Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

UNIvers nr. 2 - 2012

Aarhus Universitets avis, UNIvers
Nr. 02-2012 er på nettet og på gaden












Udvalgte artikler fra dette nummer

17.02.2012 19:00 Alder 8 yrs

Hvad må jeg sige om min arbejdsplads?

Kategori
UNIvers nr. 2 - 2012

| Kristian Serge Skov-Larsen

I en personalesag på musikvidenskab har en medarbejder og en række medier sat spørgsmålstegn ved, om der reelt er ytringsfrihed for medarbejderne på Aarhus Universitet. Vi spurgte rektor.

En professor i musikvidenskab på Aarhus Universitet har ifølge Dagbladet Information fået en påtænkt advarsel fra sit institut på Arts, hvor et af kravene ifølge avisen er, at hun ikke skal ”bryde fortroligheden”, men gå ind i den faglige dialog i ”en urban tone”.
Den påtænkte advarsel er blot det foreløbigt sidste skridt i en sag, der blandt andet har afstedkommet utallige læserbreve og kronikker og en massiv kritik i medierne, fordi universitetet, ifølge musikprofessoren selv, knægter hendes ytringsfrihed. Ledelsen på hendes institut siger derimod, at sagen i stedet handler om arbejdsklima og samarbejde.
Hvad der er op og ned, ved reelt kun dem, der har set sagens akter eller været en flue på væggen til de mange møder og forsøg på mægling. Men sagen rejser et vigtigt spørgsmål for alle medarbejdere på hele universitetet – og det stillede vi rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

Kan jeg kritisere ledelsen eller det faglige niveau på Aarhus Universitet uden risiko?

– Jeg vil gerne understrege, at jeg udtaler mig rent principielt og ikke vil gå ind i den konkrete sag, som handler om noget helt andet end frihed til at ytre sig. Alle medarbejdere kan selvfølgelig frit udtrykke det, de vil. Ytringsfrihed er en forudsætning for et universitet, og ingen medarbejdere skal være i tvivl om, at der både er plads til og forventning om, at man bruger den. I min tid som rektor er der mig bekendt heller ingen eksempler på, at aktiv deltagelse i debatten har haft negativ indflydelse på en persons karriere.

Er der forskel på, om jeg kritiserer ledelsen eller mine kolleger?
– Egentlig ikke. Men når man kritiserer kolleger, er det vigtigt, at kritikken bliver fremsat med respekt for individet, for faglig mangfoldighed og for det kollegiale fagfællesskab. Det er så afgørende, fordi et godt og konstruktivt kritisk fagfællesskab på universitetet er afgørende for dets udvikling. Det samme hensyn behøver man ikke tage, når man kritiserer ledelsen. Som leder skal man bekymre sig mindre om sig selv i den sammenhæng og være med til at sikre, at alle frit kan udtrykke sig, og at universitetets og medarbejdernes frihedsrettigheder er uantastede.
Men generelt om kritik vil jeg godt påpege to ting. For det første må man forudse, at det forventes, ikke mindst fra universitetsansatte, at kritikken står på et faktuelt korrekt grundlag og at kritikkens konklusioner kan debatteres. For det andet skal man selvfølgelig være klar til – uanset om man kritiserer ledelsen eller kolleger – at lytte til deres svar.
Jeg mener også, at det af og til overses, at der med de meget store frihedsgrader vi har på universiteterne også følger ansvar. Ansvar over for os selv som individer, for vores fag og for de mange ressourcer samfundet betror os. Men alt i alt mener jeg, at den enkelte medarbejder har ubegrænset frihed.

Det har været fremme i flere medier, at medarbejderne oplever en ”tavshedskultur” på AU, hvor man ikke tør sige sin kritik. Hvad siger du til det?
– Det har jeg godt lagt mærke til, men jeg mener, det er ubegrundet. Jeg har utallige gange opfordret til åben og kritisk debat, og jeg deltager gerne selv i den. Jeg har i flere ledende artikler i den tidligere universitetsavis Campus og Augustus, og i dagspressen gennem årene klart og tydeligt sagt, at jeg opfatter det som mit fornemste job at forsvare den enkeltes frihedsrettigheder. Så sent som til juletalen forsvarede jeg medarbejdernes ret til at kritisere mig – og jeg har ikke oplevet, at medarbejdere eller studerende har holdt sig tilbage. Og juletalen mundede da også ud i en rigtig spændende diskussion med de nye medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen hvor der ikke blev lagt fingre imellem.
Jeg synes også, at jeg i både interne og eksterne medier ser, at medarbejderne og de studerende ytrer sig om forskellige ting eller for den sags skyld kritiserer ledelsen. Jeg gentager gerne, at sådan skal det være på et universitet.

17.02.2012 18:59 Alder 8 yrs

Nyt studie-it er nødvendigt

Kategori
UNIvers nr. 2 - 2012

| Kristian Serge Skov-Larsen

Selvom det måske giver problemer lige nu, så var det helt nødvendigt, at universitetet fik én fælles udgave af det system, som styrer alt fra fagtilmelding til karakterudskrift. Det forklarer Steffen Skovfoged fra studieadministrationen til Thea P. Frederiksen fra Studenterrådet.

Det er her, nyoptagne bekræfter deres studieplads. Det er her, studerende ser karakterer og tilmelder sig fag og eksamen. Og det er herfra, kandidaternes eksamensbeviser i sidste ende bliver udskrevet.
Universitetets nye studieadministrative system – til dagligt forkortet Stads – er på trods af det kedelige navn en helt afgørende motor i det it-maskinrum, der hver eneste dag driver universitetet fremad.
Derfor medførte det også både sure studerende og stressede studieforvaltningsmedarbejdere, da de dengang 8-10 gamle studieadministrative systemer i efteråret blev skiftet ud med netop det nye fælles Stads – en udskiftning, der i perioder har kastet gevaldige mængder grus i maskineriet.  
Steffen Skovfoged er øverste mekaniker i studieforvaltningen og har, som udviklingschef og såkaldt ”systemejer” af Stads, ansvaret for efterårets udskiftning. Univers har sat ham stævne med Thea P. Frederiksen, som er formand for studenterrådet for at diskutere det nye system.

Har skabt stor irritation

Steffen Skovfoged kan hurtigt blive enig med Thea P. Frederiksen om, at informationen om, hvor man skal gå hen, hvis man møder fejl og problemer i Stads, ikke har været god nok.
– Vi har kommunikeret rigtig meget, men vi bliver også ramt af, at den største it-omlægning i universitetets historie – for det er Stads-projektet – falder sammen med den største organisatoriske omorganisering nogensinde af Aarhus Universitet. Dermed har de medarbejdere, som de studerende har været vant til at gå til, fået nye opgaver, og det har måske været svært at finde det rigtige sted at få hjælp. Jeg vil gerne takke de studerende for at have en særdeles høj grad af tålmodighed, siger han. 
Den tålmodighed er dog lidt tyndslidt, siger Thea P. Frederiksen.
– Vi har en fælles vision om, at digitaliseringen er vigtig. Derfor bakker vi også grundlæggende op om Stads-projektet. Det har bare skabt en hel masse komplikationer, siger hun.

Nye systemer slog knuder

Steffen Skovfoged holder også fast i, at det nye studieadministrative system helt overordnet er en god ide, selvom det også har givet problemer.
Steffen Skovfoged forklarer, at det blandt andet har været en udfordring, at en masse data fra de gamle studieadministrative systemer skulle flyttes til det fælles nye.
– Når man flytter data, skal systemet finde ud af at fortolke, hvordan for eksempel en eksamenskarakter, der stod i et bestemt felt i en gammel database, helt præcist skal sættes ind i den nye. Og det er det, der langt hen ad vejen har skabt problemerne. Det betyder ikke, at karaktererne ikke er der, men det betyder, at det skelet, de skal hænges op på, ikke helt ser ud som det gjorde i gamle dage. Og det er derfor, at for eksempel mange studerende på det gamle Naturvidenskabelige Fakultet ikke har kunnet se, hvilke fag de har gennemført, siger han.    
Udviklingschefen understreger, at deadlines og køreplaner for Stads-projektet blev lagt fast, længe inden den faglige udviklingsproces blev besluttet og sat på skinner.
– Og samtidig er Stads langt hen ad vejen forudsætningen for den faglige udvikling. Du kan ikke have et indre uddannelsesmarked uden ét fælles studieadminstrativt system, og det er også svært at have én samlet studieforvaltning med 8-10 forskellige it-løsninger. Og systemet kører. Men det kører med sten på vejen og uden det serviceniveau, vi kunne tænke os, siger han.

Brugergrupper og bedre kommunikation

For at gøre den fremadrettede kommunikation til studerende bedre, foreslår Thea P. Frederiksen, at for eksempel hjemmesiden studerende.au.dk bliver brugt mere aktivt.
– Så behøver man som studerende kun orientere sig et sted i stedet for på alle mulige svært tilgængelige hjemmesider, siger hun.
Steffen Skovfoged peger også på, at man fremover kunne nedsætte brugergrupper af studerende, der følger et it-projekt helt ned i materien.
– Vi har brug for i det daglige at have en bedre kontakt omkring for eksempel funktionalitet, så I kan stille konkrete krav til, hvad et system skal kunne, siger han.
Det kan studenterrådsformanden kun bakke op om.
– Studenterrådet vil selvfølgelig gerne være med, men lad os også gå ud og finde nogle helt almindelige ikke-politisk aktive studerende, som måske kender endnu mindre til universitetet og studieadministrationen, end vores aktive gør. På den måde er vi sikre på, at alle problemer bliver hørt, siger hun.    

Hvis du har problemer med Stads, Skal du henvende dig til det studieadministrative center på dit hovedområde. Se mere på studerende.au.dk/selvbetjening/supportkontakt/

17.02.2012 17:53 Alder 8 yrs

Problemer med indskrivningspapir

Kategori
UNIvers, UNIvers nr. 2 - 2012, Studerende, Forside

| Kristian Serge Skov-Larsen

Et helt A4-ark skal igen blive til en lille handy seddel, og de studerende skal stadig kunne bruge deres studiekort til at få rabat, selvom indskrivningsbekræftelsen ser anderledes ud. Sådan lyder meldingen fra studenterrådets formand Thea P. Frederiksen.

”Duer ikke, væk”
Den besked har flere studerende, ifølge studenterrådets formand Thea P. Frederiksen, oplevet at få, når de har forsøgt at bruge deres studiekort i de seneste måneder, siden Stads og den nye selvbetjening blev indført. 
Kernen i problemet er, at Aarhus Universitets studiekort kun er gyldig sammen med et stykke papir, der bekræfter, at den studerende rent faktisk er indskrevet på universitetet. Og det papir har markant ændret udseende med det nye system. Fra at være et lille stykke papir, der nemt kunne foldes og gemmes sammen med studiekortet, er det nu blevet en hel A4-side, som det kan være vanskeligt at have i selv den mest velvoksne tegnebog.
Og det nye udseende har samtidig fået flere firmaer til at sige nej til indskrivningsbekræftelsen og dermed også det aarhusianske studiekort, forklarer Thea P. Frederiksen.
– Den bliver simpelt hen ikke genkendt. Jeg har hørt om flere, der for eksempel ikke kunne få studierabat på Rute 888 til København. Og det er bare et sted, siger hun.


Svært at ændre

Ikke bare størrelsen er problemet med den nye indskrivningsbekræftelse. Den gamle var på fire sprog, hvor den nye kun er på dansk. Samtidig havde den gamle en klar angivelse af, hvilket akademisk år, den var gyldig for, mens den nye kun angiver, at man er indskrevet den dag, den bliver printet ud.
Steffen Skovfoged, som er ansvarlig for det nye studieadministrative system på Aarhus Universitet, vil meget gerne undersøge, om indskrivningsbekræftelsen kan udskrives mindre og bedre. Men det er ikke nødvendigvis helt nemt, forklarer han.
– Men en af udfordringerne ved Stads-systemet, som jo er et samarbejde på tværs af alle danske universiteter, er, at når vi ændrer noget grundlæggende, så skal vi være enige med de andre om, at det er en god ide. Jeg ved ikke, om indskrivningsbekræftelsen er en sådan grundlæggende ting, men hvis den er, kan der gå op til et år, inden det bliver rettet. Jeg kan ikke sige endnu, om det tager så lang tid at rette, og jeg vil gøre mit bedste for, at det ikke bliver tilfældet, siger Steffen Skovfoged. 
Men som en løsning her og nu vil Steffen Skovfoged og studieforvaltningen meget gerne kontakte de myndigheder og firmaer, for eksempel busselskabet Abildskou, der står bag rute 888, og forklare, at indskrivningsbekræftelsen fra Aarhus Universitet har fået nyt udseende, og at den altså er gyldig.
– Skriv endelig til os med konkrete eksempler på firmaer eller institutioner, der ikke anerkender indskrivningsbekræftelsen. Så vil vi tage kontakt til dem med det samme, siger han.   

Har du et eksempel på et firma, der ikke anerkender den nye indskrivningsbekræftelse, så send en mail til Steffen Skovfoged på ss@adm.au.dk

17.02.2012 17:52 Alder 8 yrs

Mærk arbejdsglæden på landet

Kategori
Studerende, UNIvers nr. 2 - 2012

| Lasse Emil Frost

Velkommen til en plet på Djursland, hvor universitetsstuderende kan (gen)opdage glæden ved at få vabler, beskidte hænder og se ting gro. Foreningen Foretagsomheden vil lære bogorme at elske landet. Og fyraftensøl.

Det er så enkelt. Du stiller dig bare ud ved Banegårdspladsen. Så stiger du på bus nr. 120 mod Kolind og fortæller chaufføren, at du skal ud til Foretagsomheden. ”Nåå, til arbejdsfest i Skarresø?” udbryder han. Du nikker overrasket, giver ham de 40 kroner til billetten, og inden der er gået en time, sætter han dig af ved et landsted i udkanten af en skov på Djursland. Her står tre frostbidte, men friske fyre fra foreningen Foretagsomheden på den syddjurske jordlod og er i gang med at hamre, banke og save denne onsdags timer på læsesalen ud af kroppen.
– Vi er gerne ti stykker, når vi holder arbejdsfester hver anden og tredje weekend i måneden. Og endnu flere, når det gode vejr banker på igen. Jeg synes dog, dårligt vejr og kulde inde i byen er en rigtig god grund til netop at tage herud, siger den ene af de tre, Villads Claes, der ved siden af sine lingvistikstudier var en af hovedkræfterne bag Foretagsomhedens stiftelse tilbage i 2008.

EU-støtte og idérigdom

For udefrakommende ligner Foretagsomhedens jordlod et syndigt rod. Men ser man efter, åbenbarer snelandskabet en hel verden af finurlige projekter. Der er mistbænke gødet af fiskelort, højbede, et shelter af sammenbundne rafter, en gammel campingvogn med påskriften ”Hygge!” og en knaldrød tremmeseng fyldt med – græs?
– Nej, det er skam timian. En meget hårdfør plante, som tilmed er utroligt velduftende og blød at ligge på. Den perfekte seng, simpelthen. Også om vinteren. Prøv selv at dufte engang, siger lingvistikstuderende Peter Aagaard Sørensen, mens han stikker hånden ned under sengens snedække og trækker et bundt stærkt aromatiske timianplanter op.
Ideerne er mange, og de fleste af dem er fundet på uden forhåndskendskab til noget håndværk. Hans Riisgaard studerer jordbrugsvidenskab, men saver lige nu rutinemæssigt planker ud til mistbænke.
– Vi laver ofte ting, vi i starten ikke ved ret meget om. Vi lærer det meste hen ad vejen, siger han og saver videre.
Foretagsomheden har lånt og fået meget af sit land og sine redskaber. Alligevel er det dog ikke helt gratis at drive foreningen.
– Derfor har vi valgfrit betalende medlemmer. Vi har samtidig søgt en masse fonde, og det har netop givet pote i form af 60.000 kroner fra EU-programmet ”Aktive Unge”, siger Villads Claes.

Den indre arbejdsglæde

Inde i foreningens hyggestue fortæller Hans Riisgaard, at det er ligegyldigt, hvilket studium man kommer fra, når alle har den samme farve kedeldragt på.
– Og man behøver ikke være hippie eller bonderøv for at være med. Alle har en indre glæde ved at arbejde og opdager hurtigt, at de rent faktisk kan bidrage med noget helt konkret, fortæller han,
Universitetsstuderende behøver derfor ikke være skræmte over at tage værktøjet i egen hånd. Heller ikke selvom de aldrig har prøvet det før.
– Her kommer alt fra arkitekt- og jurastuderende til kokke, tømrere og fysioterapeuter. Alle opdager hurtigt, at de hver især kan lære noget af hinanden. Og det er glæden ved det, vi forsøger at formidle videre i Foretagsomheden, siger Villads Claes.

 

God læselyst

Vh
Redaktionen på UNIvers
Se flere artikler fra dette og tidligere numre på hjemmesiden på www.au.dk/univers

Henvendelser til redaktionen
Henvendelser til redaktionen kan rettes til:
Ansv. redaktør Bjørg Tulinius på 8715 3053 eller btu@adm.au.dk
Redaktør Kristian Serge Skov-Larsen på 8715 3054 eller ksl@adm.au.dk

Tidligere numre
UNIvers udgives af AU Kommunikation, Aarhus Universitet, og udkommer cirka 16 gange om året.
Læs tidligere udgaver af UNIvers fra 2012

Kommentarer/afmeld
Hvis du har kommentarer eller ønsker at afmelde dig nyhedsbrevet, kan du skrive til ksl@adm.au.dk