Maskinoversættelser i sprogfagene – hvad gør vi?
Nogle elever bruger digitale værktøjer til at snyde. Andre bruger dem konstruktivt til at øve og åbne sproget. Sproglærere i gymnasiet står overfor nye problematikker i undervisningen – to nye publikationer fra Aarhus Universitet dykker ned i emnet.
Mange mennesker bruger Google Translate, hvis de f.eks. skal tyde menukortet på en restaurant i Grækenland eller booke en Airbnb i Italien. Maskinoversættelserne er også flyttet ind på gymnasierne, hvor eleverne bruger de digitale værktøjer mere eller mindre hensigtsmæssigt. Hvordan forholder sproglærerne sig til den nye virkelighed? Og hvilken rolle bør de digitale teknologier overhovedet spille i sprogundervisningen?
To nye publikationer fra Aarhus Universitet stiller skarpt på emnet: I publikationen Styrk fremmedsprog deler 33 gymnasielærere ud af deres konkrete erfaringer med digitale værktøjer i sprogundervisningen, og publikationen Frem dit sprog: Digitale værktøjer i sprogfagene giver et indblik i, hvordan vi kan forstå og tale om problematikken i gymnasiets sprogfag.
Sprogfagligheden skal styre teknologien
Lektor Christian Dalsgaard står sammen med lektor Francesco Caviglia og postdoc Mette Alma Kjærsholm Boie bag publikationerne, som han håber kan inspirere lærerne til at bruge deres sprogfaglighed til at arbejde med de digitale værktøjer i undervisningen:
”De digitale værktøjer er kommet for at blive, og diskussionen om brugen af dem bør ikke kun handle om teknik. Sproglærerne kan bruge deres sprogfaglighed til at vurdere, hvordan eleverne bør bruge de digitale værktøjer i undervisningen. Man KAN bruge redskaberne på en hensigtsmæssig måde, men det kommer ikke af sig selv”, siger han.
De nye teknologier betyder ifølge Christian Dalsgaard også, at sprogundervisningen ikke kun skal have fokus på det færdige produkt, men i høj grad også på mellemregningerne og processen frem mod produktet.
Publikationerne er en del af projektet FREMDitSPROG, der er finansieret af NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog.