Erhvervssamarbejde gør, at min forskning skaber værdi for samfundet. Og dét giver kæmpe mening for mig

Af Signe Trier Simonsen

Svævende og duvende mørke silhuetter, der bølger frem og tilbage i takt med havstrømmens skiftende styrke – og med en farvestrålende underskov, der huser masser af liv. Seniorforsker Annette Bruhns fascination af tang startede som dykker - langt fra kittel, laboratorie og universitet. I dag i sit virke som forsker er hendes fascinationen for havets svar på regnskov forenet med forskning. En forskning, der ofte går hånd i hånd med erhvervssamarbejde.

”Det giver stor mening for mig, at det, jeg forsker i, kommer ud i samfundet og skaber værdi. Det er en af grundene til, at jeg blev forsker. Og erhvervssamarbejde er en afgørende faktor i den værdiskabelse,” siger Annette Bruhn, der har en ph.d. i marin biologi fra Aarhus Universitet og siden 2017 har været seniorforsker ved Institut for Bioscience.

Ingen erhvervssamarbejde på skemaet

Det lå ikke i kortene, at forskning i samarbejde med virksomheder skulle udgøre en vital del af Annette Bruhns dagligdag. Hun fortæller:

”Vi blev ikke opmuntret til at tænke i erhvervssamarbejde, mens jeg studerede, eller da jeg skrev min ph.d. i planteplankton og oceanografi. Det var ikke på tapetet. Men fra min første ansættelse blev jeg kastet ud i det, og i dag ser jeg det som en afgjort meningsfuld måde at bedrive forskning på.”

Annette Bruhns første stilling var hos Danmarks Miljøundersøgelser. Her skulle hun og hendes kolleger i samarbejde med virksomheden CP Kelco undersøge, om den tangart, de bruger i deres produktion af geleringsproduktet carrageenan, kunne dyrkes i Danmark. CP Kelco har specialiseret sig i at producere geleringsprodukter på nye og innovative måder - og nu havde de kastet deres kærlighed på danskproduceret tang. Og dér havde forskeren og virksomheden noget til fælles.

Ikke blot en god businesscase – men også god forskning

Det blev startskuddet til en række projekter med tang som omdrejningspunkt. Og på trods af at Annette Bruhn genkender myterne omkring, at kombinationen af erhvervssamarbejde og forskning ikke er ”så velanset” som grundforskning uden kommercielle partnere, så er hun aldrig blevet betænkelig undervejs.

”Det er klart, at min primære interesse som forsker ikke er at lave en god businesscase – jeg vil lave god forskning. Derfor går jeg naturligvis kun ind i projekter med samarbejdspartnere, hvor den præmis er klar. Men jeg har næsten aldrig oplevet det som et problem – oftest spiller vi hinanden bedre.”

Et af resultaterne af et partnerskab er AlgeCenter Danmark. Det er et samarbejdskonsortium mellem Kattegatcentret, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet. Formålet er at forske, udvikle og formidle i dyrkning og anvendelse af tang – i samarbejde med erhvervsliv og myndigheder.

Innoboostere som trædesten til de store projekter

At skabe et samarbejdskonsortium som AlgeCenter Danmark er selvsagt ikke den eneste model for at skabe erhvervssamarbejde. En anden måde kan være at søge en Innobooster sammen med en virksomhed. En Innobooster er en pulje under Innovationsfonden, hvor virksomheder kan søge op til 5 millioner kroner til at afdække, udvikle eller markedsmodne et produkt.

”Som forskere har vi ofte øjnene rettet stift imod de store projekter i EU. Men et lille projekt som fx en Innobooster kan være et vigtigt skridt på vejen til at afsøge, om der er et kommercielt og forskningsmæssigt potentiale inden for et givent område. Samtidig kan en Innobooster være en god måde for partnerne at teste et samarbejde og se, om det fungerer. Er både det forsknings og erhvervsmæssige potentiale og kemien mellem parterne  til stede, kan en Innobooster være et godt skridt på vejen mod en større ansøgning.”

Vi greb telefonen og ringede til dem

I takt med at Annette Bruhn og hendes kolleger blev involveret i flere projekter, også Innoboostere – og Videnskuponer, som de hed tidligere – spirede tanken om at skabe netværk, bestående af både forskere og mennesker fra industrien, der kunne have interesse i tang. Og så var der ikke langt fra tanke til handling, fortæller hun:

”Vi satte os simpelthen ned og lavede en liste over forskere og virksomheder, som vi tænkte ville være interesserede i tangs mange muligheder. Så ringede vi til dem – og alle steder blev vi mødt med interesse og engagement. Vi endte med at invitere til en temadag, og det er blevet til et etableret erhvervsnetværk, der mødes mindst en gang årligt som en del af AlgeCenter Danmark. Generelt var det let at række ud – men det kræver både tid og engagement at skabe og pleje et godt netværk.”

Hos AlgeCenter Danmark er netværk en vigtig komponent – og nu er det sat i system. For eksempel afholdes der årligt en international konference, Nordic Seaweed Conference. Her er halvdelen af deltagerne fra industrien – og den anden halvdel forskere. Her er oplæg fra begge grupper – men frem for alt er der masser af tid til netværk. Og om eftermiddagen, når konferencen slutter, er der møde i AlgeCenter Danmarks danske erhvervsnetværk, hvor trådene samles i et dansk perspektiv.

Mere erhvervssamarbejde i fremtiden

På trods af, at Annette Bruhn har haft en finger med i flere startups og spinouts, så har hun ikke selv haft lysten til at springe ud som iværksætter.

”Mit drive knytter sig til forskningen – ikke til selv at skabe en forretning. Det betyder ikke, at jeg ikke nyder at se vores gruppes forskning danne grundlag for forretning. I vores forskningsgruppe gør vi alt, hvad vi kan for at inspirere de studerende og dele vores netværk i erhvervslivet med dem. Og jeg oplever en stigende interesse fra de studerende, i forhold til at arbejde sammen med den private sektor.