Aarhus Universitets segl

Flere forskningsbaserede virksomheder fra universiteterne - projekt Spinout Denmark ser dagens lys

Med en bevilling på 75 mio. kr. fra VILLUM FONDEN ser et ambitiøst projekt dagens lys: ’Spinouts Denmark’. Formålet er at skabe flere forsknings- og teknologibaserede virksomheder, der udspringer fra forskningsmiljøerne ved alle landets otte universiteter og derved skabe flere jobs til højtuddannede og et nationalt økosystem for akademiske iværksættere.

Spinout Denmark ser dagens lys med en stor bevilling fra Villum Fonden.

Spinout Denmark-projektet sigter på

  • At øge universiteternes kapacitet og kompetencer i teknologioverførslen.
  • At øge antallet af forskere, der bliver iværksættere.
  • At opbygge et stærkt og velfungerende iværksætterifællesskab.

Bevillingen på 75 mio. kr. finansierer det femårige forløb, og det er Syddansk Universitet der leder, koordinerer og driver projektet i et tæt samarbejde med landets øvrige syv universiteter.

Forskere på Aarhus Universitet, der ønsker flere oplysninger om mulighederne i projektet kan henvende sig til teamleder i TTO, Nis Kjær Weibel, nikwe@au.dk

Fakta om projektet:

Projektet er finansieret af VILLUM FONDEN med en 5-årig bevilling på 75 mio. kr.

Projektets midler anvendes på tre instrumenter:

  • kapacitets- og kompetenceopbygning af universiteternes teknologioverførsel
  • faglig og finansiel understøttelse af forskere, der har potentiale til at blive iværksætter
  • opbygning af et stærkt og velfungerende iværksætterifællesskab.

Hvad får forskerne ud af det?

  • 40-60 postdocs får finansieret deres tid i op til et år
  • de får midler til at modne deres ideer eller teknologier med kommercielt potentiale
  • de får hjælp af erfarne mentorer til at udvikle både personlige og kommercielle kompetencer
  • de får adgang til aktiviteter og et netværk, der kan hjælpe dem videre.

Læs hele pressemeddelelsen her