Aarhus Kommunehospital er blevet til Universitetsbyen. Men det er mere end et campusområde; det er et bykvarter, der binder Aarhus og byens borgere tættere sammen. Læs, hvad udvalgte bygninger rummede førhen, og hvad deres funktion er nu, hvor de er gået fra hospital til universitet.
Området med dette bygningskompleks husede Kommunehospitalets administration. Bygningen blev taget i brug i 1967, og herfra blev drift, planlægning og administration styret gennem årtier frem til lukningen af kommunehospitalet i 2019.
I forbindelse med udviklingen af Universitetsbyen blev bygningskomplekset revet ned for at gøre plads til Universitetstorvet og de to nye bygninger.
Hvor den tidligere administrationsbygning lå, ligger nu det runde vartegn ’Byauditoriet’, der stod færdigt i 2025 og er blandt landets største auditorier.
Byauditoriet har plads til 800 siddende personer, men er født med fleksible vægge, så det kan omdannes til tre mindre rum på under 10 minutter. Med en buet LED-skærm på hele 59 m2 kan studerende følge med i forelæsningen både fra forreste og bagerste række.
I stueplan summer auditoriet af liv. Bygningens store glasfacader trækker lyset ind i den røde, teglstensbelagte foyer, hvor der både er kantine og læsepladser.
Ud mod Nørrebrogade ligger den høje bygning 1791. I toppen af den holder AU Cetera til med sine forskningsbaserede efter- og videreuddannelser, mens der er møde- og undervisningslokaler på de øvrige etager.
I stueplan kommer du ind i caféen, hvor væggen er udsmykket med et særligt historisk greb; gamle loftsplader fra det tidligere kommunehospital er tænkt ind som en del af værket og binder fortid og nutid sammen.
Mellem de to bygninger smyger den røde, teglstensbelagte plads ’Universitetstorvet’ sig. Her mødes studerende, medarbejdere og aarhusianere – midt i hjertet af Universitetsbyen.
Bygningskomplekset blev opført i 1935 som en topmoderne ramme for kommunehospitalets Røntgen- og Lysklinik - og for de tidligste former for billeddiagnostik.
Her blev patienter undersøgt og behandlet med tidens mest avancerede metoder inden for kræftbehandling og røntgenundersøgelser; længe før scanninger blev almindelige.
Bygningerne fungerede i mange år som radiologisk afdeling og senere som en del af den onkologiske afdeling, hvor både røntgen- og kræftbehandling fyldte hverdagen.
I januar 2026 rykkede et af to institutter fra Aarhus BSS, der før havde hjemme på det tidligere Handelshøjskolen på Fuglesangs Allé, ind i de tidligere hospitalsbygninger. Så nu danner bygningskomplekset rammen om et levende forsknings- og studiemiljø for Institut for Økonomi.
Når du bevæger dig rundt i bygningerne, er det tydeligt, dels at bygningerne er en del af et moderne universitet, og dels at historiske spor er bevaret. Farverne på vægge og interiør tager udgangspunkt i den oprindelige byggestil, funktionalismen, og originale detaljer som terrazzogulve og de markante trappeværn er bevaret. Du møder også gamle loftsplader fra kommunehospitalet, som nu fungerer som akustikpaneler på væggene.
På det, der før var en parkeringsplads, er der nu en lys atriumgård. Den fungerer både som hovedindgang til instituttet og som et samlingspunkt, hvor studerende og medarbejdere kan slå sig ned i sofaerne mellem de grønne planter.
På den vestlige facade af bygning 1814 er der et særligt blikfang: Tre store huller i væggen står råt bag et stort vinduesparti. Her var der tidligere et rum med hospitalsscannere, som var bygget ind i væggen. Og i stedet for at opføre en ny facade har ’arrene’ efter scannerne fået lov til at blive stående som en påmindelse om, at Universitetsbyen engang var et hospital.
Bygningskomplekset blev opført i 1938 som sygeplejerskeboliger ved Aarhus Kommunehospital. Her fik omkring 200 sygeplejersker og elever hver deres eneværelse med skab, håndvask og ofte også egen altan.
Boligerne gav personalet et velfortjent pusterum tæt på arbejdspladsen og var typiske for tidens funktionelle hospitalshjem.
I 1997 blev en del af bygningen ombygget til patienthotel, hvor patienter og pårørende kunne bo i forbindelse med behandlingsforløb.
Den lille tilbygning mod syd fungerede som bindeled til en nærliggende fællesbygning, der oprindeligt husede spisesale og fællesfaciliteter for sygeplejerskerne.
Siden 2022 har de tidligere sygeplejerskeboliger dannet ramme om 132 moderne studieboliger med plads til cirka 170 studerende. Bag murene gemmer sig lyse boliger med eget bad, toilet og tekøkken – og fra de øverste etager strækker udsigten sig helt til Aarhusbugten på en klar dag.
Men livet i studieboligerne foregår ikke kun bag den enkelte dør. I fælleskøkkenerne bliver der lavet mad, vendt pensum og planlagt fredagsbarer. I fælleslokalet kan de studerende holde fødselsdage og fejre den sidste eksamen. Og i gårdrummet foran huset er der plads til en pause med bordtennis, en kop kaffe ved bordebænke-sættene og sommerfester med grill.
”Studieboligerne giver den perfekte blanding af fællesskab og privatliv. Vi er sammen på kryds og tværs af studier, når vi mødes i køkkenet og til arrangementer, og vi kan lukke en dør, hvis vi har brug for at trække os tilbage. Og så er det fedt at bo lidt væk fra byen, selvom det stadig er Aarhus C og tæt på alt. Det føles lidt som sin egen by i byen,” fortæller Athena Birk, der læser økonomi og har boet i studieboligerne siden april 2025 sammen med sin kæreste.
Bygningskomplekset blev opført i 1938 som hospitalets nye kirurgiske hovedbygning. Her lå den kirurgiske afdeling sammen med Statens Institut for Talelidende. Derudover rummede bygningen både skadestue, ambulatorier og laboratorier. Det var et af hospitalets vigtigste behandlingssteder.
I begyndelsen af 1960’erne blev der opført en tilstødende bygning, som gav plads til endnu flere kirurgiske funktioner med bl.a. ekstra operationsrum, et større ambulatorium og en blodbank.
I de senere år fungerede de to bygninger samlet som Kirurgihuset, hvor både kirurgiske afdelinger, akutfunktioner og dele af hospitalets skadestue havde til huse frem til lukningen af Aarhus Kommunehospital i 2019.
Aarhus Universitets Institut for Virksomhedsledelse er i februar 2026 flyttet ind i bygningskomplekset, der med sin lyse atriumgård binder bygningerne sammen og fungerer som et indendørs samlingspunkt året rundt.
Fortsætter du ind ad de tidligere hospitalsgange, er det ikke længere skadestuen eller operationsrum, der møder dig, men i stedet åbne studiezoner, undervisningslokaler, grupperum og kontorer. Rammerne er optimereret til et moderne studie- og arbejdsliv, og de sender, ligesom nabokomplekset, en hilsen til den funktionalistiske byggestil i indretning og farvevalg.
I kælderen finder du noget helt særligt: Aarhus BSS’ legendariske fredagsbar, ’Klubben’, som er flyttet med fra Fuglesangs Allé.
Den røde Busbar har også fundet vej til Klubbens nye hjem. Efter sigende måtte den saves i stykker for at komme ud ad døren i de gamle lokaler og så samles igen på sin nye plads.
Bygningskomplekset blev taget i brug i 1943 som hospitalets nye neurologiske og neurokirurgiske center, hvor patienter fra hele landet blev modtaget, da afdelingen blev drevet som en statsafdeling med landsdækkende funktion.
Her blev udført avancerede operationer og behandlinger af sygdomme i hjerne, nervesystem og rygsøjle, og afdelingen blev hurtigt et af landets vigtigste centre for netop den type behandlinger.
I 1961 blev neurokirurgien flyttet til nyere lokaler, og bygningen blev herefter integreret med hovedafdelingen, så kirurgien fik flere senge og større kapacitet.
På vej ned ad det centrale strøg i Universitetsbyen fanger blikket de store, hvide bogstaver på den røde murstensfacade: ’Partnerhuset’.
Navnet står som en tydelig invitation ved indgangen til universitetets erhvervshus, der siden januar 2026 har summet af idéer, samarbejder og nye begyndelser.
Bag de tidligere hospitalsmure har rummene skiftet karakter. Sengestuerne er forvandlet til lyse kontorer og åbne fællesarealer, hvor iværksættere, spinout-virksomheder og etablerede samarbejdspartnere arbejder side om side. Her er kort vej fra tanke til handling – og endnu kortere vej til forskere, studerende og faglige miljøer.
Midt i huset breder det 1.300 m² store ’MakerSpace’ sig som et kreativt kraftcenter. Her kan de virksomheder, der har lejet sig ind i Partnerhuset, bygge prototyper, teste teknologier og eksperimentere med nye løsninger i et praksisnært miljø, hvor lyden af samtaler blander sig med duften af kaffe fra fællesområderne.
I samme bygningskompleks som Partnerhuset ligger også Aarhus BSS’ administration, hvor studerende bl.a. kan få IT-hjælp.
Bygning 1860 og 1842 udgjorde i mange år hjertet af Aarhus Kommunehospitals tekniske og praktiske drift. Kedelhuset, som stod færdigt i 1934, leverede centralvarme, varmt vand og damp til hele hospitalsområdet og flere af de omkringliggende bygninger.
Da hospitalet senere blev koblet på fjernvarmenettet, fortsatte kedelhuset med at levere damp til driften og særligt til vaskeriet, som var afhængigt af høje temperaturer.
Den tilknyttede vaskeribygning fungerede som centralvaskeri for både kommunehospitalet og andre kommunale institutioner og omfattede også en systue til reparationer og et linneddepot.
Gennem årene udviklede kedelhuset sig til et vigtigt knudepunkt. Helt frem til hospitalslukningen i 2017 rummede det teknisk afdeling, kedelanlæg og lagerfunktioner, mens vaskeriet bevarede sin funktion helt indtil 2023.
Hvor der før blev produceret varme og vasket linned, bliver idéer nu forvandlet til virksomheder. Kitchen, Aarhus Universitet, som er universitetets mødested for iværksætteri og innovation, er flyttet fra det tidligere hospitalskøkken til de nye rammer ved siden af den høje skorsten ud mod Trøjborgvej.
Når du træder ind i bygningerne, kan du straks mærke, at ombygningen fra kedelhus og vaskeri til iværksætterhus er sket med respekt for det industrielle udgangspunkt. I kedelhuset præges den store hal, som nu anvendes til større arrangementer, af synlige betonkonstruktioner og rå overflader. Selv dele af stålgangbroen er bevaret. I det tidligere vaskeri kan du også fortsat få øje på de karakteristiske, grønne klinker, der minder om bygningens fortid som centralvaskeri på hospitalet.
Kitchen danner ramme om tværfaglige samarbejder mellem AU’s forskere, studerende og erhvervslivet – uanset om du står med en konkret forretningsidé eller blot en spirende tanke. Her kan du få sparring, deltage i workshops og events, møde mentorer og blive en del af et miljø, hvor det er naturligt at dele idéer og teste dem i praksis.
Bygningskomplekset blev taget i brug i 1957 som en samlet base for neurologi, neurokirurgi samt øjen- og ørenæsehalsspecialerne.
Her blev nye sengeafsnit og klinikker samlet i et moderne højhusmiljø, der markerede et markant løft for de nervemedicinske og -kirurgiske behandlinger i Aarhus. I 1959 blev der desuden etableret både en neuro-radiologisk afdeling og et afsnit for centrallaboratoriet, hvilket gjorde højhuset til et omdrejningspunkt for udredning og behandling.
Sidenhen blev der også gjort plads til Dansk Neuroforskningscenter, der understøttede avanceret hjerneforskning i tæt samspil med klinikken.
Højhuset er i dag hjem for både AU IT, Institut for Molekylærbiologi og Genetik samt AU Life Science Hub. De lange bygningsfløje er bevaret og bundet sammen af tilbygningen fra 2009, så huset i dag fremstår som en sammenhængende helhed.
Indenfor er de tidligere kliniske arealer forvandlet til laboratorier, kontormiljøer og tekniske faciliteter. I AU Life Science Hub kan nye virksomheder og forskningsbaserede spinouts få hjælp til at udvikle medicin og sundhedsteknologi.
I hubben møder du en kombination af kontorer og laboratorier. Her er adgang til avanceret udstyr og specialiserede værksteder – tæt på universitetets fagmiljøer og på Kitchen, der tilbyder hjælp til forretningsudvikling.