-
Uddannelse
Find uddannelse
Studievejledning
Besøg AU
Kvalitet
- Forskning
-
Samarbejde
-
Om AU
Organisation
Kontakt
Her kan du se torsdagsprogrammet for Aarhus Universitets arrangementer på Folkemødet 2026.
Når vi som borgere har fået nye rettigheder, er det ofte begyndt med, hvad der i samtiden blev betragtet som vilde, provokerende og utopiske tanker uden gang på jord: Hvorfor skulle kvinder dog have lov at stemme? Hvorfor skulle sorte have samme rettigheder som hvide? Og burde man virkelig have ret til at skifte køn, ”bare fordi” man ikke følte sig hjemmehørende i det biologiske køn, der blev registreret ved fødslen?
Alle disse rettigheder er virkelighed i dag. Og måske skal vi til at vænne os til tanken om, at vi skal have ret til at skifte alder, hvis ikke dåbsattesten afspejler den alder, vi oplever, at vi har.
I hvert fald vurderer Kasper Lippert-Rasmussen, professor i politisk teori og filosofi, at retten til aldersskifte vil ligge i naturlig forlængelse af retten til juridisk kønsskifte. Og at dén rettighed vil kunne afhjælpe nogle af de udfordringer, vi i dag har med udbredt aldersdiskrimination.
Vi deler hver dag milliarder af følsomme data gennem internettet – økonomi, personfølsomme oplysninger og forretningshemmeligheder. Vi lægger vores liv i hænderne på systemerne og har tillid til, at de passer på os. Men de digitale trusler vokser.
Vi får indblik i de digitale trusler fra dem, der står ved frontlinjen – og tre forskere fortæller, hvordan videnskaben arbejder på at beskytte vores kommunikation og følsomme data: Det kræver både algoritmer, kryptering, hardware og fokus på adfærd og mennesker. Direktør i Security Tech Space Peer H. Kristiansen guider os gennem dette realitetstjek af vores sikkerhed på internettet.
Genetiske studier giver ikke kun indsigt i risiko – de peger også på biologiske processer og celletyper i hjernen, som kan være centrale for udviklingen af psykiske lidelser. Det kan på sigt bane vejen for mere målrettede behandlinger, tidligere opsporing og bedre forståelse af,
hvorfor nogle udvikler ADHD og andre ikke.
Hvis genetik spiller en stor rolle, hvad betyder det så for vores syn på skyld, ansvar og stigma? Hvordan bør skoler og sundhedsvæsen forholde sig til, at ADHD i høj grad er biologisk forankret?
Antropolog Christian Groes har skrevet bogen Vi er alle anderledes, - om vejen til et samfund med plads til alle hjerner - hvor vi værdsætter mentale særpræg uden at sygeliggøre dem, hvor vi gør op med normalitetens krav om ensretning og perfekte mennesker, og udvikler organiske lærings- og arbejdsmiljøer.
Studerende har travlt som aldrig før – men ikke nødvendigvis med studiet. En analyse udført for Aarhus universitet viser, at studieengagementet er faldende. De studerende laver konstant små cost/benefit-analyser: er det her værd at bruge min tid på? Og for ofte taber studiet den kamp.
Torsdag den 11. juni sætter Sara Bro sig i stolen som vært for et event, der giver gulvet til de studerende – og inviterer politikere, universitetsfolk og eksperter til at lytte, reagere og tænke højt. Studerende præsenterer personlige dilemmaer, panelet reagerer – og Sara Bro styrer, udfordrer og afslutter. For der er ikke kun ét svar. Men der er masser af dilemmaer. Skal universitetet stille skarpere krav? Eller give mere mening? Er det en politisk opgave, en pædagogisk udfordring – eller begge dele? Kom og vær med.
Med videnskaben i politiets tjeneste.
Velkommen ombord på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora og hør om skipper Torben Vangs samarbejde med politiet. Det tætte parløb fik sit gennembrud under efterforskningen af Kim Wall-sagen, hvor skippers viden om havstrømme blev nøglen til lede dykkere til findestedet. I dag er hans videnskabelige metode et afgørende redskab, når politi eller myndigheder skal løse svære sager eller operationer til søs – fra komplicerede eftersøgninger til lokalisering af farligt materiale eller sprængstoffer under vandoverfladen.
Rummet er ikke kun for supermagter og science-fiction-entusiaster, men en kritisk del af vores infrastruktur og sikkerhedspolitiske virkelighed. Forsvaret kalder rummet ’det 5. domæne’, og afhængigheden af satellitter og viden om rummet har aldrig været større. Dansk forskning er med til at flytte grænserne for, hvad vi kan overvåge og kommunikere fra kredsløb.
Vi ser nærmere på, hvordan udviklingen indenfor rumforskning, -teknologi og -innovation kan have betydning for Danmarks sikkerhed. Vi får et unikt indblik i maskinrummet fra den studerende, der har været med til at bygge og sende en satellit i transit, og vi får perspektiver på, hvordan civile og militære interesser beskyttes i rummet.
Det er fint med AI, robotter og alt det dér. Men dét at være menneske kan stadig noget. Hver morgen under Folkemødet kickstarter ingeniørerne dagens program med at par gode danske fællessange. Fællessang gør glad og synger man fra morgenstunden, så går man glad til dagens udfordringer. Kom og vær med til den bedste start på dagen!
I forlængelse af morgensang i Techteltet inviterer vi indenfor i teltet til en inspirerende introduktion til teknologier fra DTU, AU, AAU og SDU. Studerende og forskere viser gennem korte, dialogbaserede oplæg, hvad teknologierne kan, og hvilke problemer de er med til at løse.
Engineer the Future kobler hvert oplæg til konkrete engineering-idéer, som elever og lærere kan arbejde videre med i undervisningen. Der er særligt inviteret skoleklasser til eventet, men øvrige interesserede er velkomne til at følge med som lyttende deltagere.
Science fiction har i årtier inspireret teknologiudviklere til at forfølge vilde opfindelser. Skønlitterære idéer om et ’telefon-ur’, intelligente robotter, selvkørende biler og virtuelle verdener er sidenhen realiseret. Hvad siger sci-fi, tegneserier og skønlitteratur om, hvad vi kan forvente os af tech-udviklingen? Og er det den vej og den fremtid, som vi ønsker?
Vi skal også høre, hvilke vilde forskningsgennembrud der sker på de danske universiteter, som tegner konturerne af fremtiden? Og så spørger vi, hvilke politiske og etiske valg vi bør træffe før teknologien træffer dem for os.
Fremtidens sundhedsvæsen er tættere på, end mange tror. Teknologien er i vid udstrækning klar til, at undersøgelser og målinger kan foregå hjemme hos dig selv, mens speciallægen i stedet kigger på dine data på afstand. Men det kræver noget helt nyt af os alle.
Læger skal i højere grad give slip på den fysiske kontakt med patienten. Og vi som borgere skal selv måle, overvåge og dele vores sundhedsdata. Teknologien virker, men er vi klar til at gøre op med den måde vi går til lægen på? Med afsæt i bl.a. søvnmåling via smarte devices – som kan opdage tegn på alvorlig sygdom, mens du sover – tager vi debatten om ansvar, tryghed og kvalitet i et digitalt lige-om-lidt-sundhedsvæsen.
Vi vil rigtig gerne have dig med og høre din mening. Vil du have mere ansvar for din egen sundhed? Har du tillid til teknologien? Og hvad skal der til, for at du føler dig tryg? Kom og vær med i en debat, hvor borgernes perspektiv er helt afgørende for, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal se ud.
Alle er velkomne til en af årets fedeste fester, som traditionen tro afholdes i Techteltet. Her vil Magnus Heunicke og gæste-dj´s sørge for at spille de bedste bangers, så tag din yndlings dansemakker under armen og kom med til fest!
Kan køernes prutter og andre klimagasser blive en del af løsningen på fremtidens fødevareforsyning og klimakrisen? Nye teknologier gør det muligt at omdanne klimagasser som metan og CO2 til spiselige proteinkilder gennem biologiske processer. Det er en radikal nytænkning af, hvordan vi potentielt producerer vores mad.
Det udfordrer vores forståelse af landbrug, natur og ressourceforbrug, og det åbner for fødevaresystemer, der ikke er afhængige af jord, vand og dyrehold. Hvis vi kan forvandle CO2 fra klimaproblem til ressource, kan vi både mindske udledningerne og sikre fødevarer til en voksende verdensbefolkning.
Men det handler ikke kun om, hvad vi kan. Det handler også om, hvad vi vil. Hvilke politiske og økonomiske rammer skal drive udviklingen? Hvordan gør vi klimagas til en værdifuld del af fremtidens fødevaresystem? Og hvordan får vi nye løsninger gjort både spiselige og tilgængelige for alle?
Mads Ujarak Sieborg, postdoc, The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center (CORC) og Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet.
Havets rolle i kulstofkredsløbet Havet er et af klodens største kulstofoptagere. Det rummer omkring 50 gange mere kulstof end atmosfæren og optager årligt betydelige mængder CO2 fra luften. Havet spiller dermed en central rolle i reguleringen af den atmosfæriske CO2-koncentration.
En diskussion af CO2-fjernelse bør derfor inkludere havets rolle. Direct Ocean Capture (DOC) er teknologier, der udvinder opløst uorganisk kulstof (primært som bikarbonat og karbonat) direkte fra havvand.
Formålet kan være:
DOC kan potentielt:
Teknologien rejser miljømæssige, regulatoriske og industrielle spørgsmål.
Forestil dig, at din næste bluse eller væggene i dit hus er lavet af det, vi har alt for meget af: CO₂. Ved hjælp af fermentering og mikroorganismer kan vi i dag forvandle klimabelastende udledninger til alt fra tekstiler til hårdføre byggematerialer. Men er vi klar til at bo og gå klædt i CO₂ hevet ud af luften? Hvornår er CO₂-baserede biomaterialer en reel klimaløsning – og hvornår er de blot en god idé på papiret? Vi tager debatten ud af laboratoriet og helt tæt på virkeligheden.
Kan de nye materialer holde til det danske vejr? Vil vi overhovedet gå i tøj lavet af biosolutions? Og spænder gamle regler ben for den grønne innovation? Kom og mærk materialerne selv, mens vi spørger eksperterne, hvordan CO₂ går fra at være en klimabyrde til en aktiv del af vores hverdag.
Den grønne omstilling i Europa kræver reduktion af udledninger samt udvikling og skalering af teknologier til fangst, anvendelse og lagring af CO₂ (CCUS). Ifølge EU og IEA er CCUS afgørende for håndtering af industrielle udledninger, produktion af lavemissionsbrændstoffer, og udvikling af CO₂ som råstof til kemikalier, materialer og nye kulstofbaserede værdikæder.
EU har sat en klar retning mod opbygning af en europæisk CO₂-økonomi. CCUS skal skaleres, og man skal derfor fokusere på, hvor værdikæder, investeringer og innovationsmiljøer placeres. Danmark har stærke forudsætninger med offshore-energi, PtX/CCU-kompetencer, lagringsmuligheder i Nordsøen og et velfungerende innovationssystem.
Potentialet ligger i at koble disse styrker og positionere Danmark som et internationalt vækstcenter, hvor forskning, industri og kapital samles om udvikling og skalering af CCUS-løsninger. Debatten handler derfor om, hvordan vi går fra potentiale til konkret implementering og finansiering.
I 20 år har EU’s kvotehandelssystem, ETS, været et af Europas vigtigste værktøjer til at begrænse CO₂-udledninger. Ved at sætte en pris på forurening har systemet skubbet virksomheder til at reducere deres klimaaftryk. Men virker det godt nok? Eller skal systemet opgraderes for at sikre en mere effektiv og retfærdig grøn omstilling?
EU har allerede besluttet at udvide ETS med et nyt system (ETS2) for bygninger og vejtransport, der træder i kraft i 2027. Er det en god idé, og hvad bliver den næste sektor at inkludere? Bør vi også se på et “ETS3” for affaldshåndtering?
For at dykke ned i disse spørgsmål samler vi politikere, industrirepræsentanter og eksperter til en livlig debat om EU’s CO₂-pris. Vi ser tilbage på, hvad ETS har opnået de sidste 20 år – og frem mod de store beslutninger, der skal træffes.
Kom og vær med, når vi fejrer ETS’ runde fødselsdag med en diskussion om fremtidens CO₂-pris!
Hvad kan vi lære af den seneste bølge af modgang for nogle grønne teknologier? Hvordan skalerer vi og sikrer investeringer i grønne løsninger – fra lab til marked?
Patrick Gjelstrup Rosenquist, Director, Head of PtX & CCUS Origination, EIF.
Thomas Grotkjær, Partner, Planetary Health Investments, Novo Holdings.