnes den faglige forberedelse til dagen.

Nedenfor henvises til materiale, der bør anvendes til forberedelse af eleverne:

Film:

Forberedelsesark:

  • Her ligger linket til forberedelsesarkene til den faglige undervisning klar her. Gymnasiet sørger for at distribuere forberedelsesmaterialet til eleverne digitalt eller i print.

Spørgeguide:

  • Gymnasiet bedes også distribuere vores spørgeguide til eleverne, da den er tænkt som et forberedende hjælpeværktøj til især oplægget om studie og studieliv og til uddannelsescafeen.
  • Download spørgeguiden her

Oversigt over dagens faglige undervisningsemner:

En liste over uddannelser til fagdating kan ses her

 

Navn Uddannelse Emne
Alexander U. T. Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur og Historie sombreros, lamaer og militærdiktaturer – Latinamerika før og nu
Amanda S. J. Statskundskab Hvorfor overgangen til demokrati ikke altid er god
Bolette K. A. Folkesundhedsvidenskab Er nudging løsningen på fremtidens folkesundhed?
Camilla M. Medievidenskab Influencer markedsføring i et juridisk perspektiv
Camilla R. K. Økonomi Velkommen til reklamebureauet og virksomhedernes syn på marketing i form af TV reklamer
Cilie S. P. Engelsk og Film og medier Solving Crime One Word at a Time
Emma V. Samfundsfag Til bords med Donald Trump og kong Salman bin Abdulaziz al-Saud
Frederik G. S. Økonomi Hverdagens økonomi
Hanna P. L. Biologi og Kemi Dine 5 sanser - har du en 6. sans?
Hans Christian H. Kemi Atomorbitaler - En kvantemekanisk forståelse for Kemi
Ida N. V. Psykologi Innovation og kreativitet - hvad rager det mig?
Jakob Q. H. Engelsk og Idrætsvidenskab Blev Trump valgt pga. Twitter? Fake news & SOME.
Jens B. L. Diplomingeniør i Bioteknologi og Civilingeniør i Kemi og Bioteknologi Fremtidens SuperFoods
Jens K. S. Diplomingeniør i Informations- og Kommunikationsteknologi og Civilingeniør i Computerteknologi Hvorfor vektorer er det eneste vigtige - matematik i computerspil
Julie G. D. Medicin (Lægevidenskab) Autoimmunitet - Når forsvar bliver til fjende
Karen S. N. Geoscience Rekonstruktion af klimaet: forståelse af fortiden kan spå om fremtiden
Liv K. J. Psykologi Hvad er min personlighed?
Lotte H. P. Medicin (Lægevidenskab) Hjernen i akut fare. Hvad gør du for at undgå en varig skade?
Louise R. Antropologi Kunsten at forstå mennesker
Lærke C. F. E. Musikvidenskab og Nordisk sprog og litteratur (Dansk) Populærmusik i SKAM
Mads B. P. Politik og Økonomi Lav din egen Finanslov
Melanie W. N. Nordisk sprog og litteratur (Dansk) og Billedkunst og visuel kultur Reklamer, køn og lureri
Mette T. A. International virksomhedskommunikation i tysk Language Engineering: Human vs Google Translate
Nanna F. T. Fransk sprog, litteratur og kultur og Engelsk Sådan imponerer du en franskmand
Nora E. P. Religionsvidenskab og Samfundsfag Tabuer i verdens religioner – Sex, død, mord og menstruation
Pernille P. S. Engelsk og Psykologi Shakespeare - boring or brilliant?
Pernille U. Erhvervsøkonomi, HA Aktieinvestering for nybegyndere
Rasmus N. H. Engelsk og Idrætsvidenskab Colin Kaepernick og Nike: Aktivisme og Branding
Sebastian F. L. Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur og Engelsk Narcocorridos - Ballader om narkosmugling
Signe M. H. J. Medicin (Lægevidenskab) Gal eller normal - når sindet går skævt
Sophie D. Nordisk sprog og litteratur (Dansk) og Religionsvidenskab Naturligvis - klimakrise i dansk digtning
Søren-Haldur B. R. Medicin (Lægevidenskab) Smerte - hvorfor gør det ondt?

Annoncering og information til skolens medarbejdere

Senest mandag d. 31. august 2020 sendes A3-plakater med annoncering af undervisningsdagen til at hænge op på gymnasiet. Derudover kan I her downloade plakaten til jeres elektroniske infotavler, hjemmeside, Lectio el. lign.

Download her et informationsbrev til gymnasiets personale, der beskriver, hvad der skal ske på undervisningsdagen. Bemærk, at dokumentet er tænkt som en inspiration og hjælp til jer, så I kan naturligvis frit tilpasse det.

Praktiske planlægningsopgaver til undervisningsdagen

Fraværslister:

  • DrU tjekker tilstedeværelse på undervisningsdagen. DrU tager i hvert modul et screenshot af participants  i Zoom og sender det til sekretæren.

Digital fagdating:

  • I 2. modul af undervisningsdagen vil der være en digital fagdating, hvor eleverne får mulighed for at møde studerende fra forskellige studier på Aarhus Universitet. Her vil eleverne kunne høre om hvordan det konkret er at gå på f.eks. medicin, statskundskab eller fysikstudiet.   

Ansvar og beredskab:

  • Gymnasiet sørger for, at der minimum er én personalerepræsentant til stede som har det fulde ansvar for eleverne på undervisningsdagen. Den ansvarshavende person på Munkensdam Gymnasium torsdag den 10. september 2020 er Lise Fossø.

Det digitale lærerværelse

Hele dagen er "lærerværelset" åbent for studenterunderviserne, gymnasieledelsen og dagens koordinator, Stinne Faldborg Jørgensen, og sidstnævnte sidder på lærerværelset hele undervisningsdagen (fra kl. 7.30)

Der er morgenbriefring af studenterunderviserne kl. 7.45 og i pauserne kan de klikke sig ind på lærerværelset.

Evaluering

Elevernes evaluering

I slutningen af 3. modul vil studenterunderviserne bede eleverne om elektronisk at evaluere dagen. DrU sender senest mandag d. 14. september 2020 en oversigt over elevernes evalueringer af undervisningsdagen til gymnasiet samt et evalueringslink til gymnasiets ledelse.


Gymnasieledelsens evaluering
Senest fredag d. 18. september 2020 bedes gymnasieledelsen/kontaktpersonen ligeledes evaluere den samlede oplevelse af dagen med Det rullende Universitet via det tilsendte link, der også findes på her:

Link til gymnasieledelsens evaluering.