Når en pausebemærkning bliver til klimaværktøj

Historien begynder ikke med en strategiplan. Den begynder i pausen.

Henning Donslund, specialkonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune, havde netop hørt et oplæg af professor Jacob Sherson om AI og borgerinddragelse, da han stillede et enkelt spørgsmål:

"Kan du hjælpe os med at skabe noget på klimaområdet?"

Det blev startskuddet til et samarbejde mellem Aarhus Universitets Center for Hybrid Intelligens og en vestjysk kommune med visioner, der rækker ud over fjordens horisont.

Målet: At udvikle en kunstig intelligensmodel, som ikke skal erstatte menneskelig dømmekraft, men snarere skærpe den, og lade klimaaftryk præge hverdagens beslutninger på rådhuset.

"Partnerskabet åbner døre til viden og redskaber, vi ikke kunne løfte selv. Og i en kommune, hvor klimaindsatsen fortsat skal rykke i praksis, giver AI-sparring os helt nye muligheder,” siger Henning Donslund.

Et værktøj med grønne briller
Ringkøbing-Skjern fylder godt på landkortet. Det samme gør ambitionerne. I 2040 skal hele kommunen køre på grøn energi. Idéen er, at sparring med kunstig intelligens skal have en fast plads ved siden af økonomi og sund fornuft. En stemme ved bordet, når der skal lægges asfalt, regnes på brint eller flyttes på budgetter.

"Tidligere vurderede vi en cykelsti ud fra økonomi og trafiksikkerhed," forklarer Henning Donslund.

"Nu spørger vi også: Hvor mange vil vælge cyklen frem for bilen? Og hvad koster det klimamæssigt at anlægge stien i første omgang? Det er komplekst. Og her kan AI sammen med korrekte kildeangivelser hjælpe med det samlede billede."

Men også større klimaspørgsmål som lokal energiforsyning til industrien og potentialet i brintteknologi er i spil.

AI med jord under neglene
Jacob Sherson, som har en videnskabelig baggrund i kvantefysik, ser kunstig intelligens som et dialogværktøj frem for alvidende orakel.

"I det her projekt arbejder vi med en hybrid tilgang, hvor mennesker og maskiner supplerer hinanden. Det handler ikke om at automatisere, men om at skabe bedre beslutninger. Lokalt, konkret og med blik for virkeligheden og en bedre fremtid."

Prototypen, en såkaldt chatbot, bliver ikke rullet ud fra universitetsmurerne i Aarhus. Den bliver skruet sammen i øjenhøjde med kommunens egne folk.

"Det er aktionsforskning i praksis. Vi forlader laboratoriet og bygger løsninger sammen med dem, der skal bruge dem," siger professoren.

Et kald til landets kommuner
Projektet er endnu ungt, men viser allerede, hvad der kan spire, når idéer mødes i det små. Og fra forskersiden lyder en klar opfordring.

"Mit bedste råd til andre kommuner? Ræk ud. Inviter os med ind i jeres hverdag. Vi forskere elsker at blive kontaktet, især med konkrete idéer. Start småt, men tænk stort. Og lad os gøre det hurtigt."

Samarbejdet trækker på erfaringer fra tidligere projekter, hvor Jacob Sherson har brugt kunstig intelligens i kombination med borgerinddragelse, blandt andet i Aarhus Kommune.

Tanken er, at teknologien ikke blot skal regne, men også stimulere demokratiet; give borgerne og embedsmændene mulighed for at lege med scenarier og se konsekvenserne af forskellige valg.

"Vi skal ikke bare kopiere AI-teknologien fra Silicon Valley. Vi skal udvikle vores egne modeller. Med respekt for kommunal kompleksitet og danske værdier," siger professoren.