I fremtiden skal flere kandidater finde job i den private sektor, og den udvikling skal universiteternes uddannelser komme i møde, hvis de vil leve op til deres samlede samfundsansvar. Så klart er hovedbudskabet i det projekt, som Aarhus Universitets bestyrelse i denne uge gav grønt lys til at sætte i værk.

Med titlen Karriereklar lægger projektet op til en indsats, der skal understøtte inddragelsen af praksis og gøre karriereperspektivet mere synligt i uddannelserne.

”Vi skal i højere grad indstille os på de ændrede krav, der vil møde os og ikke mindst vores kandidater på fremtidens arbejdsmarked. Vi skal ikke revolutionere universitetsundervisningen, men vi vil styrke indsatsen for at integrere praksiselementer og få dem til at smelte sammen med grundfagligheden i de enkelte uddannelsesforløb. Det vil blive adresseret uddannelse for uddannelse, så det sker med hensyntagen til faglige forskelligheder”, fortæller prorektor for uddannelse, Berit Eika.

Case competitions og etårige specialer

Prorektoren nævner en øget brug af case competitions og projektforløb som interessante metoder til at bygge bro mellem studerende, undervisere og arbejdsgivere. Samtidig peger hun på, at Aarhus Universitet i forvejen har en målsætning om, at flere studerende skal inddrage mere end ét semester i deres specialeprojekt, og at langt flere specialer skal skrives i samarbejde med en virksomhed eller organisation:

”Dermed fastholdes specialet som en faglig kronjuvel i en akademisk uddannelse, samtidig med, at projektet kan få en størrelse, der muliggør et dybere samarbejde med en ekstern partner. Det giver den studerende et ekstra godt afsæt til arbejdslivet og virksomhederne et bedre udbytte af samarbejdet”.

Berit Eika lægger vægt på, at koblingen mellem teori og praksis ikke er nogen ny problematik, og at AU’s faglige miljøer længe har arbejdet i den retning. Karriereklar-projektet skal give det igangværende arbejde et rygstød og hjælpe til at udbrede de modeller, som har vist sig at fungere – også i forhold til studiesøgende:

”Vi skal blive bedre til at tydeliggøre karrieredimensionen over for ansøgerne. Det er ikke en let opgave, fordi både arbejdsmarkedet og éns interesser kan udvikle sig, mens man studerer. Den faglige interesse skal stadig være central for unges studievalg, men vi kan se, at karriereperspektivet har betydning for valget, og at synlige karriereveje kan være med til at motivere og fokusere studerende”, fortæller Berit Eika.

Ingen one-size-fits-all

Hun understreger, at projektet kommer til at omfatte alle universitetets uddannelser, men at man ikke er på jagt efter en one-size-fits-all-model for, hvordan broerne mellem fag og praksis skal bygges:

”Vi kan ikke forudsige arbejdsmarkedets udvikling præcist, og derfor vil universiteternes stærkeste kort altid være kernefaglighed, fordybelse og kritisk tænkning. Udfordringen er at udpege modeller, der bedst kobler de forskellige fags akademiske dyder med den praksis, som dimittenderne kan forvente at møde i deres karriere”.

Karriereklar skal ses i sammenhæng med universitetets overordnede strategiske indsats for at bygge bro mellem uddannelser og arbejdsmarked. Således er AU efter en bestyrelsesbeslutning i sommers gået i gang med at tilpasse uddannelsesprofilen. Det omfatter en central investering på 260 millioner kroner, som blandt andet går til oprustning på ingeniør- og business-områderne, samtidig med at man investerer i at sammenlægge og konsolidere en række sprogfag. Der tænkes også i at udvikle talentspor rettet mod bestemte brancher, ligesom universitetet har en ambition om at forbedre rammerne for studenteriværksættere.