En solid og stabil økonomi i moderat vækst og med råderum til universitetets ambitioner. ”Sådan kan den økonomiske situation helt kort beskrives,” siger bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte fra Aarhus Universitets bestyrelse, som afholdt årets sidste møde den 5. december.

På mødet godkendte bestyrelsen universitetets budget for 2025, og gennemgik universitetets prognose for den økonomiske udvikling til og med 2028.

”Det ser rigtig fornuftigt ud. Jeg hæfter mig særligt ved, at universitetet har arbejdet meget ansvarligt på at rette op på de ubalancer, der har været med hensyn til drift. Det vil jeg gerne kvittere for. Det er vigtigt for os som bestyrelse, at universitetet har økonomisk råderum til at handle strategisk. Aarhus Universitet står nu med en grundlæggende sund økonomi og kan fortsætte sin positive og ambitiøse udvikling”, siger Birgitte Nauntofte.

En vigtig udvikling for basisforskningsmidler
AU får i 2025 nye muligheder for at styrke forskningen og kerneopgaverne. Det skyldes først og fremmest den nye tildeling fra forskningsreserven. Her valgte de politiske partier nemlig at udmønte en del af puljen som basisforskningsmidler. Det ekstra bidrag til AU er på 93 millioner i 2025.

”Det er stærkt positivt, at vores politikere nu signalerer, at de har blik for den problemstilling, at der blandt andet er et strukturelt pres på grundlagsfinansieringen fra de stigende eksterne bevillinger. Derfor er det fantastisk godt for den frie forskning i Danmark, at vi i 2025 får flere midler til basisforskningsmidler på Aarhus Universitet”, siger bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte.

Rektor Brian Bech Nielsen er enig med bestyrelsesformanden i, at forhøjelsen af basisforskningsmidlerne i 2025 er et meget velkomment skridt.

”Basismidlerne har meget stor betydning for forskningsindsatsen på de danske universiteter. Vi kan nu bedre selv understøtte vigtig forskning og samtidig medfinansiere et stigende volumen af eksterne bevillinger. Jeg håber meget, at løftet vil blive gjort permanent fra 2026 og frem. Det ligger i forskningen, at vi har det lange lys på, og derfor er de økonomiske rammer for vores aktiviteter nødt til at være langsigtede”, siger Brian Bech Nielsen.

Campusudvikling i fokus
Aarhus Universitet har store investeringer og engangsudgifter de kommende år. En af de tunge poster i budgettet er videreudviklingen af universitetets campusser, der er på vej ind i en ny fase, Campus 3.0.

”I 2025 tager vi den sydlige del af Universitetsbyen i brug, udbygger på Katrinebjerg og omplacerer flere administrative enheder for at sikre nærhed til brugerne og udnytte ledige arealer i Universitetsparken. Dertil kommer investeringer på vores andre campusser. Der kommer nyt tag i Herning, vi fortsætter udviklingen af AU Viborg og fortætter i Emdrup. De forskellige aktiviteter vil afstedkomme en række engangsudgifter til ombygning og flytninger”, forklarer universitetsdirektør Kristian Thorn.

Det er der taget højde for i budgettet, tilføjer han: 
”Investeringerne i universitetets campusudvikling er indarbejdet i budgettet frem mod 2028. Dermed kan universitetet yderligere samle sine faglige aktiviteter og understøtte et levende studiemiljø”.

Kandidatreformen gør sit første indtog
Aarhus Universitet forventer en fortsat vækst i eksterne forskningsmidler hen over budgetperioden. Udviklingen er derimod anderledes på uddannelsessiden som følge af politiske reformer.

Der er stadig politiske forhandlinger om kandidatreformen. Forligspartierne skal lægge sig endeligt fast på uddannelsesmodellerne i det kommende kandidatlandskab, men de forventede omlægninger af kandidatuddannelserne vil først få effekt på budgettet efter 2028. Til gengæld ligger sektordimensioneringen, som også er en del af reformen, fast. Derfor har fakulteterne skullet indarbejde ændringerne i STÅ-midler for de kommende budgetår.

”Neddroslingen på bacheloruddannelserne sker allerede fra sommeroptaget 2025, og fakulteterne har grundigt indarbejdet de ændringer i deres budgetter for de kommende år. Heldigvis indfases den fulde aktivitetsnedgang over flere år, og vi oplever samtidig vækst i andre indtægtskilder. Dermed undgår vi hårde opbremsninger i vores økonomi og fastholder de strukturelle balancer, vi har opnået”, forklarer Kristian Thorn.