Tre forskere: Derfor formidler vi vores forskning

Felix Riede, professor i arkæologi: Forskning giver først mening, når den bliver delt

En lille dreng stod pludselig med en 14.000 år gammel flintekniv i hænderne.

På en udgravning med professor og arkæolog Felix Riede fik drengen en oplevelse for livet – men det gjorde Felix Riede faktisk også.

For han elsker at dele sin begejstring for arkæologien med andre.

”Jeg kunne forklare, hvad det var for et redskab, hvad det blev brugt til, og hvilke mennesker der levede dengang. Man bliver jo glad af det.”

For den tyskfødte professor giver forskning først mening, når den bliver delt. Han føler sig forpligtet til at formidle sin forskning, og han bruger en stor del af sin tid på at gøre det.

”Jeg formidler min forskning, fordi det er sjovt, og fordi det er vigtigt. Som arkæolog redder jeg ikke menneskeliv. Men min forskning har klare implikationer for, hvordan vi forholder os til klimaudvikling i nutiden og i fremtiden. Det synes jeg, alle skal høre.”

Felix Riede sidder også på en guldgrube af gode historier – faktisk historien om hele menneskehedens evolution og historie. Intet mindre. Men det er ikke nok.

Man skal også være god til at kende sit publikum. Og så skader det ikke at have lidt showmanship.

”Forskningsformidling er udfordrende, men jeg kan godt lide at stå på scenen. Man skal optræde på en anden måde, end når man sidder på sit kontor og skriver artikler. Hvis det ikke er underholdende, husker publikum det ikke. Der er lidt showmanship over det.”

Felix Riede giver ikke kun noget til publikum – han får også meget igen. Det sker for eksempel tit, at nogen spørger: ”Hvordan ved du egentlig det?”.

Et spørgsmål, som tvinger professoren til at reflektere dybere over sin forskning. Og til at styre sig ind på, hvor stor publikums forståelse er for emnet.

”Vi arbejder med komplekst stof, men det skal formidles på en måde, så alle kan forstå det.”
 

Tobias Wang, professor i biologi: Der er en særlig energi, når tusinder følger med

Kan en forsker lære noget af stand-up comedy?

Da professor i biologi Tobias Wang engang blev spurgt, om han ville lave et stand-up show om sin forskning i samarbejde med komikeren Sebastian Dorset, var han først i tvivl. Var det for langt ude? For grænseoverskridende?

Han endte med at sige ja – og opdagede, at oplevelsen gav en ekstra dimension til hans forskningsformidling.

“Jeg lærte endnu mere om, hvordan man bygger et oplæg op, hvordan man bruger pauser – og hvordan humor kan være afgørende for at holde publikums opmærksomhed fanget. Jeg bruger det stadig, når jeg holder foredrag.”

Forskningsformidling er en hjørnesten i Tobias Wangs arbejde. Op mod 20% af hans arbejdstid går med bl.a. foredrag og populærvidenskabelige artikler. Ikke fordi han skal – men fordi han vil:

“Jeg formidler, fordi det er sjovt, fordi det er vigtigt – og fordi vi skylder samfundet at vise, hvad skattepengene går til.”

Og publikum giver meget tilbage. Nogle gange i form af overraskende spørgsmål, der skubber forskerens tanker i nye retninger. Andre gange i form af den særlige energi, der opstår, når tusinder følger med:

“De Offentlige Foredrag i Naturvidenskab i Søauditoriet med 15.000 mennesker, der lytter med, er svære at overgå. Der kan jeg godt føle mig lidt som en rockstjerne – men man er jo hurtigt anonym igen, når man bagefter går ned i byen og køber en shawarma.”

I sidste ende handler det for Tobias Wang om noget større: at åbne naturvidenskabens fantastiske verden for flere – og give folk lyst til at bakke op om forskningen.

Kasper Green Larsen, professor i datalogi: Rekvisitter forklarer algoritmen

Slå ordet ’zebra’ op i en ordbog. Hvad gør du? Du går selvfølgelig alle ord igennem. Ét. Ord. Ad. Gangen. Der går en time. Mange timer… Og dér! Zebra! Du skulle kun igennem tæt på 100.000 ord.
 
Nej, vel?

Sådan ville du aldrig gøre.

For uden at vide det bruger du en slags algoritme: et sæt regler, der hjælper dig med at finde frem til ’zebra’ uden at skulle læse hele ordbogen igennem.

Det er det eksempel, professor Kasper Green Larsen fra Department of Computer Science, Aarhus University ofte bruger, når han skal forklare, hvordan en algoritme virker.

”Det, der sker inde i en computer, er svært at formidle, så jeg bruger hverdagseksempler. De færreste har haft undervisning i algoritmer og programmering,” fortæller han.

Så når Kasper Green Larsen holder foredrag om algoritmer, kunstig intelligens og kryptering, er det næsten altid med rekvisitter som spillekort, tommestokke, store kister og ja… ordbøger på scenen.

”Sidste gang, jeg holdt foredrag, skulle jeg stå og lave tryllekunst og demonstrere en algoritme med nogle store spillekort. De skulle blandes på den helt rigtige måde for at virke. Mine hænder rystede, for hvis jeg lavede en fejl, ville hele pointen gå af fløjten. Men det virkede heldigvis, som det skulle.”

Og det er vigtigere end nogensinde, at vi forstår, hvad en algoritme faktisk er – for de fylder mere og mere i vores hverdag, siger Kasper Green Larsen:

”Lige da kunstig intelligens eksploderede i popularitet, var der meget frygt for, at det skulle udrydde os alle sammen. Men hvis jeg kan være med til at give en bedre forståelse for, hvordan kunstig intelligens faktisk virker, tror jeg, det bliver afmystificeret en smule.”