Hermed indkaldes til 3. ordinære generalforsamling i RUST 25. marts 2026 kl 16.00 i den gamle kantine.
Først et indlæg ved Hans Sanderson: Nordstream-sagen og miljøet i Østersøen; sammenhæng mellem miljø og sikkerhed.
Sabotagen mod gasrørledningerne Nord Stream I og II i 2022 viste, hvor tæt sikkerhed, energiforsyning og havmiljø er forbundet. Geopolitik former ikke kun verdensordenen, men også vores brug og beskyttelse af havet.
Professor Hans Sanderson fra Aarhus Universitet har arbejdet med miljøgodkendelserne af Nord Stream og deltog i analyserne af sabotageangrebets miljømæssige konsekvenser.
I dette oplæg fortæller han om Nord Stream-sagen, udviklingen de seneste ti år og fremtidens havmiljø – fra havvind og kritisk infrastruktur til kemisk ammunition fra 2. verdenskrig på havbunden ved Bornholm og de dilemmaer, den skaber.
Herefter er der generalforsamling med dagsorden efter vedtægterne:
1) Valg af dirigent og referent
2) Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
3) Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
4) Fastsættelse af kontingent
5) Eventuelle forslag. Forslag fra medlemmer skal være fremsendt til bestyrelsen senest 2 uger før generalforsamlingen.
Bestyrelsen foreslår under ’Medlemmer’ at ændre formuleringen ’ Som medlemmer kan optages ældre medarbejdere ved AU-Risø/DMU - uanset alder - nuværende som tidligere’ til: ’Som medlemmer kan optages nuværende og tidligere medarbejdere ved AU-Risø/DMU.’ I konsekvens heraf rettes første linje i vedtægterne fra ’ Seniorforeningen ved Aarhus Universitet, Risø’ til ’Forening for tidligere og nuværende ansatte ved DMU/AU på Risø’.
6) Valg
a. 5 bestyrelsesmedlemmer.
Den nuværende bestyrelse er:
Peter Aastrup [email protected], Formand
Hanne Bach [email protected], Næstformand – på valg
Lars Villemoes [email protected], Kasserer – på valg
Helge Rørdam [email protected]
Pia Frederiksen [email protected] - ønsker at udtræde af bestyrelsen
Marlene Selvig Hansen [email protected]
Birgit Søborg [email protected]
David Boertmann [email protected]
b. 2 bestyrelsessuppleanter
c. Revisor
d. Revisorsuppleant
7) Eventuelt
Alle der har indbetalt kontingent for 2025-26 har stemmeret. En oversigt over kontingentindbetalinger for 2025/26 er vedhæftet.
Vedhæftet: Resultatet af ’medlems-undersøgelsen’.
Til slut har vi det sædvanlige traktement med lidt at spise og drikke.