Da Ukraine kom til Aarhus Universitet
Der gik 18 dage fra den russiske invasion i Ukraine begyndte, til den første ukrainske forsker-fellow ankom til Aarhus Universitet. Læs her om indsatsen og mød nogle af de fordrevne forskere.
Snakken henover kaffemaskinen på Aarhus Institute of Advanced Studies går sædvanligvis på et fremmedsprog. I marts 2022 blev ukrainsk føjet til. I den måned ankom de første fordrevne ukrainske forskere ved hjælp af de såkaldte AUFF-Ukraine research fellowships, som Aarhus Universitets Forskningsfond donerede penge til, og som bestyrelsen på AIAS lynbehandlede på en weekend.
I det hele taget er indsatsen for forskere på flugt fra den russiske invasion i Ukraine defineret af hast og praktiske gøremål, fortæller Lotte Holm, som er vicedirektør på AIAS.
Forsker på flugt fra krigen: "Besked fra AU var som at få vinger"
Efter en lang og udmagrende flugt fra den russiske invasion blev et fellowship på Aarhus Universitet billetten ud af det krigshærgede Ukraine for forskeren Yevgeniya Lekomtseva.
I sit hjemland levede den 45-årige læge og forsker en fredelig tilværelse i den østukrainske by Kharkiv, hvor hun viede al sin tid til sine patienter og forskerjobbet på en neurologisk afdeling af National Academy of Medical Sciences.
Men alt det fik en brat afslutning, da russiske kampvogne den 24. februar rullede ind over grænsen og indledte invasionen af Ukraine.
”Et nej fik pludselig en alvorlig betydning”
I løbet af 10 dage fik AIAS 65 ansøgninger til AUFF-Ukraine research fellowships, der er rettet mod forskere på flugt fra krigen i Ukraine. Det var en hård proces at læse ansøgninger og vælge ud, men det nytter at hjælpe, også selv om det er få, siger Søren Rud Keiding, direktør på Aarhus Institute of Advanced Studies.
Alina Korobeinyk var AIAS’s første forsker, som kom til Aarhus på et AUFF-Ukraine research fellowship. Det var vanskeligt at skrive ansøgningen, fortæller hun. Ikke ansøgningens faglige del, men anledningen - russernes invasion i Ukraine - gjorde omstændighederne svære.
”Jeg var splittet i min beslutning. Russerne havde været i Ukraine i to uger, da muligheden for at søge et fellowhip kom, og jeg skulle træffe et valg om at komme i sikkerhed og undslippe de forfærdelige begivenheder eller blive hos min familie, venner, mit arbejde og tidligere liv”, siger Alina Korobeinyk.
Nadiia Pavlyk samler juleslik ind til børn i Ukraine
Nadiia Pavlyk er professor ved Department of Social Technologies, Zhytomyr Ivan Franko State University i Ukraine og fellow ved AIAS. I løbet af december indsamlede hun slik og fik det sendt afsted, så børn, der bor i krigszonerne omkring Kherson, kunne vågne op til noget sødt d. 19. december, som i Ukraine er den dato, de markerer Sct. Nicolaus.
Sprogforsker fra AU står bag en dansk-ukrainsk-engelsk ordbog
På blot to måneder skrev og udgav, lektor i lingvistik på Aarhus Universitet, Peter Bakker, en dansk-ukrainsk-engelsk ordbog med hjælp fra frivillige og en bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Målet er at give ukrainske flygtninge en lettere start i Danmark.