Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der er verdenskendte for deres bidrag til diagnosticering og behandling af hjernens sygdomme, vil med en ny ikonisk bygning af Bjarke Ingels Group integrere psykiatri- og neuroforskning under samme tag i Dansk Neuroforskningscenter (DNC). Salling Fondene står klar med 250 mio. kroner til byggeriet.