Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

UNIvers nr. 1 - 2012

Aarhus Universitets avis, UNIvers
Nr. 01-2012 er på nettet og på gaden












Udvalgte artikler fra dette nummer

30.01.2012 14:04 Alder 8 yrs

Minister klar med målsætninger

Kategori
Fælles tema, UNIvers nr. 1 - 2012, Medarbejdere

| Kristian Serge Skov-Larsen

I disse dage sætter uddannelsesministeren og universiteterne kursen for de næste års akademiske sejlads, når de i fællesskab nedfælder udviklingskontrakterne for 2012-2014. Morten Østergaard har allerede valgt sine fire pejlemærker. UNIvers har spurgt ham, hvorfor vi skal den vej.

"Frihed under ansvar.”
Sådan siger underviserne i velkomsttalerne, når den førsteårs-universitetsstuderende skal vænne sig til, at gymnasiets trygge, faste rammer er blevet afløst af utallige timer hjemme på studerekammeret, hvor man selv bestemmer, om den skal stå på denne uges pensum ved skrivebordet eller lidt mere daytime-tv på sofaen.

Og sådan siger uddannelsesminister Morten Østergaard nu også til universiteterne og de ansatte, når han skal forklare den nye måde at lave de såkaldte udviklingskontrakter på. Siden 1999 har ministeren og universiteterne i fællesskab bestemt strategien for de næste års arbejde. Men fra i år bliver antallet af mål i kontrakterne kraftigt reducerede, samtidig med at kontrakterne i højere grad bliver forskellige fra universitet til universitet.

En tillidsreform

– På en måde er det en tillidsreform af universiteterne, vi lægger op til, men det er ikke blind tillid. Ved at indgå forpligtende aftaler om mere overordnede mål kan vi til gengæld give større fleksibilitet i opgaveløsningen og dermed øget frihed på de enkelte institutioner, forklarer Morten Østergaard.

Kontrakten bliver fremover til, ved at ministeren og universitetet hver byder ind med 3-5 mål, som for dem hver især er vigtige fremtidige pejlemærker. Ministeren har netop meddelt universiteterne, at han gerne vil have dem til at fokusere på bedre uddannelser, mere sammenhæng i uddannelsessystemet, hurtigere gennemførelsestid og øget innovation.

Nu er det så op til universiteterne både at spille ind med et tilsvarende antal overordnede mål og samtidig komme med bud på, hvordan man konkret skal holde øje med både ministerens og universiteternes målsætninger i praksis.

– Denne styringsmodel kan kun flyve i den virkelige verden, hvis det lykkes universiteterne at finde de rigtige måder at dokumentere, at man opfylder udviklingskontrakterne. Men det tror jeg på, at modellen kan, hvis man både er ambitiøs og konkret, siger han.

Et godt redskab

Aarhus Universitet har netop sendt sine forslag til fokusområder i intern høring på universitetet – de kan ses andetsteds på denne side. Og netop fordi arbejdet er i gang lige nu, er ministeren ”tilbageholdende med at diktere redskabsvalget”, som han siger. Derfor vil han helst heller ikke komme med bud på konkrete løsninger inden for de fire fokusområder, som han selv har udvalgt. Han vil dog meget gerne uddybe, hvorfor han har peget på dem i første omgang – for eksempel, hvorfor han ønsker bedre uddannelseskvalitet.

– Det handler i høj grad om det udbytte, de studerende får af deres uddannelse. Jeg hører nogle studerende sige, at der godt kunne være mere undervisning. Jeg har også hørt, at der nogle steder måske er for lidt fokus på undervisningen i forhold til forskningen. At der er for mange af de dygtige forskere, der bliver frikøbt af undervisningen, og at det betyder noget for kvaliteten. Måske er der også for mange løstansatte undervisere og for få fastansatte. Men det er vigtigt at understrege, at der kan være forskellige problemstillinger fra universitet til universitet. Derfor bliver kontrakterne måske ikke ens, selvom målsætningerne er de samme, siger han.

Men for eksempel dit ønske om ”øget sammenhæng i uddannelsessystemet” er jo nærmest noget, der ligger ude i de enkelte studienævn, når det skal ændres. Hvordan kan du som minister håbe på at påvirke det?

– Det er her, jeg synes, udviklingskontrakterne er et rigtig godt redskab, for nu beder jeg netop universiteterne om at vende tilbage med konkrete målepunkter på et område, som jeg gerne vil sætte fokus på. Det kan handle om intern mobilitet, det kan handle om fleksibilitet i forhold til andre institutioner og andre uddannelsesniveauer. Ved at sætte det som mål kan jeg få universiteterne til selv at rydde op i barriererne, og det er den bedste måde at gøre det på.

Vil ikke spilde sine ønsker

Ved at offentliggøre sine fire mål for udviklingskontrakten har uddannelsesminister Morten Østergaard spillet bolden over på universiteternes banehalvdel. Næste halvleg er så en høring internt på universiteterne, hvor man diskuterer, hvilke tre til fem supplerende mål universiteterne også ønsker bliver en del af udviklingskontrakten.

Den endelige udviklingskontrakt, som bliver forhandlet på plads i løbet af maj måned, bliver på den måde én samlet kontrakt med mål ønsket både af universitetet og ministeren. Derfor skal de fire punkter, som Morten Østergaard nu har spillet ud, kun ses som den ene side af historien.
Det er også grunden til, at man for eksempel kigger forgæves efter for eksempel mål for evnen til at tiltrække forskningsmidler i ministerens udspil, forklarer Morten Østergaard.

– Jeg opfatter det sådan, at de mål, jeg fastsætter, skal være udtryk for noget, som jeg ikke er sikker på, at universiteterne selv ville fokusere på, hvis ikke jeg havde sat det på dagsordenen. I betragtning af hvor vigtige de eksterne forskningsmidler er for universiteterne, så har jeg da en antagelse om, at de helt selv sætter det i fokus. Når jeg er kommet med ønsker til udviklingskontrakten, har jeg tænkt det lidt, som hvis jeg havde mødt den gode fe ude i skoven, som giver tre og kun tre ønsker. Man skal ikke spilde dem på noget, som man ved, man får i forvejen.


DE VIGTIGE MÅL FOR MORTEN ØSTERGAARD

Bedre kvalitet i uddannelserne
– herunder fastholdelse af de studerende og bedre beskæftigelse
– Selvom vi har en målsætning fra regeringens side om, at endnu flere skal have en uddannelse, er det helt afgørende, at det bliver ved med at være den samme kvalitet som i dag og gerne bedre. Et element af dette er beskæftigelsen. Vi skal ikke snævert styre på beskæftigelsesgrader, men dog se det som en kvalitetsparameter, at uddannelserne gør de færdige kandidater attraktive for arbejdsmarkedet.

Hurtigere igennem
– Dette punkt handler i høj grad om at få de studerende hurtigere i gang og om at mindske universiteternes frafald. Derfor vil jeg blandt andet give universiteterne større frihed til selv at sammensætte deres optagelsessystem. Hidtil har vi haft et meget rigidt regimente, hvor 90 procent blev optaget via kvote 1, 10 procent via kvote 2, og så kunne man ellers søge dispensation. Men hvis vi er enige om målet, så er jeg meget åben for anderledes tilrettelæggelse.

Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet
– Som studerende skal man ikke blive svært forsinket, hvis man på et tidspunkt skifter interesser og ønsker og laver en studierute, der ikke følger den oprindelige vej. Jeg tror, at fremtidens arbejdsmarked vil belønne studerende, der har sammensat deres kompetencer lidt alternativt, og det skal vi skabe bedre muligheder for.

Øget innovationskapacitet
– Der er EU-undersøgelser, der viser, at jo længere de studerende kommer i deres uddannelser, jo mere får vi fortrængt iværksætterånden fra de unge mennesker. Det er selvfølgelig uheldigt, og det skal der gøres noget ved. Samtidig skal der være flere virksomheder, der samarbejder med universiteterne – både i form af egentlig teknologioverførsel og ved, at der i højere grad sker en udveksling, hvor forskere i perioder arbejder i virksomheder, og virksomhedernes forskningschefer ligeledes vender tilbage til universiteterne.

VIGTIGE MÅL IFØLGE UNIVERSITETSLEDELSEN

Universitetsledelsen har netop offentliggjort, hvilke tre punkter de ønsker skal indgå i den nye udviklingskontrakt, samt hvordan de foreslår, at man måler disse. Forslaget er frem til 15. februar sendt i høring hos de akademiske råd, de fire tværgående bånd, hovedsamarbejdsudvalget samt hos de studenterpolitiske organisationer, der stillede op til det seneste valg.
Læs mere om udviklingskontrakten, og se, hvordan universitetsledelsen foreslår konkrete målinger af uddannelsesministerens del af udviklingskontrakten i universitetsledelsens nyhedsbrev nr. 4/2012.

Kvalitet i forskningen
Målepunkter:

  • Aarhus Universitets forsknings-impact i det internationale forskersamfund
  • Eksterne midler fra udenlandske kilder


Talentudvikling
Målepunkter:

  • Antal nyansatte adjunkter og postdocer, der har en ph.d.-grad fra udlandet eller er udenlandske statsborgere


Globale løsninger
Målepunkter:

  • Årlige investeringer ved Aarhus Universitets interdisciplinære centre
30.01.2012 14:03 Alder 8 yrs

Computerspillere skal løse kvantegåde

Kategori
Studerende, UNIvers nr. 1 - 2012

| Ida Hammerich Nielson

Måske bliver det en 16-årig gymnasieelev, der knækker koden for fremtidens kvantecomputer. Nyt pilotcenter støttet af AU IDEAS skaber computerspil i forskningens tjeneste. Metoden indvarsler et paradigmeskift inden for videnskaben.

Kvantefysiker Jacob Sherson har et problem. I kælderen under Institut for Fysik og Astronomi er han i gang med forberedelserne til at bygge en kvantecomputer, verdens kraftigste computer. En kvantecomputer bruger enkelte atomer til at lagre data, og derfor skal han flytte atomer rundt med en superpincet.

Superpincetten består af en lysstråle, der samler atomerne op og lægger dem i en mikroskopisk æggebakke. Her kommer problemet imidlertid ind i billedet: Atomerne har det nemlig med at ”skvulpe”, når de bliver lagt i æggebakken. Skvulper de for meget, mislykkes forsøget.

Jacob Sherson har forsøgt af få computere til at udregne, hvordan man bedst ”anti-skvulper” atomerne. Uden held. Han har derfor fået en idé, som har sikret ham en bevilling på 4,5 millioner kroner fra AU IDEAS. Jacob Sherson vil lave et computerspil, hvor brugerne med musen kan flytte og anti-skvulpe atomer og konkurrere om at være den bedste forsker.

– Forskerne i centret skal ikke selv frembringe de optimale metoder til kvantecomputeren. Vi skal opstille rammerne for, at gymnasieelever, ingeniører, tømrere – alle, som har en lille teknisk interesse – kan sætte sig ned og spille det her computerspil. Hver gang de spiller det, driver de forskningen et lille skridt videre. Projektet vil vise, at ganske almindelige mennesker også kan generere forskning, siger han.

Tværfagligt arbejde

Centret, der lyder det fulde navn ”Pilot Center for Community-driven Research: Game Assisted Quantum Computing”, har endnu kun en prototype på computerspillet. Jacob Sherson viser på sin computerskærm, hvordan man med musen styrer den grønne superpincet, flytter de røde atomer og anti-skvulper dem. Hans forsøg resulterer i en blå væske, der skvulper ud over kanten på en beholder. Det gik med andre ord ikke særlig godt. 

– Vi håber på at finde nogle spillere, som har fingerfærdighed, rumlig forståelse og evnen til at lære af deres egne fejl, siger han.

Centrets hovedfokus er at lave prototypen om til et flot, spændende online computerspil, som tusinder af mennesker gider spille. Derfor er centret tværfagligt med deltagelse af blandt andre pædagogiske forskere.

– De pædagogiske forskere ved noget om, hvad der virker for forskellige målgrupper. Der er for eksempel forskel på, hvad ingeniører og gymnasieelever gerne vil opleve i et computerspil, siger Jacob Sherson.

En helt ny forskningsmetode

Sideløbende med udviklingen af computerspillet vil forskerne stå i kælderen under Fysik og arbejde videre på kvantecomputeren. Når de støder på problemer i byggeriet, kan de lægge dem ind i computerspillet og forsøge at løse dem på den måde.

– Vores målsætning er en vekselvirkning mellem eksperiment og spil, hvor målet hele tiden er at udvikle nye metoder og bruge dem i praksis, siger Jacob Sherson.

Centret vil i høj grad inddrage brugerne i udviklingen af computerspillet. Der skal være et community, hvor man kan komme med forslag til forbedringer. Men brugerne får også lov til selv at definere nye spil, som løser andre udfordringer end dem, Jacob Sherson oprindeligt havde tænkt. På den måde kan forskningsprojektet ende med at udvikle sig i en helt anden retning, end han først troede.

– Dette projekt er et pilotprojekt til en helt ny metode. Et paradigmeskift. Måske bliver metoden det 21. århundredes forskningsmetode, som kan løfte videnskaben inden for alle felter, siger Jacob Sherson.

Uforudsigelig teknologi

Hvis en 16-årig gymnasieelev pludselig knækker koden til, hvordan man bedst flytter atomerne, er kvantecomputeren tættere på. Når den kommer, vil den revolutionere vores samfund. Vi ved bare ikke helt hvordan.

– For 50 år siden vidste ingen, hvad en mobiltelefon var. Vi har ikke fantasi til at forestille os, hvad der vil ske i løbet af de næste 50 år. Vores projekt handler om den teknologi, der peger ind i fremtiden. Om 50 år, når kvantecomputeren er blevet hverdag, vil læserne af denne artikel tænke: Det hørte jeg faktisk om allerede dengang, siger Jacob Sherson.

Og hvis du spiller computerspillet, kan du tænke: Jeg hjalp udviklingen på vej.


Vær med

Jacob Sherson søger studerende fra alle fag, der kunne tænke sig at være med til at udvikle det nye computerspil. Er du interesseret i at være med, så send en mail til Jacob Sherson på sherson@phys.au.dk


Kvantecomputeren

En almindelig computer virker groft sagt ved, at en hel masse kontakter kan have værdien 0 eller 1. Ved at hive i kontakterne kan computeren udføre beregninger og gemme data. En kvantecomputer bruger enkelte atomer som datalager – kvantebits – og udnytter det faktum, at atomers kvantetilstand kan være 0 og 1 på samme tid. Det betyder, at en kvantecomputer vil kunne udføre et fantastisk stort antal beregninger samtidig. For eksempel vil en kvantecomputer af 300 atomer være kraftigere end alle verdens eksisterende computere tilsammen.


AU IDEAS

Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond uddelte i december 2011 bevillinger for cirka 65,5 millioner kroner til 15 nye pilotcentre. Centrene skal i løbet af de kommende tre til fem år udøve fri forskning inden for en række forskellige emner. Et af pilotcentrene er ”Pilot Center for Community-driven Research: Game Assisted Quantum Computing”.

29.01.2012 11:12 Alder 8 yrs

Manden, der gav nano til folket

Kategori
Medarbejdere, UNIvers nr. 1 - 2012

| Gunver Lystbæk Vestergård

iNANO Centers åbning fik kun et par notitser for ti år siden. I dag virker det som en hundefløjte på journalister, når nogen råber ”nano”. Den kompromisløse leder Flemming Besenbacher gjorde en spæd teknologi til et dansk forskningseventyr. Nu slipper pioneren sit livsværk.

I 2002 udtaler Flemming Besenbacher, at endnu kender kun få danskere til nanoteknologien, men det vil ændre sig om ti år. Han fik ret.

Næste vision lyder:

– I 2025 vil nanoteknologien have stor indflydelse på vores hverdag. Måske vil vi se halvt så tunge, men dobbelt så stærke havvindmøller med selvrensende vinger. Måske vil alle danske hustage være dækket af billige solceller. Måske vil intensivafdelinger være udstyret med nanosensorer, der kan teste patientens tilstand ved sengesiden uden brug af blodprøver, siger Flemming Besenbacher i et begejstret sprog renset for øh’er.

Manden flyder over af nano-drømme, og ud af dem har han trods intern modstand og en enkelt stressalarm skabt et interdisciplinært center i verdensklasse.

Øjne på atomerne i Aarhus

Inden vi kaster os over de magiske nano-år i 00’erne, skal vi dog en tur tilbage til USA anno 1959. Dengang forudsagde den nobelprisvindende fysiker Richard Feynman i en legendarisk tale, at fremtidens videnskab vil foregå ”på bunden” i atomernes verden, hvor der er masser af plads. Han illustrerede det ved at forestille sig hele Encyclopaedia Brittanica skrevet på et knappenålshoved. Der blev grinet i krogene – så meget, som man nu griner af et ikon som Feynman.

I 1980’erne er humoren forstummet. To IBM-forskere opfinder Skanning Tunnel Mikroskopet (STM), der kan afbilde atomerne og lader fysikerne flytte rundt på de små byggesten. En ny teknologi med nanometeren (en milliarddel af en meter) som måleenhed er født.

Det er denne pionérånd, Flemming Besenbacher opsluges af. Som en del af en tremandsgruppe bygger den unge lektor et STM i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi – Aarhus-STM’et. Det imponerende instrument med et enkelt atom som nålespids og et vakuum svarende til i det ydre rum står færdigt i 1987 – men uden at skabe røre i den danske andedam.

De skeptiske institutledere

13 år senere hjælper politisk velvilje fra den anden side af Atlanten Aarhus-forskeren. Præsident Bill Clinton skyder i år 2000 det amerikanske National Nanotechnology Initiative i gang med et svimlende budget på 495 millioner dollars. Endelig gryr det for den nye teknologi.

Flemming Besenbacher udnytter det politiske momentum og lufter idéen om at åbne verdens første bachelor- og kandidatuddannelse i nanoscience på Aarhus Universitet. Et interdisciplinært studie, hvor de studerende skal undervises i molekylærbiologi, kemi og fysik og lære at forstå, designe, fremstille og kontrollere ting på nanoskala.

– Naturvidenskabens fremtid er interdisciplinær, lyder begrundelsen.

Samtidig siver nano-visionerne ud til offentligheden med Flemming Besenbacher som primus motor. Nanoteknologien bliver udråbt til at være den næste industrielle revolution med kræfthelbredende medicin, selvrensende overflader, superhurtige computere og smarte materialer til energilagring. ”Der er udbrudt ”nanomania””, skrev videnskabsjournalisten Lone Frank dengang.

Men Flemming Besenbacher møder intern modstand.

– Jeg synes, det her var det rigtige at gøre, og så ville jeg ikke lade mig bremse af, at nogle institutledere mente, det var en dårlig idé. Sådan er jeg. Får jeg en idé, jeg tror på, så er der ikke syv vilde heste, der kan holde mig.

Og det kan de heller ikke. Besenbacher går uden om institutterne og direkte til dekanen.

– Efter hans accept brugte jeg et par weekender på at skrive et brev til Undervisningsministeriet, og 3 måneder efter fik vi lov til som det første sted i verden at udbyde en helt ny interdisciplinær nanouddannelse, siger Flemming Besenbacher, der åbner iNANO Center (Interdisciplinary Nanoscience Center) den 28. januar 2002. Et halvt år efter tager de imod de første bachelorstuderende.

Trekantede partikler gøres sekskantede

iNANO bliver samtidig et forskningscenter og spytter hurtigt videnskabelige resultater ud. I dag tegner centret sig for cirka ni procent af alle AU’s publikationer. Mest stolt er Flemming Besenbacher af arbejdet med afsvovlnings-katalysatorer i samarbejde med firmaet Haldor Topsøe.

Med STM’et undersøger nanoforskerne stoffet molybdændisulfid (MoS2), der kan fjerne svovl fra råolie. De ser, at partiklerne er trekantede, og at det er i hjørnerne, svovlen indfanges. Derfor gør de ved hjælp af grundstoffet kobolt partiklerne sekskantede og dermed mere effektive som katalysatorer. Samarbejdet blev igangsat før iNANOs indvielse, men er forsat siden. Fra 2003 til 2005 stiger Haldor Topsøes salg af katalysatorer med 70 procent.

– Haldor Topsøe har i dag et produkt, de kalder BRIM-katalysatorer, som er direkte inspireret af vores STM-billeder.

”BRIM” referer til en speciel bræmme langs kanten af MoS2-partiklerne, som nanofolkene opdager og som viser sig at være afgørende for at forbedre afsvovlningen.

– Det er for mig en milepæl, der viser, hvordan vores basale grundforskning publiceret i førende internationale tidsskrifter som f. eks. Nature Nanotechnology bliver til brugbar teknologi til glæde for dansk industri og det danske samfund. Det er, hvad jeg kalder et fremragende eksempel på Scientific Social Responsibity (SSR).

Se videoen "Forskerne har et socialt videnskabeligt ansvar" med Flemming Besenbacher

 

Origami med DNA

Et andet gennembrud, han fremhæver, er udviklingen af nano-kassen bygget af dna-strenge.

– Det blev årets forskningsgennembrud i 2009. Og på de indre iNANO-linjer er det et kerneeksempel på et resultat, som ikke kunne være opnået uden samarbejde mellem kemikere, molekylærbiologer og fysikere. 1+1+1 giver mere end 3. Det var præcis det, der var hele min vision med iNANO.

Et tredje stærkt fagområde er arbejdet med drug delivery. Det vil sige medicin, som ”smugles” forbi immunsystemet ind til de syge celler. iNANO er blandt de førende i verden til at bruge siRNA-molekyler pakket ind i sukker – fra fiskeaffald – til at ”slukke” for en lang række sygdomme i cellerne. I fremtiden spås de små sukkerpakker at kunne bruges i behandlingen af kræft, AIDS, Alzheimers og gigt. Ja, faktisk har det potentiale til at blive en slags universalmedicin.

Hvad nano kan lære af gensplejsning

Flemming Besenbachers offensive popularisering af nanoteknologi er helt bevidst. Han vil undgå at falde i samme fælde som forskerne i GMO (genetisk modificerede organismer).

– De æbler, du køber i Brugsen, er der puttet en masse kemikalier i, for at de kan holde sig i 3-4 uger med en blank og pletfri overflade. Men jeg vil da hellere sætte tænderne i et, der er forædlet til en bedre holdbarhed. Uheldigvis opstod der i befolkningen en mistillid til GMO og gensplejsning. Hvorfor? Ja, efter min mening fordi forskerne gemte sig på universiteterne og ikke kom ud i forsamlingshusene. Men som forskere har vi en forpligtelse til at formidle til hr. og fru Jensen. Derfor vil jeg gerne være rollemodel. Jeg fortæller, at jeg tror, nanoteknologi kan være med til at løse nogle af verdens store udfordringer, men der er også nogle nanotoksikologiske farer, vi skal være opmærksomme på, siger Flemming Besenbacher.

Det sidste er f.eks. årsagen til, at iNANO ikke arbejder med kulstof-nanorør, da de har vist sig at have asbestlignende egenskaber.

Breve fra kræftpatienter

Men hypet kan blive for meget, og Flemming Besenbacher har fra nano-boomets begyndelse advaret mod postulater om, at nanoteknologi er Jordens frelser og f.eks. kan helbrede kræft inden for få år.

Advarslen blev forstærket efter en lidt for jubeloptimistisk artikel fra iNANOs egen Nanovidensbank – et formidlingssite til gymnasielever skrevet af ph.d.-studerende.

– I en artikel om drug delivery havde vi skrevet noget om, at nu var vi snart i stand til at helbrede kræft. En dag fik jeg et brev fra to kræftramte, terminalsyge kvinder, der gerne ville mødes med mig, fordi de var opgivet af lægerne. Det var et wake-up call. Vi ændrede artiklen på stedet, fortæller Flemming Besenbacher.

60 timers arbejdsuge for ph.d.-studerende

Forskningsartikler i Science og Nature kommer ingen sovende til. Flemming Besenbacher lægger tryk på, at iNANO er et elitecenter, og han er ikke bange for at stille krav til sine medarbejdere og studerende. En ph.d.-studerende forventer han arbejder mindst 60 timer om ugen.

– Jeg synes nogle gange, at danske ph.d.-studerende betragter sig selv lidt som lønmodtagere. At man går kl. 16.00, og at weekenderne er hellige. Men hvordan tror du, Anja Andersen og håndboldlandsholdet blev verdens bedste? Jeg kan love dig for, at de også trænede om aftenen og lørdag og søndag, siger Flemming Besenbacher.

Derfor er der heller ingen pylren, når de studerende klager over arbejdsmængden.

– Nogle gange, når de unge mennesker kommer og siger, at de er åh så stressede, så siger jeg til dem: Er du stresset? eller har du travlt? for det er noget helt andet.

Stressalarm

Han kender forskellen. Op til julen 2005 sad han med 800 ansøgninger som medlem af Carlsbergfondet samtidig med centerlederjobbet. Men en aften, da han skrev julekort, kunne han pludselig ikke se bogstaverne. Han ringede til sin hustru, som hentede ham hjem. Der blev han i 14 dage.

– Jeg troede, jeg kunne gå på vandet. Selvfølgelig kunne jeg lige tage et par timer ekstra i weekenden og om natten, men jeg fik ikke slappet af, og så var skibet ved at kæntre, fortæller Flemming Besenbacher.

Derfor tager han faresignalerne alvorligt og afskyr bemærkninger om, at stress-erkendelse er et svaghedstegn. Han sætter ind prompte, hvis en medarbejder eller studerende er på vej ned med flaget.

– Jeg sender dem af sted til en læge med det samme og måske senere til en psykolog, siger han.

Farvel Besenbacher

Den 1. februar 2012 siger Mr. Nano farvel som leder af det nu verdenskendte center og sætter sig i stedet i formandsstolen for Carlsbergfondet. I 2007 blev han af Ingeniøren kåret som Danmarks mest magtfulde forsker, og netop hans personlige dominans er en af grundene til, at han stopper nu.

– Jeg har jo nok haft en lidt topstyret ledelsesstil. Jeg har fyldt rigtig meget, betydet rigtig meget og taget mange opgaver på mine skuldre, så måske er det godt for organisationen at få en anden struktur, hvor flere løfter i fællesskab, siger den store mand, der har brugt 30 år af sit liv på at vise danskerne, at der vitterlig er masser af plads på bunden.

iNANOs nye leder bliver professor Niels Chr. Nielsen. Tiåret for iNANO og ledelsesskiftet markeres officielt med en reception den 6. februar 2012. Læs mere på www.inano.au.dk

 


 

 

 

Flemming Besenbacher

  • Født den 4. oktober 1952, gift og far til to
  • Professor i fysik 1996, leder af iNANO 2002-2012
  • Formand for Carlsbergfondet 2012, men fortsætter som deltidsprofessor ved iNANO
  • Overtager med stor sandsynlighed jobbet som bestyrelsesformand for Carlsberg A/S på generalforsamling den 22. marts 2012.
  • Udgivet over 500 videnskabelige artikler – 20 i Science og Nature
  • Æresdoktor ved 9 kinesiske universiteter og den første danske modtager af et Einstein-professorat og en Award for International Scientific Cooperation ved Det Kinesiske Videnskabsakademi (CAS) i Beijing.
  • Modtager af en lang række andre priser, bl.a. NKT-prisen, Villum Kann Rasmussens pris for banebrydende teknisk videnskabelig forskning, Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris og tildelt Ridderkorset i 2007
  • Kåret som Danmarks mest magtfulde forsker af Ingeniøren i 2007

 


iNANO Center

  • Grundlagt den 28. januar 2002 som verdens første uddannelsescenter i nanoscience
  • Huser i dag 60 lektorer og professorer, 70 postdocer, 160 ph.d.er og optager cirka 40 nye bachelorstuderende hvert år
  • Står bag 9 procent af AU’s videnskabelige publikationer

 


Nanoscience

  • ”Nano” stammer fra græsk og betyder dværg. Nanoscience/nanoteknologi handler om at forstå, designe, fremstille og kontrollere materialer og objekter på nanoskalaen, det vil sige fra 0,1 til 100 nanometer (10-9m). En dna-streng er cirka 2nm bred, mens et brintatom er omkring 0,12 nanometer i diameter.
30.01.2012 13:11 Alder 8 yrs

Nem adgang til jobs

Kategori
Studerende, UNIvers nr. 1 - 2012

| Astrid Hellerup Madsen

Nyt studiejob, praktikplads eller måske et job i udlandet? AU har fået en ny job- og projektbank, som er fælles for hele universitetet.

Måske har du misset din drømme-praktikstilling eller det super relevante studiejob, fordi stillingsopslaget ikke blev slået op på netop dit instituts interne opslagstavle. Forhåbentlig er den slags nu fortid. Det er i hvert fald sigtet med den nye jobbase, som er fælles for hele Aarhus Universitet.
– Nogle har måske tidligere brugt projektzone.dk til at søge efter studiejob, men den side er lukket ned. ASB og ingeniørhøjskolerne i Herning og Aarhus har tidligere haft deres egne jobbaser for deres egne studerende, og andre studier har slet ikke haft en decideret jobbank, siger Jette Hammer, som er leder af AU Career, der er en del af AU Viden.
De har fået opgaven med at finde en løsning, der kunne samle jobopslag, så de var tilgængelige for alle på universitetet. Og det mundede ud i AU job- og projektbank, der blev lanceret midt i januar.

Fælles indsats

– Job- og projektbanken kan kun blive en succes, hvis alle arbejder sammen om at gøre det til en succes, siger Jette Hammer og hentyder til det dilemma, som hjemmesiden nødvendigvis står i: For at de studerende skal gide tjekke hjemmesiden, skal der være mange potentielle jobmuligheder. Og for at virksomhederne skal være interesserede i at sende deres stillingsopslag til jobbanken, skal der være mange studerende, der bruger hjemmesiden.
– Det er lidt som med hønen og ægget. Alle parter skal være interesserede i jobbanken, for at den kan få den rette volumen og dermed holde de interesserede fast, siger Jette Hammer.
Idéen er, at når medarbejdere rundt omkring på AU får et stillingsopslag eller projektforslag ind, kan de henvise direkte til job- og projektbanken eller sende det til AU Career, som vil tage sig af det. På den måde får alle studerende adgang til alle relevante jobtilbud, og arbejdsgiverne når samtidig ud til en bred vifte af studerende.
– Det hele er ret nyt endnu, så vi mangler stadig erfaringer med netop denne løsning. Men vi regner med, at det for alvor går løs til februar, hvor de studerende får hovederne op fra eksamensbøgerne, siger Jette Hammer.


BONUSINFO

  • Søg efter studiejob, praktik, projekter, job til nyuddannede, ph.d.-stillinger, frivilligt arbejde, job i udlandet
  • Målret din søgning: Du kan søge på specifikke fagområder, så du kan finde opslag så tæt på sin studieretning som muligt
  • Træt af telemarketing? AU job- og projektbank har en special feature, hvor du kan sortere job fra, som indeholder bestemte ”hadeord”
  • AU kan opslå egne stillinger gratis

Læs mere på www.au.jobbank.dk

 

God læselyst

Vh
Redaktionen på UNIvers
Se flere artikler fra dette og tidligere numre på hjemmesiden på www.au.dk/univers

Henvendelser til redaktionen
Henvendelser til redaktionen kan rettes til:
Ansv. redaktør Bjørg Tulinius på 8715 3053 eller btu@adm.au.dk
Redaktør Kristian Serge Skov-Larsen på 8715 3054 eller ksl@adm.au.dk

Tidligere numre
UNIvers udgives af AU Kommunikation, Aarhus Universitet, og udkommer cirka 16 gange om året.
Læs tidligere udgaver af UNIvers fra 2012

Kommentarer/afmeld
Hvis du har kommentarer eller ønsker at afmelde dig nyhedsbrevet, kan du skrive til ksl@adm.au.dk