Aarhus Universitets segl

Nis Langer Primdahl

Titel

Postdoc, Ph.D.

Primær tilknytning

Nis Langer Primdahl

Fagområder

  • Trivsel og trivselsfremme i skolen
  • Mixed-methods
  • Tid og tidslighed
  • Mindfulness og meditation i skolen
  • Mental sundhed
  • Development

Kontaktinfo

Mailadresse

Profil

I perioden august '23-juli '24 er jeg tilknyttet Faculty of Education, University of Cambridge, som en del af min International Postdoc-bevilling fra DFF. Her arbejder jeg med projektet "Temporal Dimensions of Mental Health Promotion in Schools: Theorizing the Educational Objectification of Time", hvor jeg undersøger de tidslige dimensioner af skoletrivsel.

I mit aktuelle forskningsprojekt (DFF International postdoc) undersøger jeg på baggrund af skolebaserede trivselsindsatser i Storbritannien og Danmark, hvordan perspektiver med afsæt i tid, tidslighed og temporale normer kan udvide og stille ny spørgsmål til aktuelle måder at tænke mental sundhed, trivsel og trivselsfremme i skolesammenhænge. Inden for trivselsforskningen indeholder en række udbredte forklaringer af den stigende mistrivsel hos børn og unge en væsentlig tidslig dimension, eksempelvis betones betydningen af et accelererende skole- og hverdagsliv med stigende krav til præstationer og planlægning af egen tid, faldende kapacitet til at være opmærksomt til stede i nuet eller en forstærket usikkerhed om fremtiden. Men hvor den tidslige dimension spiller en central og eksplicit rolle, når trivselsforværringen eller -krisen hos børn og unge diagnosticeres, glider denne dimension i baggrunden og er forblevet underbelyst, når det gælder indsatser i skolen, der har til hensigt at imødegå selvsamme forværring. 

Med empirisk udgangspunkt i en række indsatser fra Danmark og Storbritannien analyseres anvendelsen af undervisningsmaterialer, apps og videoer i skoleindsatser, der f.eks. arbejder med time management, hvor tidslige forholdemåder gøres til genstand for en pædagogisk praksis. Et særligt fokus vil være, hvordan trivsel og mental sundhed hænger sammen med bestemte normer for forvaltning og regulering af både målbar objektiv tid og subjektiv erfaret tid.

I projektet samarbejder jeg med Ros McLellan, University of Cambridge og Venka Simovska, Aarhus Universitet. 

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle