Jeg arbejder på det tandtekniske centrallaboratorium på Institut for Odontologi og Oral Sundhed og er uddannet laboratorietandtekniker.
Jeg fremstiller, tilpasser og reparerer dentalt udstyr og undervisningsmodeller. Det gør jeg på baggrund af 3D-scanning, aftryk og digitalt design. Jeg underviser også studerende, og i samarbejde med underviserne understøtter jeg uddannelsen af fremtidens tandplejepersonale.