Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

UNIvers nr. 4 - 2012

Aarhus Universitets avis, UNIvers
Nr. 04-2012 er på nettet og på gaden












Udvalgte artikler fra dette nummer

02.04.2012 13:50 Alder 7 yrs

Behov for tillidsskabende foranstaltninger

Kategori
UNIvers nr. 4 - 2012, Debat, Forside, Medarbejdere

Ti professorer på tværs af AU foreslår fire konkrete initiativer for at skabetillid mellem ledelse, medarbejdere og studerende på universitetet.

Af Svend Andersen (AR)
Jørgen Grønnegård Christensen (BSS)
Jørgen Elklit (BSS)
Eva Bjørn Vedel Jensen (ST)
Mogens Kilian (HE)
Birte Melsen (HE)
Thorsten Borring Olesen (AR)
Frederik Stjernfelt (AR)
Georg Sørensen (BSS)
Bent Ørsted (ST)

Bølgerne er gået højt den seneste tid blandt medarbejderne og i pressen, og det er blevet mere og mere tydeligt, at de omfattende ændringer på AU, som er igangsat af ledelsen, kræver bred støtte blandt medarbejdere og studerende. Der er på den baggrund ingen tvivl om, at hele processen kræver fornyet overvejelse.
For at sikre det er der behov for dialog og lydhørhed, og vi har her med glæde noteret os bestyrelses-formandens seneste udtalelser. Der er efter vores mening mere end nogensinde behov for konkrete tillidsskabende foranstaltninger. Vi vil her pege på fire sådanne, som vil kunne implementeres meget hurtigt:

1. Bevillinger til kernefaglighed

Universitetet understreger for tiden tværfaglighed, men rektor har også flere gange slået fast, at fokus på kernefagligheden skal fastholdes; ”Dybden skal være på plads”. Der kunne mere konkret følges op på denne basale, men vigtige indsigt: Tiltag, der understreger kernefagligheden, bør spille en tydeligere rolle på AU. Det gælder så meget mere, som de statslige forskningsråd i stigende grad koncentrerer støtten på meget store projekter. Det gør det væsentligt, at der er finansieringskilder til mindre og mellemstore forskningsprojekter. Aarhus Universitets Forskningsfond har her et meget stort potentiale. Det forudsætter, at fonden uafhængigt af andre instanser kan uddele forskningsstøtte med udgangspunkt i ansøgninger fra universitetets videnskabelige medarbejdere.

2. Troværdig medinddragelse

Det er opløftende, at de akademiske råd nu har fået bedre muligheder for medarbejderindflydelse. Det er også godt, at ledelsen vil stille op til møder og diskussion, selv om det næppe er nok til at sikre det ønskværdige – og nødvendige – fælles ejerskab af den ambitiøse plan for universitetets videre udvikling. Der er i den sammenhæng brug for mere ”nedefra og op” end den hidtidige overdrevne vægt på beslutninger og kommunikation ”oppefra og ned”.
Reelt ejerskab betyder, at medarbejdere og studerende oplever, at de kan påvirke udviklingen, og den faglige udviklingsproces er først en succes, når den har opbakning blandt det store flertal af medarbejdere og studerende. Det handler grundlæggende om at sikre både kvaliteten i alle væsentlige beslutninger og et tillidsfuldt samspil mellem universitetets medarbejdere og ledelse.
De akademiske råd kunne for hvert af de fire hovedområder være de troværdige tovholdere i den øvelse, og vi er overbeviste om, at de fire akademiske råd kunne blive meget vigtige aktører i en sådan proces. For at sikre tilliden mellem ledelse og medarbejdere er det dog helt afgørende, at den stærkere inddragelse af de akademiske råd indledes nu, og at den realiseres på en måde, der demonstrerer reel vilje til medinddragelse af disse råd i alle væsentlige beslutninger.

3. Gennemsigtig økonomi

Aarhus Universitet har en meget omfattende økonomi, og administrationsomkostningerne har været voldsomt stigende i de senere år. Det problem har man også andre steder. Den fælles udfordring er økonomisk at beskytte de to kerneydelser undervisning og forskning.
Aarhus Universitet burde i den situation indføre konkrete og ambitiøse målsætninger for reduktion af administrationsudgifterne til gunst for undervisning og forskning, og universitetet bør melde sådanne konkrete målsætninger ud allerede nu, således at man efterfølgende kan følge op på dem. Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at hele økonomisituationen er så gennemsigtig som muligt.
En er, at det er afgørende at økonomisere med ressourcerne, således at kerneydelserne inden for forskning og undervisning får de  bedst mulige vilkår for at udfolde sig. En anden er, at det påvirker troværdigheden både i forhold til de videnskabelige medarbejdere og i forhold til de bevilgende myndigheder.
Derfor foreslår vi også, at der nedsættes en revisionskomité, der hvert år til bestyrelsen udarbejder – men også selvstændigt offentliggør – en analyse af Aarhus Universitets omkostninger og performance. Sådanne komitéer er i dag standard i store internationale selskaber.

4. Åben og fri debat

Det ville også være af konkret betydning, hvis universitetsavisen UNIvers blev gjort helt og aldeles redaktionelt og ansvarsmæssigt uafhængig af universitetsledelsen, idet den kun på denne måde vil kunne generobre sin troværdighed.


Svar til Svend Andersen m.fl.

Af Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor

Kritik, debat og tillid til, at vi deler ambitionen om et godt universitet for samfundet, de studerende og medarbejderne. Tak for et konstruktivt debatindlæg med gode forslag til konkrete og realistiske indsatser, som jeg og den øvrige universitetsledelse langt hen ad vejen er enige med jer i. Faktisk er vi allerede i færd med at undersøge eller igangsætte meget af det, som I foreslår.
Bevillinger til kernefaglighed
I nævner behovet for finansiering af mindre og mellemstore forskningsprojekter – det er jeg meget enig med jer i. Et godt eksempel er, at Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) netop har finansieret de første 45 nye projekter igennem AU IDEAS – på baggrund af ansøgninger fra forskerne. Som flere af jer er bekendte med, er der tale om en ny type støtte til den helt frie forskning på Aarhus Universitet. Initiativet modtog rigtig mange gode ansøgninger, der alle blev bedømt af en uafhængig gruppe af professorer. I fællesskab med AUFF sikrede universitetet, at der kunne bevilliges midler til 15 projekter ud over de oprindeligt planlagte. Hvad angår den fremtidige finansiering af AU IDEAS, skal idéen drøftes med fondens bestyrelse på det planlagte strategiseminar i november. Men vi er enige om, at vi skal prioritere denne type fri forskning, og jeg håber, at vi allerede i år kan finde flere midler og dermed igangsætte en ny runde for AU IDEAS.

Troværdighed og medinddragelse

Med hensyn til ønsket om øget medinddragelse peger I selv på de akademiske råd som en meget vigtig faktor. Det er jeg helt enig i. De akademiske råd har siden 2003-universitetsloven generelt ikke haft tilfredsstillende vilkår. Det har jeg sagt mange gange, og jeg har derfor arbejdet for, at revisionen af loven skulle åbne op for, at der kan være valgte formænd. Sådan er det nu på Aarhus Universitet, selvom universitetets nye vedtægt, som gør det muligt, endnu ikke er godkendt i ministeriet. AU har bestemt til hensigt at gå helt til kanten af det, loven tillader. De akademiske råd har efter deres konstituering allerede givet værdifulde input til det udkast til udviklingskontrakt, som skal sendes til ministeriet i slutningen af april, og senere i denne måned deltager rådenes formænd sammen med dekanerne på bestyrelsesmødet for første gang i forbindelse med behandlingen af universitetets årsrapport. Det er en god og vigtig tradition, som vi her grundlægger, og jeg har store forventninger til, at initiativet kan være med til at sikre bedre "checks and balances" internt på universitetet. Her må vi heller ikke glemme, at der er eller er ved at blive etableret institutfora og de nye tværgående fora, hvor medarbejdere og studerende også kommer til at spille en afgørende rolle. Der har været stor interesse for dette arbejde, og det lover godt.

Gennemsigtig økonomi

Det er helt afgørende, at universitetets forskning, uddannelser, rådgivningsopgaver og andre faglige aktiviteter er hele grunden til dets eksistens. Derfor skal vi altid arbejde for, at flest mulige af universitetets ressourcer anvendes til disse formål. Sådan er det i dag, men det kan altid gøres bedre.
Ifølge Uddannelsesministeriet ligger AU under gennemsnittet blandt danske universiteter, hvad angår administrative omkostninger. De er i absolutte tal steget de seneste år, hovedsagelig fordi fusionerne og de stigende krav til gennemsigtighed og revision af offentlige midler m.m. har nødvendiggjort en stor investering til opbygning af fælles administrative systemer. En lignende stigning ser vi i udgifterne til VIP, DVIP og ph.d.-studerende.
Men vi har et konkret mål om at sænke administrationens andel af omsætningen. Det kan blandt andet lade sig gøre i kraft af de administrative it-systemer, som vi har investeret i, men som endnu ikke er fuldt indkørt, og som for en stor dels vedkommende ikke har gennemlevet en fuld cyklus, f.eks. et studieår. 
Lige nu arbejder vi hårdt på at indføre meget gennemsigtige budget- og regnskabssystemer, så både indtægter og udgifter kan følges nøje, herunder udviklingen i administrationsudgifter. Det er desværre ikke nogen enkel opgave, men vi forventer, at 2013 bliver det første år med det nye og langt mere gennemsigtige system – som naturligvis også kræver en indkøringsperiode.
Hvad angår en revisionskomité, vil jeg blot nævne, at revisionskomitéer normalt er et bestyrelsesanliggende, og at medlemmerne sædvanligvis hentes blandt de eksterne medlemmer. Det skal dog nævnes, at universitetet i dag allerede er underlagt revision af Rigsrevisionen og PwC.

Åben og fri debat

Det er et godt forslag. Vi har inviteret medarbejdere og studerende til at deltage i et udredningsarbejde, som forventes afsluttet inden sommerferien. Det skal sikre, at de interne kommunikationskanaler på Aarhus Universitet opfylder behovet for en åben, kritisk og levende debat og en effektiv udveksling af information på AU.
Tak for forslagene, og som I kan se, vil jeg gøre mit til, at jeres forslag sammen med andre gode forslag til forbedringer hurtigst muligt gennemføres.

02.04.2012 13:49 Alder 7 yrs

På dansk, tak

Kategori
UNIvers nr. 4 - 2012, Medarbejdere, Forside

| Kristian Serge Skov-Larsen

De store offentlige elektroniske selvbetjeningsløsninger taler næsten udelukkende dansk. Det er problematisk for et samfund, der gerne vil invitere udenlandsk arbejdskraft til landet, siger socialdemokraternes it-ordfører.

Med mit Nem-ID i hånden kan jeg personligt med få klik på computeren få adgang til alle samfundets registrerede oplysninger om mig selv. Jeg kan rette min seneste årsopgørelse, melde flytning og endda se, hvilken hospitalsafdeling jeg blev indlagt på, da jeg brækkede armen for snart 30 år siden.
Alt det kan man også få adgang til som tilflytter til Danmark. Der er bare lige én betingelse: Man skal kunne dansk.
For de fleste af de store offentlige selvbetjeningsløsninger virker hverken på engelsk eller på nogle af de andre store fremmedsprog, som tilflyttende forskere og studerende typisk taler.
Anne Langer er international koordinator ved Aarhus Universitet og hjælper i det daglige forskere og ph.d.-studerende med at finde sig til rette i Aarhus og Danmark.
– Aarhus Kommune har gjort rigtig meget for, at nødvendige oplysninger også findes på engelsk. Problemet ligger mere på statsligt niveau, for så snart man logger på et offentligt system for at hente oplysninger, foregår det hele på dansk, siger hun.

En gevinst for samfundet

Anne Langer fortæller, at de internationale forskere og studerende må ty til alternative metoder, når de for eksempel skal rette selvangivelse eller melde flytning:
– De får hjælp af kolleger, venner eller deres vejleder. De hiver fat i dem, de lige kender i deres nærmiljø, og det er jo ikke optimalt, at det skal være nødvendigt, siger hun.
Det er socialdemokraternes it- og teleordfører Trine Bramsen enig i.
– Vi er et internationalt samfund, der skal tage imod borgere fra andre lande, og den dygtige udenlandske arbejdskraft, der kommer hertil, er jo en kæmpe gevinst for Danmark, som samfundet tjener rigtig mange penge på. Det var netop meningen, at en af gevinsterne ved digitaliseringen af det offentlige skulle være, at borgerne kunne kommunikere på andre sprog end dansk, siger hun.

Behovet er der

Hvis man som udenlandsk forsker eller studerende er på udkig efter en engelsk selvbetjeningsløsning, skal man i stedet kigge mod det private marked. En række af Danmarks store banker har nemlig sørget for, at deres netbankløsninger er fuldstændigt oversat til engelsk med stort set de samme muligheder som i den danske udgave.
I Danske Bank forklarer onlinechef Tim Kongsbach, at det var en meget bevidst beslutning, og at banken kan se, at kunderne efterspørger den engelske udgave.
– Vi har over en million brugere af vores private netbank i Danmark, og knap fem procent af vores logins sker på den engelske side. Ved at have en netbank på engelsk sikrer vi, at også engelsk sprogede kunder kan klare de simple bankforretninger på nettet. Selvfølgelig tog det nogle ressourcer at få netbanken oversat i sin tid, men vi havde jo fået lavet den danske ”motor”, og vedligeholdelsen efterfølgende er ikke specielt stor, siger han.

Er blot et udstillingsvindue

Helt så nemt er det ikke nødvendigvis med oversættelser af de offentlige selvbetjeningsløsninger, forklarer Henriette Eskelund-Hansen, som er projektleder med ansvar for at få engelsk indhold på borger.dk – siden, hvor man som dansker blandt andet kan melde flytning, søge om daginstitutionsplads eller indskrive sit barn i folkeskolen.
– Borger.dk er i virkeligheden et udstillingsvindue for en lang række digitale løsninger fra det offentlige. Hvis der ikke er lavet en engelsk version, kan vi selvfølgelig ikke vise den. Der findes dog allerede i dag nogle engelske løsninger, og der er muligvis et behov for at analysere på, hvilke yderligere områder det bedst kan betale sig at udvikle i engelske versioner.
Henriette Eskelund-Hansen forklarer, at man netop har sat et projekt i gang for at få lagt langt flere faktuelle oplysninger på engelsk på borger.dk. På den måde bliver det også nemmere for engelsksprogede at finde det rigtige fysiske sted at henvende sig, hvis de ikke kan bruge de danske elektroniske løsninger. Hun forventer, at det nye opdaterede borger.dk er klar i midten af september, og hun understreger, at hun meget gerne vil i dialog med Aarhus Universitet om, hvilke oplysninger der er brug for at få oversat.

Vil tage det op med ministeren

Anne Langer fra Internationalt Center ser gerne, at så meget offentlig kommunikation som muligt bliver oversat.
– Vi vil gerne tiltrække de internationale forskere og studerende til Danmark. Men samtidig er vores samfund kun indrettet efter, at man som borger i landet læser og forstår dansk. Selvfølgelig er det et arbejde, der skal laves her og nu, men det synes jeg ikke er for meget at forlange, siger hun.
Det synes Trine Bramsen heller ikke.
– Det burde ikke være svært at kommunikere med det offentlige, selvom det foregår på engelsk, og vi har faktisk allerede en beslutning i regeringen om, at det skal være et indsatsområde. Men nu vil jeg tage en snak med finansministeren om problemet, da det er hans område, og så må vi se, om vi kan gøre yderligere, siger hun.

02.04.2012 10:29 Alder 7 yrs

Medarbejderflertallet er kvinder – men chefen er stadig en mand

Kategori
UNIvers nr. 4 - 2012, Medarbejdere, Forside

| Marie Groth Andersen og Kristian Serge Skov-Larsen

Kvinderne er i flertal blandt de menige medarbejdere på de danske universiteter. Det viser en ny ligestillingsredegørelse, som UNIvers har fået et smugkig i. Men blandt de absolutte topchefer er mere end fem ud af seks stadig en mand.

Selvom det er med en lille margin, er det ganske vist. Siden sidste ligestillingsredegørelse i 2009 er kvinderne nu kommet i flertal blandt de menige medarbejdere på de danske universiteter. Det viser tal fra statens nye ligestillingsredegørelse, som UNIvers har fået lov at se inden offentliggørelsen.
– Det er naturligvis glædeligt, men vi må huske på, at kønsfordelingen stadig er skæv flere steder, blandt andet på ledelsesniveau, forklarer Susanne Bødker, der er medlem af det nye udvalg for mangfoldighed på Aarhus Universitet og medlem af universitetets bestyrelse.
Denne tendens er også at aflæse i de nye tal. Mens andelen af kvinder blandt ikke-cheferne på universiteterne har sneget sig op på 50,9 procent og dermed lige netop udgør flertallet, ser det ganske anderledes ud blandt lederne på landets højeste uddannelsesinstitutioner. Her er det nemlig stadig kun 30,1 procent, der er kvinder. Ser man isoleret på de øverste universitetschefer – det er for eksempel  professorerne og toplederne i administrationen – udgør kvinderne kun 15,2 procent.
– Det er ikke udelukkende et problem på universitetsniveau, at ledelsen ikke afspejler kønssammensætningen i medarbejderstaben generelt. Det ser vi adskillige steder i samfundet, siger Susanne Bødker, der på ingen måde er overrasket over tallene i den nye redegørelse.
– Tilbage i 80’erne sad jeg i et lignende udvalg, der diskuterede ligestillingen på universiteterne, og jeg kan konstatere, at det er fuldstændig identiske problemer, vi diskuterer i dag. Udviklingen er gået meget langsomt. På universitetsniveau kan vi forsøge at påvirke problemstillingen på forskellige måder. Man kunne blandt andet gøre kvinder mere synlige i bedømmelsesudvalg eller indføre kønskvoter for lektorater og professorater. Men skal man opnå en omfattende forandring, må man sætte ind på samfundsniveau, mener Susanne Bødker. 
Ligestillingen på Aarhus Universitet vil ifølge Susanne Bødker fremover være et centralt fokusområde for det nye udvalg for mangfoldighed, der i december holdt konstituerende møde.

02.04.2012 11:07 Alder 7 yrs

Satirisk indhold i traditionel journalistisk form

Kategori
Studerende, UNIvers nr. 4 - 2012

| Astrid Hellerup Madsen

RokokoPosten vender op og ned på nyhedsjournalistikken. AU-alumne Mikkel Andersson er en af initiativtagerne til det populære medie, og her fortæller han om idéerne bag.

– Jeg tror faktisk, det var ved det bord lige der, siger Mikkel Andersson. Scenen er Statsbibliotekets forhal uden for kantinen. Bordet, han peger på, er et hvidt, rundt bord i nærheden af garderobeskabene.
– Det var vist der, vi grundlage RokokoPosten i sin tid. Vi var alle sammen studerende, tre cand.-public.er og en fra informationsvidenskab og retorik. Vi tænkte slet ikke i kommercielle baner – vi er jo humanister – vi ville bare lave noget, der var skægt, fortæller han om RokokoPostens fødsel.

Satire med tilsigtede ligheder

I dag er Mikkel Andersson en af chefredaktørerne på Rokoko-Posten, en meget omtalt og besøgt hjemmeside, der står bag opfundne nyheder som ”To indlagt med akut Seebach-forgiftning”, ”Overklasse sultestrejker mod Operaen-besparelser” og ”Regeringen holder valgløfte”.
– I de sidste 5-10 år har dansk satire været meget karakterbunden. Piger på prøveløsladelse, Krysters Kartel og så videre er alt sammen satire, der går på bestemte typer som underklassen eller snobber. Vi tænkte nok, at der manglede noget politisk satire i det landskab, siger Mikkel Andersson.
På RokokoPostens hjemmeside kan man læse, at nyhederne er fiktive, og at ”enhver lighed med personer – levende, døde eller bare meget sløje – er sandsynligvis tilsigtet”.
– Det er jo satire, så forhåbentlig er der nogle gange nogen, der føler sig stødt på manchetterne, siger Mikkel Andersson.

Meta-journalistik

– Vi blev på et tidspunkt kritiseret for at gøre grin med Anders Breivik. Det var en måneds tid efter Utøya. Men vi ville aldrig gøre grin med ofrene. Det, vi gjorde, var at lave en parodi på mediernes dækning af det, forklarer Mikkel Andersson.
Det meta-lag, at et medie gør grin med andre medier, mener Rokoko-redaktionen selv er en vigtig grund til deres popularitet.
– De fleste mennesker kender mediernes formater og klichéer. For eksempel skriver journalister utrolig tit ”raser” i en overskrift, at en eller anden ”raser” mod nogle andre. Når vi så bruger det i en fiktiv nyhed, får det en komisk effekt, fordi folk kan genkende det fra den seriøse journalistik, forklarer han.

Rutine og praktisk erfaring

RokokoPosten har på få år fået en plads i mediebilledet og er nu det tredjestørste medie på Facebook. For ganske nyligt overhalede den populære nyhedstjeneste Ekstra Bladet og er nu kun overgået i antal fans af BT og Politiken.         Målet med hjemmesiden var dog oprindeligt noget helt andet og beskedent. For Mikkel Andersson og resten af initiativtagerne handlede det om at lave noget sjovt, der kunne gå i spænd med deres forskellige studieretninger.
– På cand.public.-uddannelsen er praktikken meget kort, så den praktiske erfaring med at skrive er for alvor først kommet gennem arbejdet med RokokoPosten.
Men at få noget fra hånden er ikke nok. Resultatet skal også være et produkt, som modtagerne vil bruge tid på at læse.
– Mange akademikere har et snørklet og formelt sprog. Men det nytter ikke noget, hvis du gerne vil have folk til at læse dine ting, siger Mikkel Andersson.

Andet end sjov og ballade

På RokokoPosten har skribenterne mulighed for at blande deres journalistiske kundskaber med en kreativ åre.
– Folk tror, artiklerne er sjove indfald, som vi ping-ponger os frem til, men det tager lang tid at udvikle historierne, at finde på kilder, brugbare citater og så at skære det hele til, så det sprogligt fungerer, siger Mikkel Andersson.
Han fortæller, hvordan han nogle gange har siddet kl. 23 og kigget TV2 News’ nyhedsstribe igennem for at finde noget sjovt at lave en artikel ud fra.
– Selve skrivearbejdet er ikke så ha-ha-klaske-på-låret, som folk tror. Men det er sjovt at få lov til at tilsætte det kreative og satiriske element til journalistikkens traditionelle form, siger han.
Det gør også, at man stiller nogle andre krav til sig selv, som almindelige journalister ikke gør. For eksempel at finde en mellemvej, så det ikke bliver for urealistisk, eller hvis en artikel simpelt hen ikke er morsom nok. Og den kreative del bliver svær at slippe igen.
– Jeg ved ikke, om jeg kan vende tilbage til almindelig journalistik igen, smiler Mikkel Andersson, det bliver jo en kæmpe udfordring, når man ikke bare selv kan finde på sine kilder. 

Mikkel Andersson: BA i historie, cand.public. fra AU i december 2011, 33 år.

RokokoPosten udgiver dagligt en nyhed og har gjort det siden september 2010. Læs mere på www.rokokoposten.dk

 

God læselyst

Vh
Redaktionen på UNIvers
Se flere artikler fra dette og tidligere numre på hjemmesiden på www.au.dk/univers

Henvendelser til redaktionen
Henvendelser til redaktionen kan rettes til:
Ansv. redaktør Bjørg Tulinius på 8715 3053 eller btu@adm.au.dk
Redaktør Kristian Serge Skov-Larsen på 8715 3054 eller ksl@adm.au.dk

Tidligere numre
UNIvers udgives af AU Kommunikation, Aarhus Universitet, og udkommer cirka 16 gange om året.
Læs tidligere udgaver af UNIvers fra 2012

Kommentarer/afmeld
Hvis du har kommentarer eller ønsker at afmelde dig nyhedsbrevet, kan du skrive til ksl@adm.au.dk