Du vil løbende blive orienteret via din AU-mail og Brightspace. Derudover kan du også finde aktuel information for Aarhus BSS-studerende på denne side, og via AUs FAQ for studerende kan du finde information, som er gældende for alle AU-studerende.
Du kan følge de aktuelle Covid-19 smittetal på Aarhus BSS, da vi har valgt at offentliggøre status på smittetilfælde blandt studerende, der meldes ind via blanketløsningen på Aarhus Universitet.
Alle studerende på Aarhus BSS har igen fuld adgang til campus. Som studerende kan du i åbningstiden komme ind overalt på Aarhus Universitet BSS. Uden for normal åbningstid kan du komme ind ved hjælp af dit studiekort. Der åbnes for læsepladser og grupperum for alle studerende, men genåbningen kommer ikke til at ændre på eksamensformen for sommerens eksamener. Størstedelen af eksamenerne på Aarhus BSS i forårssemesteret 2021 vil fortsat blive afholdt online og i overensstemmelse med eksamensplanerne.
Læs mere her på FAQ’en om adgangen til læsepladser og grupperum.
Der er fri adgang til alle læsepladser på Aarhus BSS. Læsepladserne kan løbende benyttes og kræver ikke forhåndsbookning.
Det er også muligt at booke grupperum til studiegruppeaktiviteter. Grupperummene vil være tilgængelige for alle studerende via bookingsystemet Roombooking. Du kan tilgå roombooking.au.dk her
Fra den 1. august 2021 er det ikke længere et krav at kunne fremvise et gyldigt coronapas på universiteterne. Hvis du ikke har opnået beskyttelse mod COVID-19 ved tidligere smitte eller vaccination, opfordres du til at lade dig teste efter Sundhedsstyrelsen gældende retningslinjer, inden du møder frem på Aarhus Universitet. Det gælder for studerende, medarbejdere, gæster og andre med tilknytning til AU.
Kravet om at bære mundbind eller visir på de videregående uddannelsesinstitutioner er pr. 14. juni ophævet.
Der kan være studerende eller medarbejdere, der fortsat ønsker at bære mundbind eller visir, og vi opfordrer til at respektere, hvis medstuderende eller kolleger fortsat bærer mundbind/visir.
Regeringens seneste genåbningsplan giver os igen mulighed for at tilrettelægge fysiske undervisningsaktiviteter i efterårssemestret. Vi gennemfører derfor undervisningen fysisk på campus, men det vil naturligvis være under skærpet opmærksomhed på sundhedsmyndighedernes på det tidspunkt gældende retningslinjer og anbefalinger.
En underviser må gerne streame eller optage undervisning, der er en del af et tilrettelagt undervisningsforløb, så længe du bliver gjort opmærksom på det. Det gør du via Brightspace.
Underviseren må efterfølgende gerne placere optagelser af undervisning i det tilhørende kursusrum i Brightspace, hvor kun du og dine medstuderende på kurset har adgang. Hvis du som studerende kan identificeres, må underviseren ikke gøre optagelserne tilgængelige for andre end deltagerne på det pågældende kursus uden dit samtykke. Optagelserne vil blive slettet efter semestrets afslutning.
Du må som studerende ikke optage undervisning eller dele underviserens optagelser af undervisning, som ligger i et kursusrum i Brightspace eller på Panopto, medmindre du har samtykke fra underviseren og dine medstuderende.
Hvis du anmoder om at optage undervisningen som led i studieassistentordningen, bør underviseren som udgangspunkt give dig samtykke, med mindre andre væsentlige forhold taler imod.
Hvis du ikke kan møde fysisk på campus grundet forhold direkte relateret til coronavirussen, har du mulighed for at få tilknyttet en studieassistent, der formidler, hvad der sker på campus. På den måde kan du fortsat følge dit studie hjemmefra. Hvis du ønsker, at blive tilknyttet ordningen, skal du dokumentere baggrunden for dit behov. Dokumentationen kan f.eks. være en lægeerklæring, der dokumenterer, at du er særligt udsat. Læs mere på: studieassistent.au.dk.
Hvis du har symptomer på COVID-19, må du ikke deltage i eventuelle fysiske aktiviteter på universitetets campus. Opstår symptomerne, mens du er på campus, skal du hurtigst muligt tage hjem. Du skal isolere dig i hjemmet og i øvrigt følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau. Appen er tilgængelig til Android og iOS, men forudsætter i øjeblikket iOS 13.5 eller nyere.
Hvis du er er testet positiv med COVID-19, bliver du kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på smittesporing. Det er vigtigt, at du:
Du kan efterfølgende blive kontaktet af ansatte på universitetet, der vil hjælpe med at afklare, hvordan universitetet kan bidrage til at begrænse smittespredning. Aarhus Universitet behandler alle oplysninger fortroligt.
Vær opmærksom på, at du skal søge særskilt dispensation, hvis det får betydning for din eksamen.
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau. Appen er tilgængelig til Android og iOS, men forudsætter i øjeblikket iOS 13.5 eller nyere.
Hvis du har været i nær kontakt med en, som har symptomer på COVID-19, skal du være særligt opmærksom på sygdomstegn og i endnu højere grad følge sundhedsmyndighedernes generelle retningslinjer for smitteforebyggelse.
Læs mere om nære kontakter på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau. Appen er tilgængelig til Android og iOS, men forudsætter i øjeblikket iOS 13.5 eller nyere.
Hvis du har været i nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19, skal du:
Gå hjem med det samme og isoler dig i hjemmet.
Følg Sundhedsmyndighedernes vejledning til nære kontakter.
Hvis du bliver testet positiv, skal du følge retningslinjerne som beskrevet under punktet Jeg er smittet med COVID-19 – hvad gør jeg.
AU opfordrer dig til at anvende den officielle smittesporings-app smitte|stop, der har til formål at understøtte smitteopsporing ud over det nære kontaktniveau. Appen er tilgængelig til Android og iOS, men forudsætter i øjeblikket iOS 13.5 eller nyere.
Læs universitetets fælles retningslinjer her
Aarhus BSS har afsat en pulje af midler til at genstarte studielivet i 2021 og styrke trivslen blandt de studerende efter en lang periode med coronanedlukning.
Trivselspuljen til genstart af studielivet kan søges af studenterorganisationer og -foreninger, som ønsker støtte til aktiviteter med et fagligt-socialt indhold, der bidrager til fællesskabet blandt de studerende.
Der er to ansøgningsrunder i 2021.
På denne side under ”Udlandsophold - efteråret 2021” vil du løbende kunne finde relevante informationer om planlagte udlandsophold i efteråret.
Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål i"AU FAQ'en" eller "FAQ for Aarhus BSS-studerende", så er du velkommen til at kontakte os.
På Aarhus BSS kan du møde to typer af studievejledere; studenterstudievejledere og studie- og karrierevejledere.
123
345