Aarhus Universitets segl

Andre danske deltagere (tomplads)

Hvis du enten ikke kan eller ikke ønsker at få overført et kursus til dit studieprogram eller hvis du ikke er indskrevet på en uddannelse, kan du søge om optagelse på kurset som 'tomplads'-studerende. Du skal søge igennem vores online ansøgningsmodul fra d. 15 januar - 1 april og igen fra d. 1-5 maj. 

Du skal være opmærksom på at du skal betale deltagergebyr, og være opmærksom på, at hvis du er fuldtidsstuderende på en uddannelse, må du ikke betale for at tage et fag fra samme uddannelse.

Betingelser og påkrævede dokumenter

Når du søger som tompladsstuderende så skal du være opmærksom på at:

  • Hvis du ansøger om AU Summer University kurser på bachelorniveau skal du opfylde de samme formelle adgangskrav som hvis du søgte ind på en hel bacheloruddannelse. 
  • Hvis du ansøger om AU Summer University kurser på kandidatniveau, skal du have en relevant bacheloruddannelse (eller have minimum 180 ECTS point i dit studieprogram) ved ansøgningsdeadline.
  • Du skal have engelsk på B-niveau (bortset fra hvis du søger kurser, der afholdes på dansk).
  • Du skal betale undervisningsgebyr for kurset. Priserne varierer alt efter fagområde og ECTS points. Læs mere her.


Til din ansøgning bedes du uploade en udskrift, som viser dine fag (nuværende eller tidligere) og dit bachelorbevis (hvis du ansøger om kurser på kandidatniveau) eller en kopi af dit studenterbevis (hvis du ansøger om kurser på bachelorniveau). 

Vi skal have de nødvendige dokumenter senest 15. marts for at behandle din ansøgning. Sidst i april vil du få besked om, hvorvidt du er optaget på et kursus.

FAQ

Fordeles pladserne efter først til mølle?/Hvordan fordeles pladserne?

Nej! På ingen af kurserne fordeles pladserne efter først til mølle.

Pladserne fordeles efter en række overordnede principper. 

Medmindre andet er angivet i kursuskataloget, fordeles pladserne på et kursus til følgende grupper i prioriteret rækkefølge:

  • Aarhus Universitets studerende fra det primære eller de relaterede studieprogrammer
  • Aarhus Universitets studerende fra andre studieprogrammer (meritfag indenfor Aarhus Unviersitet)
  • Studerende fra andre danske universiteter der søger om kurset som meritmodul samt internationale studerende nomineret via en udvekslings- eller anden samarbejdsaftale.
  • Free movers og andre danske ansøgere (Tomplads)

Indenfor disse grupper fordeles pladserne som beskrevet i kursuskataloget.

Kan jeg ændre/afmelde min tilmelding?

Du kan frit ændre eller annullere din stads tilmelding så længe ansøgningssystemet er åbent frem til d. 15/3 kl. 23 59.

Herefter er det ikke muligt at skifte kursus men du kan afmelde dig op til 4 uger inden faget starter.

Skal jeg betale for faget?

Ja, hvis du bliver optaget på et fag som tompladsstuderende skal du betalge et deltagergebyr også selvom at du der dansk statsborger.

Du kan se hvad hvert enkelt fag koster på siden for de enkelte fag (prisen for EU borgere og tomplads studerende er den samme).

Hvordan og hvornår skal jeg betale?

I dit optagelsesbrev vil der være præcis information omkring hvordan du skal betale og hvornår.
Betalingsfristen er 14 dage efter at du har modtaget dit optagelsesbrev.

Kan jeg få pengene tilbage hvis jeg fortryder/ændrer planer?

Du kan få dit deltagergebyr refunderet, hvis du melder fra senest 4 uger før kursusstart. Herefter er det ikke længere muligt. Afmelding skal ske til summeruniversity@au.dk.

Jeg har en professionsbachelor - er jeg kvalificeret til at blive optaget på et sommerkursus på kandidatniveau?

En relevant professionsbachelor er normalt ikke nok i sig selv til at være kvalificeret til et kandidat-kursus, men vi laver en individuel vurdering af dine kvalifikationer. Upload derfor også gerne kopier af relevante kurser, du har taget udover din professionsbachelor, så vi kan foretage en helhedsvurdering.