SPS på AU: Tidlig indsats er vigtig
Ligesom gymnasierne mærker også Aarhus Universitet en stor stigning i antallet af studerende, der har brug for SPS – specialpædagogisk støtte. Læs interview med Jens Bundgaard, afdelingsleder i AU Uddannelse med ansvar for bl.a. SPS – og hør hans betragtninger over AU’s udfordringer.
Aarhus Universitet har fået markant flere SPS-studerende de seneste år. For 10 år siden fik 3 % af alle studerende specialpædagogisk støtte, men i dag er det et sted mellem 7 og 8 %. SPS-opgaven på Aarhus Universitet er således også blevet meget større i perioden. Jens Bundgaard, afdelingsleder i AU Uddannelse, fortæller her om situationen på Aarhus Universitet.
Hvad ligger der bag stigningen i SPS-støtten på Aarhus Universitet?
Først og fremmest ser vi det som positivt, at flere unge mennesker er motiverede for at indlede og gennemføre en lang videregående uddannelse uagtet en funktionsnedsættelse. Det vidner om, at støttesystemet både på universitetet og forud for – altså i gymnasietiden – fungerer og leverer gode kompenserende tiltag. Når vi går tættere på tallene, så kan vi skelne mellem 3 hovedgrupper af SPS-studerende. De fysisk handicappede er den mindste gruppe og udgør omkring 140 studerende på hele universitetet, og sådan har det set ud i 10 år. Antallet af ordblinde studerende er fordoblet til lidt mere end 1.000 studerende. Den største stigning – en tredobling – findes hos studerende med psykiske og neurologiske lidelser, som nu udgør mere end 1.400 studerende. Der er mange psykiske diagnoser i vækst i samfundet, og de seneste års stigning på universitetet skyldes i særlig grad stigningen i antallet af studerende med ADHD.
Hvordan foregår et SPS-forløb typisk på Aarhus Universitet?
På Aarhus Universitet varetages alle rådgivningsforløb af vores eget Rådgivnings – og Støttecenter, som har vundet udbuddet i STUK – Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Vi er det eneste universitet i Danmark, som på den måde har rådgivningen ”in house”. Det har flere fordele at have en intern rådgivning, der primært handler om den fysiske nærhed for de studerende, og om de gode muligheder for samarbejde om hurtig igangsættelse af SPS-forløb. Der kan dog stadig være ventetid både hos STUK og os selv, og det er ikke godt, da det har stor betydning for det videre forløb, at støtten kan igangsættes så hurtigt som muligt.
Hvad kan støtten bestå af?
Ved de fysiske handicaps er støtten ofte meget konkret – hvis du f.eks. kun har én hånd, skal du have et enhånds-tastatur, og er du døv, skal du have tolkebistand. Ordblinde kan vi også ofte hjælpe med tekniske hjælpemidler som særlige it-programmer, men mange ordblinde benytter ligeledes forløb med læse- skrivevejledere til personligt at lære at mindske funktionsnedsættelsens begrænsende karakter i studierne i hverdagen. Hvis du f.eks. har ADHD, er støtten oftest et individuelt støtteforløb hos en uddannet rådgiver, som kan hjælpe dig med at lægge nogle strategier for, hvordan du minimerer udfordringerne i studielivet og i den forbindelse håndterer funktionsnedsættelsen så konstruktivt som muligt i studielivet. Denne støtte kan suppleres af tilknytning af en erfaren mentor i det mere studienære miljø.
Hvad er den største udfordring for jer?
Nogle studerende kommer for sent i gang med støtten. Derfor er det rigtig godt, hvis de studerende, som har fået støtte i gymnasiet, er opmærksomme på, at de også kan få støtte på universitetet – og at de ved, hvor de skal henvende sig. Det er en stor hjælp, når studievejlederne på gymnasierne hjælper med at informere målrettet omkring dette – også selv om der venter et eller flere sabbatår efter gymnasietiden. På samme måde forsøger vi som universitet at hjælpe de SPS-studerende, som vi sender videre fra universitetet og ud på arbejdsmarkedet. Statistikkerne viser, at SPS-dimittender har rigtig gode muligheder for at blive dygtige medarbejdere, men nogle oplever indre eller ydre barrierer, som vi kan hjælpe med at realitetstjekke i samtaler eller andre indsatser i samarbejde med universitetets karrierecentre, a-kasser og kommunale jobcentre. Arbejdsmarkedet har behov for alle kvalificerede medarbejdere, og vi skal hjælpe vores dimittender godt på vej.
Ved vi noget om effekten af SPS?
Vi ved relativt lidt på nationalt niveau. EVA – Danmarks Evalueringsinstitut – har for nylig lavet en undersøgelse af SPS, hvor 70 % af SPS-studerende siger, at deres støtte virker. Men ingen har undersøgt støtteformerne og deres effekt særskilt. Samtidig er der ikke stor tradition for videndeling på dette område – for at blive leverandør, skal du vinde et udbud, og det kan måske godt betyde, at der er en konkurrencemæssig ulempe ved at være alt for meddelsom om, hvordan støtten helt præcist gennemføres. Det er STUK, der bestemmer, hvilke varer, vi har på hylderne, og hvilke leverandører, der må benyttes. Så der er grænser for, hvad vi kan omtænke selv, men vi kunne ønske os, at SPS-systemets indretning i højere grad fremmede den nationale dialog om SPS.
Som universitet kan vi imidlertid som institution tænke endnu mere over, hvordan vi sikrer, at flere individuelle hensyn kan blive varetaget på campus. Vi bør skabe fælles studiemiljøer, som rummer mange flere forskellige studerende, for så håndterer vi også nogle af de specifikke problemstillinger for SPS-målgruppen. Hvordan indretter vi f.eks. vores studiemiljøer og kantiner? Er der rolige områder og plads til både grupper og enkeltpersoner? Vi skal gøre flere af de ting i fællesskab, som er gode for alle og nødvendige for nogen.