Aarhus Universitets segl

11 AU-forskere får Sapere Aude Forskningsleder-bevillinger

Danmarks Frie Forskningsfond uddeler 68 mio. kr. til 11 talentfulde forskere på Aarhus Universitet. Bevillingerne støtter forskerne i at lede deres egne forskningsgrupper.

Denne omtale er baseret på en pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond

11 yngre forskere på Aarhus Universitet kan med hver sin Sapere Aude-bevilling på ca. seks millioner kroner nu forfølge deres bedste idéer og samtidig etablere egne forskningsgrupper.

Sapere Aude-bevillingerne, som Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) tildeler særligt dygtige yngre forskere, skal også tilskynde forskerne til at dyrke internationale relationer og ad den vej styrke forskningen til gavn for alle.

På Aarhus Universitet har disse forskere modtaget Sapere Aude-bevillinger:

Mahdi Abkar

Zongsu Wei

Diego Abalos

Mario Martinez-Martinez

Chris Schwiegelshohn

Thomas Aagaard Rasmussen

Philip Francis Thomsen

Emmanuel Arthur

Davide Mottin

Zeynep Yilmaz

Graham Butler

 

Fælles for de 11 forskere fra AU – og de øvrige 31 fra andre universiteter – er, at de har klaret sig gennem en overordentlig grundig bedømmelsesproces i DFF’s faglige forskningsråd og hos internationale eksperter.

DFF modtog 404 ansøgninger. 125 ansøgninger var fra kvindelige forskere, og 12 af disse fik en Sapere Aude-bevilling. Det svarer til en succesrate på 10 pct. For mandlige ansøgere er succesraten 11 pct. med 279 ansøgninger og 30 bevillinger.

I alt er der uddelt 254 mio. kroner til 42 forskningsprojekter.
 

Læs pressemeddelelsen fra Danmarks Frie Forskningsfond.