Aarhus Universitets segl

Udvalgte arrangementer og konferencer på AU


FabLearnDK 2024 konference - med teknologi i hænderne

Deltag i FabLearnDK 2024 konferencen 18. april og mød bl.a. forskere, IT-didaktiske konsulenter og undervisere fra videnscenteret. I år afholdes FabLearnDK 2024 af FabLab@SCHOOLdk kommunepartnerskabet i samarbejde med Videnscenter for Digital Teknologiforståelse.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 18. april 2024,  kl. 09:00 - 19:00

Sted

Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

FabLearnDK 2024: Med teknologi i hænderne

Det handler om alle børn og unge. De tilbringer 10 år i folkeskolen. Her skal de trives, kunne se mening med undervisningen og lære noget, der er vigtigt for dem. De skal lære at begå sig i den verden, de vokser op i. En verden hvor de skal leve, lære og arbejde med digitale teknologier. Det forpligter! Vi har brug for spændende og motiverende undervisning, hvor alle børn og unge får mulighed for at løse konkrete praktiske og virkelighedsnære problemer. Vi har også brug for, at de lærer at forstå, forholde sig til og skabe med digitale teknologier. Det kan vi ikke være uenige om. Men hvordan gør vi det? Det kan du være med til at give dit bud på til FabLearnDK 2024, når lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, forskere og andre mødes til oplæg, hands-on workshops og faglige dialoger om praksisfaglig undervisning med teknologi.