Her er det tilladt at være underlig
TÅGEKAMMERET er ikke som andre foreninger. Her trives de skæve idéer og lysten til at deltage i noget, der ikke helt giver mening – og måske netop derfor giver mening. En alumne ser tilbage på det særlige fællesskab sammen med nuværende medlemmer af foreningen.
Obligatorisk rollespilsundervisning i weekenden.
Det er den besked, de nye studerende på datalogi, IT, nanoscience, fysik, matematik og matematik-økonomi får i auditoriet. Først er der forvirring. Så breder latteren sig.
Sådan begyndte mødet med TÅGEKAMMERET for Jens Trolle-Niclasen tilbage i 2018. Allerede senere samme uge var han solgt efter et besøg i foreningens lille lokale til den såkaldte kammer-intro.
”Jeg skrev dagbog dengang. Den dag skrev jeg: ”Det her skal jeg bare være med i,” siger Jens Trolle-Niclasen, der i dag arbejder som analytiker ved Danske Commodities.
Siden 1956 har TÅGEKAMMERET været en fast – og bevidst aparte – del af studielivet på de naturvidenskabelige fag på Aarhus Universitet. For Jens Trolle-Niclasen og mange andre alumner blev foreningen mere end bare en studenterforening.
Et lille rum med plads til alle
Kammeret, som TÅGEKAMMERET kaldes til daglig, ligger tæt på Matematisk Kantine og er et lille, firkantet rum, der er fyldt med skilte og genstande, der alle har særlig betydning for foreningen. Nogle studerende sidder og laver opgaver. Andre hyggesnakker og går ind og ud af lokalet. I TÅGEKAMMERET er der plads til både at være meget aktiv i bestyrelse og forskellige udvalg – og til bare at hænge ud. Jens Trolle-Niclasen forklarer, at man kaldes ”hænger”, hvis man ofte er på kammeret, uanset om man er aktiv i foreningens udvalg, læser til eksamen eller bare hænger ud.
”Man behøver ikke være noget vigtigt for at være med. Man skal bare synes, det er fedt. Hvis nogen synger, synger du med. Hvis der bliver ryddet op, tager du en kost. Det handler om fællesskab – og om både at kunne lave opgaver og drikke øl”, siger han.
Sære regler
TÅGEKAMMERET er berygtet for deres mange sære regler, som håndhæves med både alvor og et glimt i øjet. Den mest kendte regel er nok, at foreningens navn skal skrives med versaler og udelt. Hvis man ikke overholder dette, skylder man foreningen en kasse øl. Noget som bl.a. Aarhus Stiftstidende og TV2 Østjylland gennem tiden har måttet sande. En anden regel er, at øl ikke må åbnes med noget, der er beregnet til at åbne med, f.eks. en oplukker eller et dørhåndtag. Om torsdagen må øl eller sodavand i øvrigt kun drikkes, hvis de er hørt. Det betyder, at man skal køre takkerne på undersiden af sin flaske hen over bordets kant, så det siger en lyd. En anden person skal så anerkende lyden ved at sige ”hørt”, og så er drikkevaren hørt. Hvis den ikke bliver hørt, så skal den bundes.
Christian Engelbrecht Petersen er ph.d.-studerende på fysik og den nuværende FORM – foreningens betegnelse for formanden. Han forklarer, at reglerne er en vigtig del af foreningens DNA. De færreste forstår alt til fulde – men deri ligger der også en pointe. Man er fælles om at forsøge at forstå – eller ikke forstå – hvad der egentlig foregår.
”Mange af reglerne er opstået, fordi man gerne vil undgå, at ting bliver ødelagt. Og så har reglerne gennem tiden udviklet sig, så de bliver underlige. Fx var der oprindeligt en regel om, at man ikke må opfordre til sang under et torsdagsmøde – den regel giver fin mening, da sang vil forstyrre mødet. Reglen har så udviklet sig til, at du ikke må skrabe på noget, der er lavet af jern, for så har du spillet metal”, siger han.
Ritualer, revyer og hemmelige skovture
TÅGEKAMMERET har mange arrangementer som f.eks. de årlige revyer, æde-konkurrencen BODYCHRASHING, Verdens Kedeligste Foredrag, juleklip, Luciaoptog, æggepustning og HSTR – hemmelig skovtur til Rønde, som dog ikke nødvendigvis går til Rønde.
De fleste traditioner går mange år tilbage. Men der opstår også nye, f.eks. formandens nytårstale med krone og kappe, som selvfølgelig bliver filmet, samt et arrangement, hvor foreningen fejrer den 47. dag i året ved at drikke Carlsberg 47. Nogle ritualer dør også.
”Nogle ting bliver simpelthen glemt. Når jeg taler med gamle bestyrelsesmedlemmer, så kan de nævne noget, som jeg ikke ved, hvad er. Der er en udvikling, men de vigtigste ting holder ved”, siger Christian Engelbrecht Petersen.
For Jens Trolle-Niclasen har foreningen haft stor betydning.
”Jeg tror, mange nye studerende her finder et sted, hvor det er ok at være lidt underlig. Det er et inkluderende fællesskab, hvor man også får mulighed for at dele lidt mere af sig selv – mange af mine gymnasiekammerater havde nok ikke lige set, at jeg f.eks. skulle stå på en scene i revyen og underholde 200 mennesker”, siger han.
TÅGEKAMMERET skaber et særligt sammenhold på tværs af årgangene – et sammenhold, som for fleres vedkommende fortsætter på den anden side af studietiden.
”Jeg har f.eks. lige været til julefrokost med de tidligere formænd. Flere af ”underforeningerne” bliver ved med at mødes”, siger Christian Engelbrecht Petersen.
For Jens Trolle-Niclasen begyndte det hele med forvirring i et auditorium. I dag er TÅGEKAMMERET stadig en del af hans liv – også efter studietiden. Han kommer stadig og ser revyerne - og til hans nylige bryllup kom nogle fra TÅGEKAMMERET og fremførte en sang.
Brian står stadig på kammeret. Øl skal stadig høres, før de drikkes. Nye studerende griner stadig nervøst i auditoriet og træder ind i Kammeret uden helt at forstå hvorfor. Men fællesskabet består – på tværs af årgange, studier og livsfaser.
