Aarhus Universitets segl

Rekruttér studerende via jobbank.au.dk

Vil din virksomhed gerne rekruttere studerende og nyuddannede til fultidsjob, studiejobs, praktik- eller projektorienterede forløb? Hvordan planlægger du bedst dit opslag? Vi har lavet et årshjul, der kan hjælpe dig på vej.

De to inderste ringe beskriver et årsforløb for en studerende på Aarhus Universitet, mens de tre ydre ringe viser dig, hvornår du bedst planlægger din rekrutteringsindsats over for de studerende via Aarhus Universitets Job- og Projektbank.

  • Specialesamarbejde:
    Vil du tilbyde en studerende at skrive speciale sammen med din virksomhed, skal du søge efter egnede studerende fra august til november. Så vil den studerende kunne starte samarbejdet med jer i foråret, hvor specialeskrivningen typisk ligger.
  • Praktikstillinger:
    Vil du tilbyde en studerende en praktikplads, skal du slå praktikstillingen op om foråret. De studerende skal nemlig være parate til at starte i praktik efter sommerferien.
  • Studiejob, cases og projektsamarbejde:
    Skal du bruge en studerende til studiejob, caseforløb eller andre projekter, er der ingen særlige perioder, der egner sig bedre end andre. Du kan søge studerende hele året rundt.
  • Graduateprogrammer:
    Vil du ansætte en studerende i en graduatestilling, er du bedst stillet med at rekruttere fra september til februar.
  • Fuldtidsstillinger:
    Vil du ansætte en studerende eller nyuddannet i et ordinært job efter endt uddannelse, skal du slå jobbet op i perioden marts til august. Den studerende afslutter sin uddannelse i løbet af sommeren og kan så starte hos jer efterfølgende.

Alle tilbud til studerende opslås via Aarhus Universitets Job- og Projektbank på jobbank.au.dk