Program for åbningen

Når vi slår dørene op til åbningen af Universitetsbyen den 22. maj fra kl. 13.00–18.00, inviterer Aarhus Universitet, Aarhus Universitets Forskningsfond og FEAS dig inden for til en eftermiddag, hvor du kan opleve den nye by i byen: Universitetsbyen.  

Mød forskere og eksperter, der fortæller om transformationen fra kommunehospital til moderne universitetscampus. Deltag i rundvisninger, og bliv klogere på blandt andet arkitektur, gemte historier, bæredygtighed og meget mere. Hør musik i løbet af dagen, og duk op til afslutningskoncerten med en af Aarhus’ helt store kunstnere. Nyd en gåtur, en kop kaffe eller en fadøl, og tag del i fejringen af den nye Aarhus-bydel. 

Dyk ned i det fulde program herunder og få overblik over, hvad der foregår hvor på kortet. Det er gratis at deltage.

Vi glæder os til at se dig til en helt særlig åbningsdag i Universitetsbyen.

Kort over Universitetsbyen