Praktisk information

 Her kan du få svar på spørgsmål om transport, adgangsforhold, mad og drikke og meget mere.

Tilmelding

Det kræver tilmelding at deltage i åbningsfesten, selvom det er gratis at deltage. Medbring din tilmelding på telefon eller i print i tilfælde af, at du bliver bedt om at vise den. Tilmeld dig åbningsfesten her.

Transport, parkering og ankomst

Vi anbefaler, at du ankommer til åbningen af Universitetsbyen til fods eller på cykel. Der er cykelparkering ved Universitetsparken og langs Trøjborgvej. Find placeringerne på kortet over Universitetsbyen. Det er ikke tilladt at tage sin cykel med ind i Universitetsbyen til fejringen.   

Du kan også benytte letbanen og stå af ved stoppet Universitetsparken. Herfra kan du gå direkte ind i Universitetsbyen via den sydlige passage ved letbanestoppet.
 

Hvis du ankommer i bil, henviser vi til offentlig parkering i nærområdet eller på Trøjborg. Vær opmærksom på lokal skiltning og gældende parkeringsregler.
 

Mad, drikke og hygge

I barerne står studerende fra Aarhus Universitets studenterforeninger klar til at servere kolde drikkevarer. Du kan blandt andet møde Studenterlauget og Økonomisk Forening i deres fredagsbarslokaler i bygning 1812 og 1832 – eller besøge udendørsbarerne ved Byauditoriet i syd og ved Kitchen i nord.

Har du lyst til noget at spise eller en god kop kaffe, kan du besøge Food & Co., som tilbyder kaffe, cookies, focaccia og andre lækkerier. Du finder caféerne i Byauditoriets foyer, i stueplan i bygning 1791 samt langs strøget tæt ved Partnerhuset.

Der kan betales med kreditkort i barerne og med kreditkort samt MobilePay hos Food &Co.

Information og hjælp

Har du spørgsmål undervejs, er du altid velkommen i en af infoboderne. Her kan du få hjælp til programmet, stille spørgsmål til medarbejdere og studerende eller høre, om der er ledige pladser på nogle af de populære rundvisninger. Du finder infoboder i den nordlige og sydlige ende af Universitetsbyen, 

Handicapfaciliteter

Arrangementet foregår primært i stueplan i Universitetsbyen, og der er adgang til elevator de steder, hvor du kan komme op i højden. Vær dog opmærksom på, at området er kuperet med hældende terræn og en del trapper – særligt i forbindelse med nogle af de officielle rundvisninger, som du kan tilmelde dig. Få overblik over niveaufri indgange og elevatorer i Universitetsbyen. 

Sikkerhed og regler

Af hensyn til alles sikkerhed er det ikke tilladt at medbringe våben eller våbenlignende genstande, rygmærker, droner, professionelt kamera- og optageudstyr samt fyrværkeri.

Kort over Universitetsbyen