Giver det overhovedet mening at tale om dannelse på nutidens universiteter, hvor mere end hver fjerde på en ungdomsårgang får en uddannelse? Og hvordan har dannelsen det i et samfund, der kræver kortere studietider og uddannelser med mere relevans for erhvervslivet?

For at finde svar på de spørgsmål havde tænketanken DEA inviteret til en debat på Aarhus Universitet om dannelsens vilkår på et masseuniversitet. Den efterlod både håb og pessimisme på dannelsens vegne.

Håb fordi der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem relevans og dannelse. Pessimisme fordi de politiske mål om, at stadig flere studerende skal have en videregående uddannelse, sænker kravene til de studerende og dermed kvaliteten af en række uddannelser, som AU-lektor Peter Lauritsen påpegede i sit indlæg.

Prorektor advarer mod ensidigt fokus på uddannelsers relevans
Netop uddannelsernes kvalitet og relevans blev omdrejningspunkt for dannelsesdebatten. Således advarede AU’s prorektor for uddannelse Berit Eika mod at fokusere ensidigt på uddannelsernes relevans.

”Jeg kan være bekymret for, om de studerendes ekstreme fokus på relevans bliver styrket yderligere, fordi de bliver presset til at komme hurtigere gennem deres uddannelser,” sagde Berit Eika.

Prorektoren rejste også spørgsmålet, om dannelse er forbeholdt mere begrænsede fagområder, fordi det ikke er lykkedes at give naturvidenskaberne en central placering i dannelsesbegrebet. Samtidig pegede hun på forskellen mellem uddannelse og træning.

”Hvor træning handler om at opbygge specifikke handlingsorientere færdigheder, har uddannelse det mere almene formål at opbygge en generel indsigt og mere generelle intellektuelle færdigheder. I den sammenhæng lægger ordet uddannelse vægt på dannelse, og det er værd at huske,” sagde Berit Eika.

Tre grundlæggende problemer med kvaliteten
For at kunne diskutere dannelse og relevans er det nødvendigt først at tage en debat om uddannelsers kvalitet, fastslog Peter Lauritsen, der var en af initiativtagerne til debatforummet Det Alternative Kvalitetsudvalg.

I den debat er især fremhævet tre problemer blandt nogle studerende.
”Manglende faglighed nævnes, men er tilsyneladende ikke det største problem. Men især undervisere og studerende peger på, at en del studerende opfatter sig selv som elever eller kunder, der får en uddannelse og netop ikke som studerende, der tager en uddannelse,” opsummerede Peter Lauritsen.

Manglende motivation er endnu et grundlæggende problem for kvaliteten.
”Det er svært at lære nogen noget, når de ikke rigtig gider. Og det får også negativ effekt på studiemiljøet- og kulturen,” fastslog Peter Lauritsen.  Han undrede sig over modstillingen mellem dannelse og relevans.

”Den konflikt eksisterer næsten ikke, når vi diskuterer konkret med aftagerne af vores kandidater. De har ønsker, og vi har grænser, men der er gensidig forståelse og respekt. Vi har faktisk oplevet virksomheder, der frabeder sig, at vi bliver mere relevante, for de mener, vi ikke er særlig gode til det,” fortalte lektoren fra Informationsvidenskab.

Relevant dannelse
Efter at have spurgt sig omkring, hvad dannelse er, har Peter Lauritsen også fået belæg for, at afstanden mellem relevans og dannelse måske ikke er så stor. Han fremhævede tre definitioner af dannelse.

Dannelse indebærer en evne til selvstændigt at kunne analysere en situation fra flere vinkler og dermed åbne op for nytænkning og innovation.

Dannelse indebærer en historisk bevidsthed, som blandt andet gør det muligt at skelne mellem, hvornår noget kræver en grundliggende omstilling eller et paradigmeskifte, og hvornår det blot er gammel vin på nye flasker.

Dannelse gør det muligt at se begrænsninger i teorier og metoder og se, hvornår der er behov for nye teorier og metoder.

”Hvis det er sådan, man tænker dannelse, er det svært at forestille sig en virksomhed, hvor dannelse ikke er relevant,” konstaterede Peter Lauritsen og pegede på, at for lidt dannelse måske også kan mindske en uddannelses relevans.

”Hvis kandidaterne kan for lidt i praksis og i tide og utide refererer til teori, kan pointen jo være, at de ikke har fået teorien så langt ind under huden, at de kan bruge den i praksis. Så for mig vil mere teori og ikke mindre gøre deres kompetencer mere relevante,” fastslog Peter Lauritsen.