-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Her kan du se fredagsprogrammet for Aarhus Universitets arrangementer på Folkemødet 2026.
Kom i tøj du kan bevæge dig i og få gode råd til træning for en stærk og sund aldring. Til dette inspirerende træningsevent guider professor Mette Hansen fra Aarhus Universitet deltagerne gennem den nyeste viden om, hvordan man kan bevare stærke muskler og et sundt skelet
gennem hele livet.
Med udgangspunkt i sin forskning i hormoner, muskelfunktion og træningsrespons forklarer hun, hvorfor målrettet træning er særlig vigtig i årene op til og efter overgangsalderen, hvor faldet i østrogen kan påvirke både muskelmasse og knoglestyrke.
Under eventet viser Mette Hansen praktiske øvelser, der er nemme at udføre hjemme – uden behov for avanceret udstyr.
AI gør hverdagen lettere – og svindlen mere sofistikeret. Kunstig intelligens er en revolution, der sparer os tid og løser komplekse opgaver på sekunder. Men teknologien har en mørk bagside: AI har sat turbo på misinformation. Svindlere kan nu skabe skræmmende realistiske tekster, falske stemmer og manipulerede billeder, der er designet til at ramme os, hvor vi er mest sårbare.
Det handler ikke kun om din bankkonto. Det handler om vores tillid til hinanden og til samfundet. Når falske budskaber fra politikere kan spredes på et splitsekund, er det selve fundamentet for vores demokrati, der er under angreb.
Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Ultraforarbejdede fødevarer fylder mere og mere i danskernes hverdag, men samtidig oplever mange, at det er svært at gennemskue, hvad der egentlig hører til kategorien.
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 28 procent gerne vil spise mindre ultraforarbejdet mad, men har opgivet at finde ud af, hvad de skal undgå. Forskningen peger på, at et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer er forbundet med øget risiko for bl.a. overvægt, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer.
Debatten er både aktuel og vigtig, og præget af et markant informationsbehov i befolkningen. Hvilken rolle skal industri, myndigheder, sundhedsvæsnet spille når det handler om ultraforarbejdet mad og kroniske sygdomme?
Idéen er på plads – men hvordan tager man det næste skridt?
Det spørgsmål sætter vi fokus på, når Kitchen, Aarhus Universitet inviterer dig med ombord på forskningsskibet Aurora. Her kommer du helt ind i iværksættermaskinrummet – dér, hvor viden bliver til idéer, og idéer bliver til virksomheder.
Ombord indtager tre startups fra Aarhus Universitet scenen i et ærligt format foran et skarpt panel med erfaring fra politik, forretning, investeringer og iværksætteri. Vi har skåret de klassiske pitches og polerede PowerPoints væk. I stedet får du indblik i de svære valg og dilemmaer, der står i vejen for iværksætternes næste gennembrud.
Mød Heart2Heart, der arbejder for at gøre det tryggere for unge kvinder at færdes alene. FREIA, der vil gøre det sikrere at bruge medicin under graviditet. Og Potato AI, der bruger dronebilleder og kunstig intelligens til at effektivisere kartoffelhøsten.
Vær med, når vi åbner op for samtalen, tvivlen og de beslutninger, der kan gøre hele forskellen.
Startups
Monopolet
Universiteterne har altid været under forandring. Men de senere år er udviklingen accelereret. Nye opgaver er kommet til på uddannelsessiden, politiske krav er blevet flere, og det bliver stadig mere udfordrende at fastholde Danmarks position i den internationale konkurrence om talent, forskning og den nyeste universitetsopgave innovation.
I denne debat tager vi på en tour de force ind i fremtidens universitetslandskab – fortalt i tre akter.
Vi ser vi på et uddannelseslandskab, som er under forandring. På forskningen, hvor international konkurrence om forskning og viden skærpes, og hvordan vi skaber mere innovation, som er blevet universiteternes nyeste store opgave.
Hvad er afmagt og hvordan står den i relation til magten? Hvor kommer afmagten fra, hvad gør den ved os, som individ og som samfund? Borgere oplever afmagt i mødet med ’systemet’, i kommunerne, derhjemme eller på sygehuset. Men også de magtfulde i Danmark - politikere og ledere - fortæller om en oplevelse af afmægtighed.
Paneldebatten trækker på viden fra Magtudredningen 2.0 og forskningsprojektet Afmagt.dk. Begge projekter afdækker afmagt og magt og peger på, at demokrati og velfærd ikke kun er abstrakt eller institutionel, men noget der leves og erfares i hverdagens møder og praksisser.
Hvordan trives velfærden og den demokratiske samtale i et højhastighedssamfund hvor både borgere og politikere er under pres Deltag i en tværfaglig, involverende paneldebat, hvor forskerne diskuterer (af)magt i alle afkroge. Hør deres bud på hvordan vi sikrer, at (af)magten ikke løber af med os og giv dit bud på, hvordan du oplever (af)magten i din hverdag, som borger og måske som en del af magten.
Hvordan opleves det at bo et sted, hvor skolen lukker, bussen kører forbi, og velfærdstilbuddene forsvinder? Hvad gør det ved identitet og demokratisk deltagelse, når et lokalområde gradvist afvikles og omtales som ”udkant” eller ”et sort hul”?
Debatten tager afsæt i forskning fra Aarhus Universitet om skævvridning mellem land og by og borgeres erfaringer med affolkning og tab af institutioner.
Martin Demant, forsker i affolkning og forfald, bidrager med viden om hvorfor det kan være for sent at ”vende udviklingen", mens lokalsamfundsforsker Birgitte Romme Larsen belyser, hvordan nationale initiativer til at bremse den stigende centralisering i praksis opleves i de små bysamfund.
Samtidig deler Niels Christian Frøkjær Vestergaard fra Snedsted Revitalisering erfaringer med lokale initiativer og forfatter Peder Fredrik Jensen bidrager med fortællinger om livet uden for de store byer mens Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne giver et bud på politisk at styrke balancen mellem land og by.
Vi taler konstant om klimakrise, iltsvind og døde fjorde. Men hvad nu hvis en del af løsningen ikke kun findes i politik og teknologi – men også i vores madvalg?
I Danmark fyldes havet i stigende grad med havvindmøller. På de samme havområder kan vi producere fødevarer, der faktisk forbedrer havmiljøet. Tang og muslinger kan optage næringsstoffer, reducere iltsvind og skabe nyt liv under havets overflade. Samtidig er de blandt de mest bæredygtige fødevarer, vi har. Alligevel spiser vi dem næsten ikke.
Hvad holder os tilbage – smag, vaner eller manglende udbud? Kan vores madvalg gøre en reel forskel for havmiljøet? Og hvem har ansvaret for udviklingen: forbrugerne, supermarkederne eller politikerne?
Debatten tager afsæt i det banebrydende WIN@sea-projekt, hvor forskere og virksomheder undersøger, hvordan havvind, fødevareproduktion og biodiversitet kan gå hånd i hånd. Undervejs kan du smage på fremtiden med tangøl og småretter med tang og muslinger.
Professor Mette Hansen der i samtale med en journalist Anna Ingrisch drøfter sin nyeste forskning. MEP Stine Bosse indleder eventet og fortæller om vigtigheden af forskning i kvinders sundhed.
Professor Mette Hansen fra Aarhus Universitet forsker i, hvordan kvinders hormoner påvirker kroppen – især i samspil med træning og sundhed. I denne samtale sætter hun fokus på overgangsalderen, hormonelle ændringer og deres betydning for både fysisk præstation, muskler og generel trivsel.
Hun præsenterer den nyeste viden om, hvordan østrogen og andre kønshormoner påvirker muskelmasse, energiniveau og træningsrespons, samt hvilke muligheder der findes for at styrke sundheden gennem målrettet træning og eventuel hormonbehandling. Oplægget giver et klart indblik i kvinders fysiologi og de særlige behov, der opstår i løbet af livet.
Det er fint med AI, robotter og alt det dér. Men dét at være menneske kan stadig noget. Hver morgen under Folkemødet kickstarter ingeniørerne dagens program med at par gode danske fællessange. Fællessang gør glad og synger man fra morgenstunden, så går man glad til dagens udfordringer. Kom og vær med til den bedste start på dagen!
I en tid, hvor universiteter ikke kun skal uddanne og skabe ny viden, men også levere innovation, iværksætteri, løsninger, impact og ‘relevans’, opstår spørgsmålet: Hvad forventer vi egentlig, at universiteterne skal levere – og til hvem?
Skal universiteterne først og fremmest uddanne kandidater, der kan tænke kritisk og forstå komplekse sammenhænge? Eller mennesker, der kan løse konkrete problemer i virksomheder, velfærd og offentlig sektor? Og når vi taler om innovation, impact og relevans: Hvem definerer, hvad der er ‘nyttigt’?
Samtidig vokser forventningen om, at universiteterne skal være en motor i samfundets omstilling: grøn transformation, digital sikkerhed, demokratisk robusthed og social resiliens. Men hvor går grænsen mellem universitetet som uafhængig vidensinstitution og leverandør af løsninger?
Debatten kredser om: Hvad skylder universiteterne samfundet – og omvendt? Og hvis deres rolle er at levere kompetencer og løsninger, hvad adskiller dem så fra professionshøjskoler?
Når det kommer til cybersikkerhed, så er det hele tiden et våbenkapløb med “the bad guys”. Men vi har trods alt nogenlunde styr på de teknologiske løsninger. I hvert fald indtil det næste sikkerhedshul bliver opdaget. Men der er fri jagt på brugerne. Ifølge DR blev over 274.000 danskere udsat for digital svindel i 2025.
Fokus for "the bad guys" er nu at udnytte sprækkerne mellem brugerne og de løsninger vi udsætter dem for. Vi har sat et hold eksperter på scenen, der dykker ned i cybersikkerhed og tager pulsen på publikum. Kan du spotte et scam? Hvad kan vi gøre? Hvad bør vi gøre? Og hvad skal vi helt sikkert ikke gøre?
Fire af landets bedste freestyle rappere og forskere danner hold og battler i tre intense runder. Kom og vær med når vi gentager succesen fra sidste år, hvor humor, selvironi og videnskab går hånd i hånd. SmækDown er ikke bare en turnering, men en festlig fejring af kreativ formidling og videnskabelig nysgerrighed.
Oplev en unik fusion af videnskab, forskning og freestyle rap! Arrangementet sætter beats og lyrik til forskning. DJ Willhook skaber en elektrisk atmosfære, mens MC Lillebror guider jer gennem en hæsblæsende, sjov og spændende event fyldt med musik, forskning og rap. Publikum afgør vinderne - gå ikke glip af denne enestående oplevelse!
Kom og hjælp os sammen med forskerne og finde svar på spørgsmål som: – Hvordan får vi nok kulstof af den fornybare, bæredygtige slags? – Hvordan skaber vi hverdagsliv og forbrugsmønstre, der hjælper med at bringe kulstofforbruget inden for klodens grænser, uden at vi skal leve som i stenalderen? – Kan vi producere mere bæredygtige, grønne alternativer til fossil brændstof og produkter, så vi stadig kan flyve? – Hvordan får vi opbakning til at afsætte ressourcer til en national kulstofstrategi på Finansloven?
Danmark har flere veje til at fjerne CO₂ fra atmosfæren – men hvilken vej er den rigtige? På dette debatarrangement samler Klimate eksperter fra tværs af CDR-landskabet: Fra skovforvaltning og bioøkonomi til geologisk lagring og nye teknologiske løsninger.
Sammen udforsker de, hvordan de forskellige metoder komplementerer hinanden, og hvad der skal til for, at Danmark kan udvikle en sammenhængende strategi for CO₂-lagring.
De store geopolitiske skift og kriser verden er vidne til i disse år har gentagne gange vist, hvor sårbar Europa er, når vi afskæres fra energi - naturgas, diesel - udefra. Der skal investeres milliarder i at sikre robusthed og resiliens, både for Europa som helhed og for den enkelte borger i forhold til affordability.
Her står vi ved en afgørende skillevej - skal vi investere milliarderne i at revitalisere Europæisk raffinaderiinfrastruktur og øge produktionen fra "egne" gas- og oliefelter, og samtidig løfte afgifter og skatter fra priserne på fossilt brændstof, eller skal vi investere milliarderne i grønne teknologier, der både sikrer selvforsyning af grøn el og Power-to-X (hvor X kan være brændstoffer, materialer eller proteiner), og samtidig styrker Europas innovationskraft?
I dag belønnes virksomheder for at lagre CO₂ i undergrunden, men ikke nødvendigvis for at bruge CO₂ som råstof i nye produkter. Det skaber et politisk og industrielt dilemma: Skal CO₂ først og fremmest betragtes som affald, der skal gemmes væk eller som en ressource, der kan indgå i fremtidens grønne værdikæder? Forskningen peger på store muligheder: CO₂ kan omdannes til byggematerialer, plast, tekstilrelaterede materialer og avancerede kulstofprodukter.
Men markedet mangler fælles standarder, dokumentation, incitamenter og regulering, der kan gøre anvendelse af CO2 lige så attraktivt som lagring af CO2. Med perspektiver fra byggeri, mode, industri, standardisering og forskning spørger vi: Hvad skal firmaerne bruge for at komme i gang og investere i teknologierne – og hvilken regulering og lovgivning mangler?
Meget af dagens forskning er tæt koblet til industrisamarbejder og eksisterende forretningsmodeller. Det kan accelerere implementering – men risikerer også at begrænse, hvor radikalt vi tænker nyt. Omvendt kræver radikal innovation ofte frihed i de tidlige udviklingsfaser.
Det rejser et centralt spørgsmål: Får vi mest effekt ved at tænke nyt – eller ved at få løsninger hurtigt i anvendelse? Begge tilgange rummer klare faldgruber: – Går man gennem store virksomheder, risikerer man, at nye teknologier formes efter eksisterende værdikæder – frem for at udfordre dem. – Går man 100 % eksplorativt til værks, opstår spørgsmålet: Hvordan bringes teknologierne nogensinde i anvendelse? Hvordan finder vi balancen mellem disse poler – og hvordan bygger vi bro mellem radikal forskning og reel implementering?
Debatten stiller skarpt på, om vejen frem går gennem startups, etablerede virksomheder – eller helt nye samarbejdsformer.
CDR (Carbon Dioxide Removal) er en central men undervurderet del af Danmarks klimaværktøjskasse. Klimate, NCRA, Dansk Fjernvarme og Concito har i fællesskab udarbejdet en rapport, der på baggrund af eksisterende data og analyser vurderer, hvordan CDR kan bidrage til Danmarks 2035-mål.
På dette debatarrangement præsenterer rapportens forfattere de vigtigste resultater og inviterer til faglig diskussion om, hvilken rolle CDR bør spille i dansk klimapolitik fremover. Hvad kræver det at gøre CDR til et reelt politisk og økonomisk instrument? Og er Danmark klar til at tage kortet i brug?
Carbon Capture, Utilization and Storage (CCUS) bliver ofte fremhævet som en nødvendig klimaløsning. Men mange teknologier er stadig under udvikling, markedet er stadig i sine tidlige stadier, samtidig med at mange virksomheder forpligter sig til mål der indebærer CCUS på lang sigt.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om vi skal gøre det – men også om hvordan vi kan gøre det. Dette event tager fat på de svære spørgsmål set fra en virksomhedskontekst: Hvordan får vi gang i et CCUS-marked i praksis? Hvornår giver det mening at skalere og hvad skal vi skalere? Hvad er de største barrierer – økonomi, regulering, infrastruktur eller efterspørgsel? Og hvis markedet ikke materialiserer sig: Hvad er så plan B?
Vi inviterer virksomheder, beslutningstagere og eksperter til en åben diskussion om hvilken rolle virksomhederne realistisk set skal spille med hensyn til CCUS – og hvad der skal til, hvis det skal blive mere end gode intentioner.