Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Censor-it

Universiteternes bestilling af censorer foregår gennem systemet Censor-it. Censorformandskabet udpeger
på grundlag af bestillingerne censorer til de enkelte prøver.

Eksamensadministrationerne kan ved henvendelse til sekretariatet få adgang til bestillingsmodulet i Censor-it.

 

Sådan fungerer Censor-it

Formålet med systemet er at sikre en effektiv rokering, så det ikke er de samme censorer, eksaminatorerne møder hver gang, og alle censorer bliver brugt. Det er et krav i eksamensbekendtgørelsen.

Samtidig giver systemet fuldt overblik over, hvem der har haft hvilke censoropgaver, og hvor tit, de enkelte censorer har været i funktion.

Vi allokerer censorer til ca. 1000 censorjobs om året. Der er 350 censorer, så det er i gennemsnit tre opgaver om året.

Eksamensplanlæggerne bestiller censorer i systemet og skal anføre hvilket fag, det drejer sig om, antal studerende og hvor mange minutter der honoreres for pr. studerende (censornormen). Der skal også indsættes et link til studie-ordningen for det pågældende fag.

Natten efter bestillingen går tilbuddet ud, typisk til fem relevante censorer.

De fem censorer har så 24 timer til at sige ja, hvis de er interesseret i opgaven. Det sker ved at klikke på et link i mailen.

Efter 24 timer tildeles censoropgaven den af de interesserede censorer, som har haft færrest censoropgaver.

Systemet sikrer, at alle censorer på et fagområde i det lange løb får lige meget at bestille.

Det spiller altså ingen rolle, om man har meldt sig først som interesseret, bare man har gjort det inden for det første døgn.

Hvis ingen af de fem, der blev spurgt, melder sig som interesseret, går tilbuddet videre til yderligere fem og så fremdeles.

Der går meddelelse om allokeringen til den udpegede censor og til eksamensplanlæggeren, som så kontakter censor med tidspunkt og sted for mundtlig eksamen og sender eventuelle skriftlige opgaver.

Censor-it bruges også til at indsamle censorrapporter. Censorerne får automatisk en påmindelse med et direkte link til rapporten.

Somme tider bliver prøver udsat, så det kan ske, at påmindelsen kommer, før der er givet karakter. I de tilfælde skal censor bare se bort fra påmindelsen og aflevere rapporten, når eksamen er afsluttet.

Censorerne har mulighed for selv med deres brugernummer at gå ind på Censor-it. Men i virkeligheden er det ikke nødvendigt. De kan bare benytte sig af de links, der står i de tilsendte mails.

Ændringer i postadressen får censorsekretariatet automatisk besked om fra CPR-registeret. Men hvis en censor ændrer email-adresse eller telefonnummer, er det vigtigt, at sekretariatet får besked. Enten ved at censor selv ændrer dem i Censor-it eller ved at sende en mail til sekretariatet.

 

 

 


 

Censorsekretariatet for Erhvervskommunikation og -sprog
Aarhus Universitet
Fuglesangs alle 4, C 210
8210 Aarhus V

Tlf.: 2478 3210
Mail: pers@au.dk