Når hænderne mangler, må hovederne i spil

På Fjordgården i Ringkøbing stod kaffekopperne tæt, og programhæfter blev vendt utålmodigt i hænderne.

Over 200 politikere, erhvervsledere, forskere og fagforeningsfolk havde sat sig til rette, mens blikkene søgte mod storskærmen for enden af lokalet.

Her tonede erhvervsminister Morten Bødskov (S) frem live fra Christiansborg.

“Udenlandsk arbejdskraft spiller en central rolle i vores vækst. Men vi skal have en åben diskussion om, hvilken arbejdskraft vi vil tiltrække, og hvordan vi gør Danmark attraktiv for dem,” lød det fra ministeren.

De fremmødte på topmødet om arbejdskraft, arrangeret af Ringkøbing-Skjern Kommune, kendte forhistorien. Ledigheden er lavere end lav, og manglen på hænder mærkes allerede nu på gulvet i produktionshallerne, i ældreplejen og på byggepladserne.

“Vi har stadig 50.000 unge uden for arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke får knækket den kurve nu, så ved jeg ikke, hvornår vi gør det,” understregede Morten Bødskov.

Fra krise til perspektiv
OECD kalder manglen på hænder for en varig tilstand i de vestlige økonomier. En ny normal, der langsomt æder sig ind på Danmarks velfærd og vækst.

Og hvor ministeren satte scenen med alvor, foldede professor Nabanita Datta Gupta, tidligere økonomisk vismand, de store linjer ud.

Hun tegnede et billede af et arbejdsmarked under pres. Et Danmark, der bliver ældre. Flere, der køber sig fri af fællesskabet med selvpension og kvinder, som både skal fastholde deres plads på arbejdsmarkedet og opleve, at det stadig er attraktivt at få børn.

“Hvis vi vil have seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, må vi skabe aldersvenlige job, med fleksibilitet, medbestemmelse og mere autonomi,” sagde hun og pegede samtidig på kvinder og indvandring som to uundgåelige brikker i fremtidens arbejdsstyrke.

Optimisme på kanten
Da stemningen truede med at vippe over i sortsyn, greb professor Philipp Schröder, økonom og medlem af Reformkommissionen, ordet.

“Jeg er selv udenlandsk arbejdskraft. Og stjæler alle de gode professorjobs,” sagde den tyskfødte forsker kækt, før han lagde alvoren på bordet.

Globalisering, handel og teknologi er de dybe kræfter, der historisk har løftet velstanden. Og selvom mange frygter, at kunstig intelligens vil tage jobbene, er potentialet fornuftigt snarere end dramatisk. Især i sektorer, hvor produktiviteten længe har haltet, kan nye teknologier gøre en forskel.

“Man kan ikke mangle arbejdskraft i en markedsøkonomi,” provokerede han.

“Arbejdskraften går derhen, hvor den kan skabe størst værdi. Spørgsmålet er, om vi kan bevare balancen, når den offentlige sektor ikke kan følge med de private lønninger,” spurgte prosfessoren forsamlingen.

Livsnerven i Vestjylland
Dermed var bolden givet op til de lokale beslutningstagere.

For i Ringkøbing-Skjern er virksomhederne ikke blot arbejdspladser, men livsnerven i hele kommunen. Og det kræver mere end pæne ord at holde dem konkurrencedygtige.

“Aarhus Universitet kan spille en nøglerolle. Både fordi vi har brug for adgang til højtuddannet, også international arbejdskraft, og fordi virksomhederne i en kommune som vores har brug for forskningsbaseret innovation, der kan holde dem konkurrencedygtige,” sagde borgmester Hans Østergaard (V).

 

FAKTA:

Nationalt Topmøde om Fremtidens Arbejdskraft

• Tid & sted: 18. september 2025, Hotel Fjordgården, Ringkøbing

• Arrangør: Ringkøbing-Skjern Kommune

• Deltagere: Over 200 politikere, erhvervsledere, fagforeningsrepræsentanter og forskere

• Hovedtalere:

  • Morten Bødskov (S), erhvervsminister

  • Philipp Schröder, Aarhus Universitet

  • Nabanita Datta Gupta, Aarhus Universitet

  • Sigge Winther Nielsen, INVI

• Workshops:

  • International arbejdskraft

  • Teknologi, innovation og AI

  • Uddannelse og kompetenceudvikling

  • Policy-anbefalinger til Christiansborg