Jeg er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed og har en kandidatgrad i sundhedsvidenskab (cum laude) fra 2020.
Jeg forsker i reproduktions- og psykiatrisk epidemiologi med særlig interesse for, hvordan pubertetsudvikling påvirker unges mentale helbred. Jeg er desuden meget interesseret i epidemiologiske metoder og biostatistik, som er centrale redskaber i mit arbejde.
Mit daglige arbejde består i at udføre epidemiologiske undersøgelser inden for reproduktions- og psykiatrisk epidemiologi. Derudover underviser jeg i epidemiologi og biostatistik, holder oplæg både nationalt og internationalt, og er involveret i projektudvikling samt udarbejdelse af fondsansøgninger.