Anette Vandsø forsker i æstetik, kultur og kunst. Som forsker er hun særligt interesseret i hverdagsæstetikken – som fx de planter og lyde vi lever med – hvordan den behandles i kunsten, og hvordan den forholder sig til de større kulturelle og samfundsmæssige forandringer, især de globale miljøkriser og den nødvendige grønne omstilling.
Plantefeber
Vandsø er leder (PI) af forsknings- og formidlingsprojektet Skjulte Plantehistorier der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling, støttet af Veluxfonden, som sætter fokus på vores liv med planter bl.a. via udstilingsprojektet Plantefeber-Verden i vindueskarmen (2025-2026). Projektet undersøger 1800-tallets 'stueplantekunst' med et aktualiserende blik på en periode, hvor forholdet mellem mennesker og planter var under radikal forandring. Lyt til P1-programmet VILDT NATURLIGT om projektet, og til projektets egen podcast "Skjulte Plantehistorier" her
Projektet udvikler stueplanten som et kritisk koncept, hvorudfra vi kan forstå de sammenviklinger af menneske- og planteliv, som kendetegner det moderne. Det beskæftiger sig med den bevægelse, hvormed tropiske og subtropiske planter op gennem 1800-tallet tager en global verden med sig ind i de danske vindueskarme, hvor planterne får andel i kategorier som køn, klasse, national identitet, kolonialitet og natur - . Læs mere her og her
Tidl. forskningsprojekter
Projektet Skjulte Plantehistorier ligger i forlængelse af Vandsøs tidl. arbejde og forskning på kunstmuseet ARoS. Her forskede hun i vores skiftende forhold til naturen, bl.a. med forskningsprojektet The Garden: Aesthetic Configurations of Nature, tilknyttet udstillingen The Garden: The End of Times, Beginning of Times (2017) og arbejdede strategisk med kunstsamlingers relevans og forskningsudvikling i musealt regi.
Vandsø har især bidraget til humanistisk forskning i lyd- og plantekunst. I 2012 modtag Vandsø statens prestigefulde Sapere Aude ung eliteforskpris.