Forskningsministeriet har ved breve af 12. april 1999 og 18. maj 1999 anmodet Aarhus Universitet om at iværksætte en selvevaluering af forskeruddannelsen.

Proces

Rektoratet har på denne baggrund anmodet fakulteterne om at iværksætte hver sin selvevaluering. Med hensyn til fakulteternes interne proces henvises til de enkelte fakulteters rapporter. Studenterrådet har ligeledes haft mulighed for at komme med en udtalelse.

Opgaven og den interne proces har indledningsvis været drøftet i dekankredsen samt på Konsistoriums møde den 10. juni 1999. Fakulteternes selvevalueringsrapporter har været forelagt Konsistorium den 9. september 1999. Udarbejdelsen af universitetets samlede selvevalueringsrapport er herefter blevet færdiggjort i en arbejdsgruppe bestående af dekanerne med prorektor som formand.

Ph.d.-uddannelsen

Indledningsvis bemærkes, at bekendtgørelsens rammer skal give de generelle studieprogrammer en vis stabilitet og samtidig sikre mulighed for den nødvendige fleksibilitet. Inden for de givne rammer vurderes de enkelte studieprogrammers faglige miljø og netværk at have særdeles stor betydning.

Fakulteterne har varierende holdninger til etablering af egentlige forskerskoler. På det humanistiske og størstedelen af det samfundsvidenskabelige område findes forskerskoler ikke hensigtsmæssige. Derimod vurderes forskerskoler positivt inden for naturvidenskab og økonomi i sammenhæng med 4+4-ordningen. For så vidt angår Det Naturvidenskabelige Fakultet bemærkes, at fakultetet er vært for BRICS Internationale Forskerskole, som er den ene af de to forskerskoler, der blev oprettet i 1997 af Danmarks Grundforskningsfond. ¹⁾ Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet finder, at genindførelse af en etårig forskeruddannelse inden for sundhedsvidenskab (den tidligere diplomuddannelse i medicinsk forskning) kunne være et solidt grundlag for en efterfølgende ph.d.-uddannelse. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet finder, at det inden for visse miljøer kunne være produktivt at samle forskeruddannelsen på færre steder.

Ph.d.-uddannelsens enkeltelementer

Det er vigtigt at fremhæve, at arbejdet med selve afhandlingen vurderes som uddannelsens væsentligste element. Uddannelsens andre elementer - formidling, kurser og udlandsophold - er i sig selv en styrke ved uddannelsen, men bevirker samtidig, at arbejdet med afhandlingen bliver tidsmæssigt presset, og at den samlede studietid ofte overskrides. Flere fagområder peger på, at eksempelvis kursusdelen kan effektiviseres, og at de mest stive krav til arten og omfanget heraf med fordel kunne blødes op.

Det Naturvidenskabelige Fakultet vurderer, at den 4-årige ramme (4+4-ordningen) giver tilstrækkelig tid. På dette område findes udbudet af relevante kurser imidlertid ikke tilstrækkeligt, og forsøgene på at etablere undervisningstilbud på landsplan inden for naturvidenskab foreslås intensiveret.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet foreslår, at der som alternativ til halvårsevalueringerne tilbydes en grundigere årlig evaluering. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet foreslår desuden, at antallet af ph.d.-stipendier øges for en periode for at sikre et bedre generationsskifte om 7 - 10 år. Endelig finder dette fakultet, at man kan diskutere det formålstjenlige i at bruge et betydeligt beløb på forskeruddannelse ved udenlandske universiteter, når det samme beløb brugt i Danmark kunne øge antallet af stipendier og styrke de nationale miljøer.

Særlige kvalitetsdimensioner

Universitetet har generelt ingen problemer med at finde kvalificerede ansøgere til stipendier og studiepladser, selvom enkelte fag har rekrutteringsproblemer. Navnlig Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har periodevis oplevet rekrutteringsproblemer, hvilket synes begrundet i generelt gunstige jobmuligheder og bedre aflønningsmuligheder uden for universitetsverdenen. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet finder heller ikke overgangsfrekvensen tilfredsstillende.

Det samlede antal stipendier er på alle områder alt for lavt, specielt set i lyset af de store aldersbetingede udskiftninger af lærerstaben, som universitetet står overfor i de kommende år. Den ventede øgede efterspørgsel efter færdige ph.d.er vil øge dette problem. På visse fag, som f.eks. teologi, forværres situationen af de begrænsede muligheder for ekstern finansiering af stipendier.

Alle fag lægger stor vægt på kvalitetssikring af uddannelsesforløbet, hvilket bl.a. sker gennem inddragelse af de studerende i institutternes almindelige faglige miljø, gennem vejledernes konkrete sparring og gennem eksterne - herunder udenlandske - forskeres deltagelse i vejlednings- og bedømmelsesarbejdet. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har positive erfaringer med, at der under visse betingelser afgives foreløbige skriftlige vurderinger af afhandlingerne. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ser endvidere gerne forsøg med to hovedvejledere.

Finansieringsforhold

Universitetet har ingen principielle indvendinger mod taxameterprincippet, men systemet er kun hensigtsmæssigt i det omfang, taxameterbeløbet dækker de faktiske udgifter. På nogle fagområder er taxametertaksten klart for lav. Således er det vanskeligt at finde en saglig begrundelse for, at eksempelvis en udstyrskrævende uddannelse inden for informations- og medievidenskab under Det Humanistiske Fakultet ikke indplaceres med en taxametertildeling svarende til naturvidenskabelige fag.

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er der relativt set for få ph.d.-stipendier med taxametertilskud til sikring af, at basisudgifterne er dækket for alle ph.d.-forløb. Dette hænger sammen med, at der på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er et stort antal ph.d.-studerende, hvis studier er finansieret på anden måde.

Flere fakulteter har investeret betydelige egne midler i forskeruddannelsen og betaler selv en betydelig del af stipendierne.

Administrationen af ph.d.-ordningen er yderst krævende. Således har formaliseringen af forskeruddannelsesforløbet og de forskellige aflønningsordninger sammen med indberetningskrav til en række offentlige instanser betydet en mærkbart større administrationsbyrde. Forskningsministeriet, Danmarks Statistik, SU-styrelsen, Forskerakademiet og Analyseinstituttet for Forskning anmoder hver især om en række - forskellige - statistiske oplysninger, og hver af de nævnte myndigheder har deres egne krav til data (koder og registreringer). Alt i alt, og i særdeleshed hvor der er flere forskellige finansieringskilder, bidrager dette til at gøre administrationen omfangsrig. Universitetet kan derfor anbefale, at der sker forenklinger, ikke mindst via færre og enklere rapporteringskrav.

Produktivitet

Der synes ikke at kunne konstateres nogen generel tendens til, at forskeruddannelserne afsluttes med væsentlige forsinkelser. Det Humanistiske Fakultet finder, at antallet af ph.d.-afhandlinger, som færdiggøres og indleveres til tiden, dvs. ved indskrivningsperiodens udløb, er utilfredsstillende lavt, men ser dog en tendens til hurtigere aflevering.

På Det Naturvidenskabelige Fakultet er der en tendens til, at 5+3'erne er mellem ét og halvandet år længere om den samlede uddannelse end studerende på 4+4-ordningen.

Arbejdsmarkedet

Efterspørgselen efter ph.d.-uddannede vurderes at være stigende inden for alle fagområder, og arbejdsløshedsfrekvensen for ph.d.-uddannede er lav.

En universitetsansættelse synes indtil videre at være attraktiv for de færdige ph.d.-uddannede. Derimod forventer universitetet i fremtiden at komme i stigende konkurrence med andre forskningsinstitutioner, såvel som med øvrige private, halvoffentlige og offentlige aftagere. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet oplever allerede, at det er svært at rekruttere det ønskede antal ph.d.-uddannede læger, bl.a. fordi en hospitalskarriere byder på bedre løn og avancementsmuligheder. Hospitalerne efterspørger flere ph.d.-uddannede læger end kandidater. Ligeledes har det inden for informations- og kommunikationsområdet samt det samfundsvidenskabelige område vist sig vanskeligt at fastholde de ph.d.-studerende, da de ofte tilbydes højtlønnede job i det private erhvervsliv. Det Naturvidenskabelige Fakultet har derimod ikke besvær med at rekruttere de ønskede post docs.

Afhandlingen

Afhandlingerne ligger normalt på et fuldt ud tilfredsstillende kvalitetsniveau, mindst svarende til ph.d.-afhandlinger fra anerkendte udenlandske universiteter.

Ph.d.-studerendes sociale forhold

Udenlandske ansøgere behandles på lige fod med danske. Der udgives engelsksprogede præsentationer af ph.d.-uddannelsesprogrammerne. Stipendier opslås i almindelighed med det formål at tiltrække højtkvalificerede ansøgere uafhængig af nationalitet.

Universitetet har rådighed over en række gæsteboliger, som også udenlandske ph.d.-studerende kan få del i. Tilknyttet universitetet findes desuden International Student Centre, der året rundt arrangerer møder, udflugter, spisning, underholdning m.m. for de udenlandske studerende.

De ph.d.-studerende er i forbindelse med forskningsrejser og udlandsophold stillet som øvrige ansatte på universitetet.

Generelle vurderinger

Aarhus Universitet finder generelt, at ph.d.-uddannelsen på Aarhus Universitet er af høj kvalitet set i et internationalt perspektiv.

Der er almindelig tilfredshed med 1993-ordningens bekendtgørelses- og aftalemæssige rammer, der generelt vurderes at fungere godt. Det anses for væsentligt, at bestemmelserne er fleksible og rummer mulighed for at tilrettelægge forskeruddannelsen under hensyntagen til fagenes forskellige traditioner for videnskabeligt arbejde. Regelsættet kunne med fordel tilføjes yderligere fleksibilitet ved at tilføje mulighed for lokale forsøg.

I forlængelse heraf er det universitetets opfattelse, at 4+4-modellen bør være et ligeværdigt alternativ til 5+3-modellen, og at det bør overlades til de forskellige faglige miljøer at træffe dette valg.

Universitetet finder dog samtidig grund til at påpege, at formaliseringen af forskeruddannelsen i kombination med overdrevne indberetnings- og rapporteringskrav fra flere sider har medført en ganske betragtelig administrativ merbelastning, og at en ikke ubetydelig forenkling her er anbefalelsesværdig.

Med venlig hilsen

Palle Bo Madsen, prorektor
Tove Bæk Jensen, fuldmægtig

Bilag: Fakulteternes rapporter findes som PDF-filer - læses med Acrobat Reader

• Det Humanistiske Fakultets rapport - bilag: 1, 2, 3, 4, 5
• Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets rapport, 1, 2, 3, 4
• Det Samfundsvidenskabelige Fakultets rapport
• Det Teologiske Fakultets rapport
• Det Naturvidenskabelige Fakultet rapport

1) Forskerskolen og dens integration i fakultetets forskeruddannelse er detaljeret beskrevet i "International Forskeruddannelse i Danmark - en model" udgivet af Danmarks Grundforskningsfond, april 1999.