Jeg lærte at tænke på min egen måde
Som studerende på Aarhus Universitet fandt museumsdirektør Julie Rokkjær Birch sine egne tankemønstre mellem Heidegger på tysk, natarbejde på unibladet Delfinen og forelæsninger langt uden for pensum. Det kommer hende til gode i dag som direktør i Den Gamle By, som særligt i denne tid med trusler mod demokratiet udfylder en særlig rolle.
Hvad er dit bedste minde fra din studietid på Aarhus Universitet?
Det aner jeg simpelthen ikke. Der er mange. Men tiden som chefredaktør på unibladet Delfinen var da noget for sig: De der lange nætter, hvor vi sad og redigerede og layoutede bladet og drak øller til tilfældige fester i Stakladen eller i Unibaren undervejs – åh, jeg følte mig så heldig. Skal jeg være en rigtig gammelnok, så elsker jeg at være nostalgisk over, at vi læste filosoffen Martin Heidegger på tysk i videnskabsteori på første år på Nordisk. Det tror jeg sgu ikke, man gør længere. Men jeg er saftsuseme glad for, at jeg oplevede det. For Heidegger SKAL jo læses på tysk. Jeg husker, at jeg følte mig taget seriøst, og at faget blev taget seriøst. Og det forpligtede. Det var godt nok fedt. Og svært… Sein und Zeit…
Hvem var din yndlingsunderviser og hvorfor?
Jeg synes faktisk, jeg havde mange. Min specialevejleder på Nordisk, professor Henrik Skov Nielsen, var ret nørdet og kringlet og fed for sådan en som mig, og jeg fik rum og støtte til at udfolde noget originalt inde i mig selv. Jeg husker også Hans Jørgen Frederiksen på Kunsthistorie: Det er ikke hvem som helst, der kan gøre tre timers forelæsning om byzantisk stilart til et tilløbsstykke. Det var bare lækkert at sidde og suge til sig.
Hvilket råd ville du ønske, du havde fået som studerende?
Jeg er nok lidt heldig, at jeg var god (eller dum nok) til at følge min mavefornemmelse allerede dengang – dvs. at det råd, jeg selv giver studerende i dag, det er faktisk det princip, jeg selv fulgte. Og jeg bliver måske en smule upopulær, når jeg siger det, men altså: Mit råd er at læse alt muligt andet end pensum. Jeg brugte pensum som en rød tråd, en slags rettesnor, men jeg læste langt fra alt – langt fra. Men jeg scannede og skabte et overblik over det. Og så gik jeg til alle de forelæsninger, jeg kunne komme til – også uden for mit fag – og læste alt muligt andet. Det gjorde, at jeg lærte at tænke på en måde, der var min, og som var lystdrevet og kreativ. Jeg havde et enkelt flop med en halvdårlig eksamenskarakter, hvor jeg måske lige tænkte lidt for langt væk fra pensumboksen efter eksaminators smag, men jeg fortryder det nu ikke. De tankemønstre, der opstod i forbindelse med den eksamen, bruger jeg faktisk den dag i dag. Mine karakterer var dog gennemgående temmelig gode (ikke at man skal gå så meget op i karakterer – det er lige et andet godt råd).
Hvad er det vigtigste, du har taget med dig fra AU?
At finde, bruge og tro på mine særlige tankemønstre.
Hvad er du optaget af lige nu?
Lige nu er jeg meget optaget af den geopolitiske situation, af den teknologiske udvikling og af medie- og informationskrisen. Demokratiet er for alvor truet, og jeg arbejder målrettet med, hvordan jeg som museumsdirektør kan udfylde min samfundsrolle bedst muligt. Jeg tror på, at vi museer med vores troværdige viden, samlinger og fællesskabende rum kan bidrage til at skabe et samfund, hvor alle har en reel og fair mulighed for at tænke kritisk og træffe informerede beslutninger. Netop derfor giver det dyb mening for mig at stå i spidsen for et museum som den Gamle By: et nationalmuseum og hjem for fælles identitet.