-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Her kan du se lørdagsprogrammet for Aarhus Universitets arrangementer på Folkemødet 2025.
AMR hænger tæt sammen med antibiotikaforbruget, hvor den største del af forbruget i Danmark til behandling af dyr er til grise. AMR udbredes i fødekæden, og særligt sårbare patienter er i risiko for at dø. WHO har anslået at den 3. hyppigste dødsårsag i 2050 er AMR.
Men hvad kan vi i Danmark gøre ved problemet? Skal vi reducere antibiotikaforbruget i landbruget - og hvilke barrierer står i vejen? Hvad betyder det for dyrevelfærd, produktion og arbejdspladser? Og risikerer vi, at produktionen bare flytter til lande med endnu højere antibiotikaforbrug?
Kom og vær med, når vi stiller skarpt på en af verdens største sundhedsudfordringer og diskuterer de barrerier og løsninger, men også muligheder, der kan forme hele fremtiden for Danmarks fødevareproduktion.
Folkeskolen skal have et løft. Det var et centralt tema i valgkampen, hvor både blå og røde partier kom med skoleudspil. Nu skal den konkrete politik formes og beslutninger træffes.
Så hvordan bruger vi skattekronerne bedst? Hvad ved vi om, hvad der kan øge børns læring og trivsel?
Og hvordan kan forskere og faglige organisationer bedst hjælpe politikere på vej i en virkelighed, hvor der er mange hensyn at tage?
Selvom en demensdiagnose stilles individuelt, så rammer demenssygdomme kollektivt og vender op og ned på livet for alle berørte. Mange af de afmagtsoplevelser, der præger livet med demens skyldes ikke alene neurologiske ændringer men de sociale og samfundsmæssige forhold, under hvilke livet med demens må leves.
Hvordan balancerer man i familierne omsorg, kærlighed og afmagt i mødet med forandringer, som ingen kan forberede sig på? – ikke mindst, når mange pårørende samtidig oplever udbrændthed og at blive overset i sundhedsvæsenet. Hvordan formår man som medarbejder på demensområdet at yde omsorg for borgere og pårørende, så det er fagligt og personligt tilfredsstillende og ikke fører til moralsk stress og omsorgstræthed med pres fra normeringer og dokumentationskrav?
I debatten diskuteres det, hvordan vi skaber mere ensartet hjælp, fleksible løsninger og reel inklusion i samfunds- og hverdagsliv. Debatten rundes af med et musikalsk indslag fra Demenskoret fra Bornholm.
Bornholm befinder sig i forreste linje i den nye verdensorden. Derfor zoomer vi ind på sikkerhedssituationen lige netop her. Repræsentanter fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Bornholms Regionskommune og forskningsverdenen diskuterer, hvordan god ledelse kan bidrage til samfundssikkerheden.
I debatten om samfundssikkerhed og resiliens taler vi ofte om innovation, om teknologi og om beredskabsplaner. Men selvom disse elementer hver især kan være nødvendige for at sikre et modstandsdygtigt samfund, er det også afgørende at tage højde for den menneskelige faktor.
Derfor fokuserer panelet på betydningen af, hvordan borgere og myndighedspersoner hver især agerer – og hvordan ledere viser vejen, så de rette personer kan implementere nyskabelserne, betjene udstyret og følge retningslinjerne.
Mads Leth Jakobsen, lektor, Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet
REVOLUTIONENS sange
”Brus højt, vor frihedssang”, digtede den liberale avisredaktør Carl Ploug i 1842 til Marseillaise-melodien fra Den Franske Revolution. ”Kammerater – byg barrikaden”, gjaldede danske ungkommunister 140 år senere, inspireret af Den Russiske Revolution i 1917.
Historiker Bertel Nygaard fra Aarhus Universitet og musiker Jacob Venndt sætter ord og toner på 200 års revolutionshistorie gennem historiske sange – både evergreens og rariteter. Herigennem tegnes konturer af, hvad revolutioner er, hvordan de har forandret sig – og hvad de kan blive til.
Kom og syng med, når Techteltet byder til morgensang, hvor vi i fællesskab synger sange om teknologi og naturvidenskab. Hver morgen synger vi først en klassisk højskolesang, og derefter en moderne udgave om teknologi og naturvidenskab, som vi lader en AI generere for os. Kan dét der med at være menneske stadig noget?
Vi siger, at vi elsker danske æbler, jordbær og grøntsager. Med god grund: De er friskere, har færre pesticidrester og er produceret med høj klima- og miljøstandard. Men vi importerer alligevel mere og mere. Helt almindelige fødevarer som æbler, salater, tomater og kål, selvom de kan dyrkes her i Danmark i topkvalitet.
Og selvom vi siger, at vi gerne vil have dansk, falder vores egenproduktion. Under en tiendedel af frugten og en fjerdedel af grøntsagerne på vores tallerkener i dag er danske. Hvad er det, der går galt? Er det forbrugerne - eller er det rammevilkår, politik og manglende investeringer i forskning og udvikling, der har skubbet produktionen ud af landet?
Midt i en grøn omstilling og stigende fokus på forsyningssikkerhed rejser det et større spørgsmål: Skal Danmark være et land, der spiser grønt – eller et land, der også producerer og udvikler det? Kom og vær med i en debat, der går bag om myterne og stiller de svære spørgsmål om fremtiden for dansk frugt og grønt.
CORC arranger kulstof-quiz for Folkemødets friskeste. For det viser sig, at det vi lærte i folkeskolen om kulstoffets kredsløb ikke længere er sandt. Siden den industrielle revolution har vi mennesker ændret kredsløbet, så kulstoffet fra undergrunden nu er i atmosfæren i stedet. Men i dag udvikler vi nye teknologier, der gør at vi endnu en gang må omskrive skolebøgerne.
Videnskabsformidler, TV-vært og quizmaster Lasse Winther får på scenen besøg af fire forskere, der har vendt klimaproblemerne på hovedet - og som kan bruge CO2’en som en ressource i stedet for kun et problem. Så hvordan kommer kulstofkredsløbet til at køre om 10-20-30 år? Tag dine kulstofbaserede venner i den ene hånd og en Kahoot-klar telefon i den anden.
Forestil dig, at en brugt plastikflaske ikke ender på gaden, i havet eller i et forbrændingsanlæg men i en specialdesignet affaldsstrøm, hvor den får et helt nyt formål. Først bliver plastikken indsamlet og nedbrudt. Derefter bliver den sendt videre til en kemisk proces, hvor affaldet omdannes til et fint pulvermateriale, BÆTA, der kan fange CO₂ fra luft og industrielle udledninger. Det lyder næsten som science fiction! Plastikaffald, der i dag er et miljøproblem, kan blive til en aktiv del af klimaløsningen. For vi skal ikke kun udlede mindre CO₂, vi skal også kunne fange noget af den CO₂, der allerede belaster atmosfæren. På Folkemødet fortæller ph.d.-studerende Margarita Poderyte fra Københavns Universitet om kemien bag opfindelsen, vejen fra plastikaffald til CO₂-fangstmateriale, og hvorfor fremtidens klimaløsninger måske begynder i det, vi normalt kalder skrald. OBS eventet er på engelsk.
Plastikaffald er et voksende miljøproblem. Selvom vi sorterer plastik i Danmark, er det kun en meget lille del, der reelt bliver genanvendt. Langt det meste ender med at blive brændt, og under 5 % får nyt liv som nye materialer. Det betyder, at enorme mængder plastikaffald i praksis har lav eller ingen værdi – samtidig med at det belaster både miljø og klima. Unge kemikere fra CORC arbejder på at vende problemet på hovedet: Hvad hvis plastikaffald kan blive en ressource i kampen mod klimaforandringer?
Ved hjælp af kemi undersøger de, hvordan affaldsplast kan omdannes til materialer, der kan fange CO₂ fra industrielle processer og på sigt måske direkte fra atmosfæren. For at nå de globale klimamål bliver vi nødt til at fange og fjerne enorme mængder CO₂ og det kræver også en enorme mængde kemikalier. Her er plastikaffald et lovende bud: Et restprodukt som med den rette kemi kan omdannes til en ressource, der hjælper med at løse flere klima- og miljøudfordringer på én gang.
CO₂-fangst er en af de teknologier, verden får brug for i kampen mod klimaforandringer – det er sikkert. Men der er en afgørende barriere: Energi! Det er nemlig ikke nok at fange CO₂’en. Den skal også frigives igen, så den kan lagres eller bruges. I dag kræver det ofte så meget varme, at teknologien bliver dyr og svær at skalere.
På Københavns Universitet har Aleksa og kollegerne sprængt en vigtig barriere. De arbejder med særlige krystaller, der kan fange CO₂ direkte fra atmosfæren, selv ved de ekstremt lave koncentrationer i luften omkring os, og derefter frigive den igen ved markant lavere temperaturer end traditionelle materialer. Varmen i dine håndflader er faktisk nok! Det åbner for en ny generation af CO₂-fangst, hvor processen kan blive langt mindre energikrævende.
Aleksa fortæller om jagten på materialer, der ikke bare forbedrer det eksisterende, men ændrer spillereglerne for, hvordan vi kan fange, frigive og bruge CO₂ i fremtidens klimaløsninger. OBS eventet er på engelsk.
Mikroorganismer kan fungere som små, levende fabrikker, der omdanner ét stof til et andet, når de rette betingelser er til stede. Den egenskab har Mads Sieborg kombineret med CO₂-fangst i en metode, hvor mikroorganismer omdanner fanget CO₂ direkte til eMethan – en grøn version af naturgas.
Det betyder, at CO₂ kan blive til brændstof i stedet for at ende som klimabelastning. Teknologien peger på et mere cirkulært energisystem, hvor kulstof høstes og genbruges i danske hjem og i industrien – og hvor fossil naturgas kan erstattes af et grønnere alternativ. Vejen fra ide til løsning har dog ikke været enkel.
Mads fortæller om drivkraften bag ideen, om bumpene undervejs og om arbejdet med at udvikle ny teknologi, der kan hjælpe os væk fra afhængigheden af fossile brændsler. Oplægget giver også indblik i, hvordan forskning, iværksætteri og grøn omstilling kan mødes i praksis og hvorfor vi har brug for modige idéer, hvis fremtidens energi skal bygges på ressourcer omkring os.