Resiliens: At rejse sig igen, når alt vælter
Europa er presset. Og midt i den sikkerhedspolitiske tumult kan vi glemme biodiversiteten, mener professor i biologi Jens-Christian Svenning. Vi har stadig brug for en levende planet – og måske kan inspirationen til Europas modstandskraft ligefrem findes i naturen selv.
Forestil dig en skov, der bliver fældet. Træerne forsvinder, landskabet står nøgent tilbage, og det, der før var levende og grønt, ligner nu noget, der er gået tabt for altid. Men over tid begynder noget nyt at spire frem. Små skud bryder gennem jorden, nye træer vokser frem – sommetider andre arter end dem, der voksede før. Skoven vender ikke tilbage præcis, som den var, men den genopstår i en ny form.
Konference om Europas resiliens den 7. maj
Usikkerhed er blevet et grundvilkår, og vi skal ruste os anderledes til fremtiden. Men hvordan gør vi? Vær med, når Aarhus Universitet sætter fokus på resiliens ved MatchPoints-konferencen torsdag d. 7. maj.
Konferencen samler førende eksperter, beslutningstagere, virksomheder og nysgerrige borgere til inspirerende oplæg, debatter, workshops og netværk.
Mød blandt andre professor Francis Fukuyama, operating advisor i Goldman Sachs Nana Bule, professor Derek Beach, tidl. ambassadør Friis Arne Petersen og vicedirektør i Dansk Erhverv Jakob Ellemann-Jensen – og dyk ned i spændende spor om fødevarer, vand, energi, biodiversitet og sundhed.
Denne evne til at rejse sig igen efter modgang kaldes resiliens. Resiliens er i stigende grad blevet et buzzword i samfundsdebatten, hvor vi for tiden især taler om europæisk resiliens, fordi Europa befinder sig i en ny geopolitisk situation. På den kommende MatchPoints-konference Resilience in a Challenged Europe vil en række oplægsholdere undersøge resiliensbegrebet ud fra forskellige fagligheder – én af dem er professor i biologi Jens-Christian Svenning, der leder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet:
”Det er en god idé at belyse resiliens fra flere vinkler, og jeg mener i høj grad, at vi kan lære noget af naturens resiliens, også når det handler om Europas nuværende situation,” siger han.
Variation giver resiliens
Naturen har det med at finde en vej. Tag for eksempel bæveren.
”For 100 år siden var bæveren næsten udryddet i Europa og Asien. I dag findes der mindst 1,5 million individer. Og den europæiske bison var i 1920’erne reduceret til ganske få dusin dyr i fangenskab; den nuværende bestand stammer fra kun 12 genetiske grundlæggere, men tæller i dag over 10.000 individer,” siger Jens-Christian Svenning.
Endnu mere dramatisk bliver det, når vi går længere tilbage i tiden. Efter istiderne var store dele af Nordeuropa økologisk lagt øde. Alligevel opstod der igen velfungerende økosystemer. Det samme skete efter ekstreme begivenheder som det meteornedslag, der udryddede dinosaurerne og mange arter i en masseuddøen for 66 millioner år siden, selvom det tog lang tid.
”Noget af det, der giver resiliens i biologiske systemer, er variation og redundans. Der er mange arter, som har overlappende funktioner. Hvis én art forsvinder, kan andre tage over. Samtidig har biologiske systemer et enormt vækstpotentiale. Hvis forholdene er gode, er der et stort potentiale til at komme tilbage,” siger han.
Diversitet gør systemer mere resiliente — også når det gælder Europas nuværende situation indenfor for eksempel energi og forsvar:
“Hvis vi gør os afhængige af få energikilder, er vi sårbare. Det samme gør sig gældende, hvis vi satser hele vores forsvar på få, centraliserede enheder. Hvis vi har variation og redundans, er vi mere robuste,” siger han.
Også landbruget kan ifølge professoren lære af naturens resiliens. Hvis én afgrøde dominerer store arealer, er den mere sårbar over for sygdomme og klimaforandringer. Også her er variation vejen frem.
Biodiversitet er en del af løsningen
Selvom naturen er resilient, må det ifølge Jens-Christian Svenning ikke blive en sovepude i forhold til f.eks. klimaforandringer og biodiversitet. For selvom naturen kan rejse sig igen, kan det tage ekstremt lang tid – hundreder eller tusinder af år. Og mennesker vil i denne situation lide hurtigere end naturen selv.
”Menneskelige samfund er langt mindre tolerante overfor kriser i naturen, end naturen selv er. Vi kommer til at synes, det er rigtig træls, længe før naturen,” siger han.
Derfor giver det mening også at tale om biodiversitet i en tid, hvor de fleste ellers fokuserer på militær og sikkerhed.
”På trods af de andre kriser er det stadig vigtigt at sikre biodiversiteten, fordi den er en helt central del af, hvorfor vores planet er et godt sted at være, fra livsglæde og menneskelig trivsel til de robuste økosystemer, som sikrer rent vand, bestøvning og klimaregulering. Robuste og artsrige økosystemer kan samtidig dæmpe konsekvenserne af klimaforandringer, for eksempel ved at mindske oversvømmelser og gøre landskaber mere modstandsdygtige over for tørke og ekstreme vejrhændelser. Hvis vi kun fokuserer på det akutte sikkerhedspolitiske pres og ignorerer biodiversiteten, risikerer vi at forværre de langsigtede kriser, som i sidste ende også kan skabe ustabilitet. Biodiversitet er på den måde også en del af løsningen på Europas resiliens,” siger Jens-Christian Svenning.
Ligesom skoven ikke vender tilbage, som den var, må Europa også finde nye måder at blive robust på – uden at miste det livsgrundlag, biodiversiteten giver os.